Prøv avisen

Folkekirken ansætter flere indvandrere

Jobbet som kirketjener er blevet mere populært blandt nydanskere. - Foto: Foto: Jakob Bo Andersen.

Stadig flere med anden etnisk baggrund end dansk får job i den danske folkekirke. En positiv udvikling, mener ekspert i interkulturelle studier

Antallet af nydanskere, der får ansættelse i den danske folkekirke, stiger. Forleden kunne Kristeligt Dagblad ellers fortælle, at kun ganske få præster i folkekirken har indvandrerbaggrund. Men anderledes ser det altså ud for de andre personalegrupper, der har deres daglige gang i sognene rundt om i landet.

Især jobbet som kirketjener er blevet mere og mere populært hos indvandrere, og det er der tilsyneladende en ganske god forklaring på.

– Vi kan se på vores lister over medarbejdere, at der kommer flere og flere udenlandske navne på, og jeg kan forestille mig, at en af grundene til det er, at jobbet som kirketjener ikke kræver den store uddannelse, så man som indvandrer ikke har så svært ved at få den slags job, siger næstformand i Danmarks Kirketjenerforening, Allan Størner, som dog ikke tør sætte et konkret tal på, hvor stor stigningen er.

Også Birthe Munck-Fairwood, som er leder af Tværkulturelt Center i København, der er en folkekirkelig organisation, der arbejder med integration, oplever, at flere og flere nydanskere søger ansættelse i folkekirken. Hun fortæller, at der primært er to grupper af indvandrere, som tager den slags job.

– Der er den gruppe af indvandrere, for hvem kristendommen betyder meget, og som derfor gerne vil tilknyttes folkekirken i form af et job. Og så er der den anden gruppe, som ofte har højere uddannelser fra hjemlandet, men som ikke kan få et job svarende til deres kvalifikationer, siger hun og tilføjer, at hun finder det meget positivt, at der kommer flere indvandrere ind i folkekirken, også gerne som præster og sognemedhjælpere, så vi bliver tvunget til at se på indvandrerne i mere definerede roller.

En af indvandrerne, som allerede har erhvervet sig en rolle i folkekirken, er Kamelesh Biswas, der oprindeligt er fra Indien. Han arbejder som tværkulturel sognemedhjælper i Kolding og er glad for sit job. Han tror på, at han og andre indvandrere har noget at byde ind med i nutidens folkekirke.

– Danmark bliver mere og mere multikulturelt, og der er brug for nogle udefra, som har andre indgangsvinkler til arbejdet i en kirke – også i forhold til de indvandrere, der kommer i kirkerne, siger han.

Konsulent og ekstern lektor og ph.d. i interkulturelle studier Mogens S. Mogensen deler Kamelesh Biswas' opfattelse. For ham er det helt naturligt, at den danske folkekirke stadig oftere bliver arbejdsplads for mennesker, der har anden baggrund end dansk.

– Det er for mig helt naturligt, at vi har folk med anden etnisk baggrund ansat i folkekirken. Havde vi ikke det, ville vi være ude af takt med samfundet, og folkekirken bør netop afspejle det omgivende samfund, siger han og fortsætter:

– Det at være kirke er at være kirke for alle, og folkekirken bør være en kristen kirke snarere end en speciel dansk kirke.

Og Mogens S. Mogensen er optimistisk på folkekirkens vegne, når det handler om at byde de nye og fremmede indenfor.

– Som samfundet i øvrigt er folkekirken også ved at gå fra at være monokulturel til at være multikulturel, men det tager tid og kan ikke kommanderes frem. Men som tiden går, vil det blive sådan, at danskerne vil få lettere ved at leve med mangfoldigheden, siger han og nævner tværkulturelle spisearrangementer, internationale gudstjenester og andre allerede eksisterende aktiviteter som tegn på, at udviklingen er på rette vej.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk

Vor Frelser Kirke i København genåbner. Kirken er blevet gennemgribende restaureret. Bl.a. er der kommet nyt tæppe ved altertavlen, der er kommet nyt gulv og ikke mindst er der blevet arbejdet med lyset. I den forbindelse er der kommet nye lysekroner ved altertavlen. ( Foto: Casper Christoffersen 2009)
Brøndbyøster kirke. - Foto: wikipedia commons