Prøv avisen

Foghs religionskritik pilles i stykker

Foghs argumentation for at adskille religion og politik er selvmodsigende, lyder det fra flere eksperter i ny bog

Få statsministre har så intenst som Anders Fogh Rasmussen (V) forsvaret ytringsfriheden og advaret mod religionen i det offentlige rum. Men statsministerens argumentation hænger ganske enkelt ikke sammen og kan i sidste ende vise sig at føre til endnu mere religion i det offentlige rum.

Det er det gennemgående budskab i bogen Sammenhængskraft Replikker til Fogh, der udkom i går. Bogen tager udgangspunkt i kronikken Hold religionen indendørs, som statsminister Anders Fogh Rasmussen i maj 2006, umiddelbart efter Muhammed-sagen, fik offentliggjort i dagbladet Politiken. Med afsæt i kronikken giver 11 forskere en analyse af statsministerens argumenter. Og de er ikke for gode, mener blandt andre Johannes Adamsen, forskningslektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet.

Som flere af bogens bidragydere peger Johannes Adamsen blandt andet på modsætningen mellem Foghs forsvar for ytringsfrihed og hans kritik af religionen som aktør i den offentlige debat.

På den ene side siger statsministeren, at alle har ret til at ytre sig. Men samtidig siger han, blandt andet i kronikken, at han ikke vil have nogen som helst ændring af folkekirkens forhold og heller ikke vil give kirken mulighed for at udtale sig som en enhed. Han kan ikke sige, at alle har ret til at udtale sig, hvorefter han siger, at det samme ikke gælder for folkekirken. Og det gør han vel at mærke som statsminister og dermed som en, der har magt til at udelukke kirkens ret til at repræsentere sig selv i offentligheden, siger Johannes Adamsen til Kristeligt Dagblad.

Også statsministerens gentagne forsvar for sammenhængskraften møder kritik af Johannes Adamsen og adskillige af bogens øvrige skribenter. Ikke kun fordi begrebet er luftigt og tvetydigt, men også, fordi det risikerer at udelukke fremfor at inkludere.

Når statsministeren taler om sammenhængskraften, taler han om et kulturelt fællesskab, der efter hans mening er afgørende for demokratiet. Men dette kulturelle fællesskab deler vi ikke alle. Muslimen har ikke meget til fælles med en hardcore-liberalist, og begynder man at tale om sammenhængskraft, vil man uundgåeligt udelukke den ene af dem. Demokrati betyder kun, at man er enige om at bakke demokratiet op, ikke at man er enige i kultur, siger Johannes Adamsen og advarer samtidig imod at tro, at man kan lovgive om folks tro og værdier.

Den største af alle demokrati-teoretikere, Montesquieu, sagde jo netop, at man ikke kan blande sig i folks inderste overbevis-ning. Man kan ikke lovgive om noget, man ikke kan sanktionere over for. Og derfor er det også ekstra problematisk, at Fogh netop taler om, hvad folkekirken må og ikke må, siger Johannes Adamsen.

Netop denne pointe er også vigtig for bogens redaktør, Peter Lodberg, der er lektor i teologi ved Aarhus Universitet.

Hvorfor er kirken den eneste, der ikke må bruge sin ytringsfrihed til at sige det, som den mener skal siges i det offentlige rum? Statsministeren vil reducere folkekirken til en civilreligiøs opgave, hvor den skal holde sig inden døre og ikke råbe ud fra tagene, hvad dens budskab er. Der er en åbenlys modsigelse i, at en politiker siger, hvad kirken kan og skal, når han samtidig taler for en adskillelse af religion og politik, lyder det fra Peter Lodberg.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Sammenhængskraften Replikker til Fogh er netop udkommet på forlaget Univers. 180 sider, 149 kroner.

Andre læser lige nu