Der er Cepos og Cevea, DEA og Kraka, Justitia og Concito. Danmark har masser af tænketanke, og i august så en ny af slagsen dagens lys, da Tænketanken Eksistensen meldte sig i koret med den ambition at fremme videns-niveauet om kristendommen i Danmark. Det skulle ske ved at gå bag om blandt andet værdipolitiske emner.
Nu er den første digitale publikation fra tænketanken på gaden, og emnet – omskæring – er højaktuelt, da Folketinget i går førstebehandlede et lovforslag om at begrænse omskæring. ”Omtanke” hedder tænketankens formidlingskanal, og i præsentationen af første udgave på tænketankens Facebook-side lyder det fra formand Carsten Mulnæs, at man helst så, at ”beslutningstagere i Folketinget gav sig tid til med dette ved hånden at tænke sig om og med omtanke for de mennesker spørgsmålet især berører. Det er næsten at forvente”.
Kristeligt Dagblad har taget tænketanken på ordet og spurgt tre sundhedsordfører, der lige nu beskæftiger sig med omskæring, om ”Om-tanke” kan blive et væsentligt input i deres politiske arbejde.
”Tidsskriftet rammer hovedet på sømmet i forhold til det kæmpestore dilemma, det er at diskutere omskæring,” siger SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.
Hun mener, at et kristent perspektiv på samfundsanliggender sagtens kan være væsentligt for hendes politiske arbejde.
”Samfundet er sultent efter nuancer i forbindelse med de etiske dilemmaer, vi står med i hverdagen og i det politiske liv. I Folketinget skal vi for eksempel også snart debattere, hvorvidt sæddonation skal være anonymt eller ej. Det ser ud, som om Tænketanken Eksistensen vil påtage sig et ansvar for at sikre de etiske drøftelser, og jeg kan sagtens se dem som et supplement til Det Etiske Råd,” siger Kirsten Normann Andersen.
Jane Heitmann, der er sundhedsordfører for Venstre, er også positivt stemt over for det nye tidsskrift:
”Det er et spændende og relevant tidsskrift. Formen er fin. Når jeg har en ledig stund, elsker jeg at dykke ned i de store emner, blot for at se, hvor det fører mig hen – åndeligt og intellektuelt. Jeg vil bestemt give tidsskriftet en chance, men om det rykker på den store politiske scene, tør jeg ikke spå om.”
May-Britt Kattrup, der er sundhedsordfører for Liberal Alliance, har ikke haft tid til at kigge på tidsskriftet, og det afspejler i virkeligheden den udfordring, hun ser i tænketankens formidling.
”Jeg tror, man som tænketank er nødt til at gøre noget mere aktivt. Man kan ikke bare sende en publikation ud og tro, at vi får tid til at læse det. Så skal man for eksempel sende en mail med klart budskab og en henvisning til, hvor jeg som politiker kan læse mere,” siger ordføreren, der dog ikke mener, at viden fra en tænketank for kristen tænkning er relevant for hendes politiske arbejde.
”Jeg forholder mig ikke specielt meget til ting omkring kristendom.”
Og det kunne du heller ikke finde på, når der nu er en tænketank, der byder sig til?
”Nej.”
I en vurdering af Tænketanken Eksistensens’ publikation er det nødvendigt at skelne mellem projektet og formidlingen. Det mener Karne Lykkebo, der er ledende partner i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, og som har erfaring med at hjælpe aktører til at få indflydelse på den politiske beslutningsproces.
”Det er relevant, at der i debatten om emner som omskæring bidrages med et religiøst tankegods, så projektet kan sagtens vinde taletid. Men jeg ser en udfordring i deres formidling. Der er en grund til, at de fleste tænketanke og meningsdannere kommer med relativt korte og præcise budskaber – gerne bakket op af data, tal og fakta. For hvis du vil blande dig i den offentlige debat og komme i dialog med nogle, der ikke har den samme baggrundsviden som dig selv, skal du komme med det, man kan kalde ’tygget mad’,” siger hun.
Karne Lykkebo hæfter sig ved, at tænketanken forventer, at politikerne orienterer sig i det nye tidsskrift, men den forventning medfører også, at tænketanken selv kommer offentligheden i møde, mener hun.
”Det virker, som om nogle af deres tanker bliver en lille smule forsømt ved at blive formidlet til et publikum, der er vant til at agere inden for en komplekst funderet historisk og filosofisk tænkning, i stedet for at tage det ud til et nyt publikum. Kristen tænkning er jo en gammel sport, og hvis man ikke er bekendt med den, er der en meget høj indgangsbarriere i publikationen – både med lixtallet og i forhold til de mange referencer, man finder i artiklerne, ” siger Karne Lykkebo og tilføjer:
”Jeg frygter, at den samtale, de gerne vil føre, kommer til at involvere de mennesker, der plejer at deltage i den.”