Folkekirken betaler selv kirkerum på nye sygehuse

For 10 millioner kroner har Aalborg Stift købt sig til et kirkerum ved Aalborgs nye sygehus. Det sker som en reaktion på, at regionspolitikerne kun vil finansiere et religionsneutralt rum, hvilket også ses ved tre andre hospitalsbyggerier. Politikerne lefler for islam, lyder det fra præst

På flere af de nye supersygehuse er folkekirken nu gået ind og har betalt flere millioner kroner af egen lomme for at sikre, at der også kommer et særligt kristent gudstjenesterum.
På flere af de nye supersygehuse er folkekirken nu gået ind og har betalt flere millioner kroner af egen lomme for at sikre, at der også kommer et særligt kristent gudstjenesterum. Foto: Marie Hald, Polfoto/ritzau.

Religionsneutralt refleksionsrum. Et sådant lokale har regionspolitikere i hele landet tegnet ind i byggeplanerne for de seks nye supersygehuse, som er under opførelse. Men fire af stederne er folkekirken nu gået ind og har betalt flere millioner kroner af egen lomme for at sikre, at der også kommer et særligt kristent gudstjenesterum. Det seneste eksempel er i Aalborg, hvor biskop Henning Toft Bro netop har kunnet afsløre, at folkekirken i Aalborg Stift betaler 10 millioner kroner for indretningen af et kirkerum.

”Vi er en kristen kirke og vil gerne have et kirkerum at udføre vores handlinger i. Nu får vi mulighed for at etablere et sted, hvor der permanent findes både altertavle, alterbord og døbefont, så folk altid kan genkende stedet som et kristent gudstjenesterum. I det religionsneutrale rum skulle vi derimod hele tiden flytte rundt på inventaret, alt efter hvem der benyttede det,” siger biskop Henning Toft Bro, der kalder det ”magtpåliggende” at få etableret det decideret kristne gudstjenesterum.

”Her i stiftet fandt vi frem til, at det for os ikke var godt nok med et fælles refleksionsrum, og derfor gik vi i dialog med politikerne for at høre, om vi kunne nå frem til en forståelse. Som kirke er det vigtigt at være, hvor vores medlemmer er – også når de er syge og måske har endnu mere brug for åndelig omsorg. Og jeg har det helt fint med løsningen, hvor vi som folkekirke bruger vores kirkeskattekroner til det. Kirken har jo altid stået for sit kirkebyggeri – det har kristenheden gjort i 2000 år, så det er en smuk tanke, at vi egentlig bare fortsætter traditionen.”

Den samme løsning har folkekirken og regionalpolitikerne fundet ved tre andre nybyggerier af sygehuse i Odense, Gødstrup ved Herning og Skejby ved Aarhus.

Og der er dermed tale om en tendens, mener religionssociolog ved Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen:

”Det viser jo, at de sekulære tanker hele tiden vinder større indpas i samfundet. Hvor folkekirken tidligere pr. automatik havde et kirkerum i de større hospitaler, så tænker politikerne, at virkeligheden og befolkningsudviklingen er en anden i dag. Og derfor planlægger de religionsneutrale refleksionsrum, så de kan servicere flest muligt – også de 25 procent, der ikke er medlemmer af folkekirken, men som måske stadig har brug for et rum at trække sig tilbage i.”

Socialdemokraten Ulla Astman er formand for Region Nordjylland, som ud over det allerede planlagte religionsneutrale fordybelsesrum nu også forventes at sige ja tak til et decideret kristent kirkerum.

”Det kan kun lade sig gøre, fordi vi ikke bruger regionale midler til det, men får pengene fra folkekirken. Vi kan som politikere ikke tilgodese en religion frem for andre, og derfor pegede vi som udgangspunkt på et fælles rum. Men det nye kirkerum koster os ikke noget og bliver etableret på et sted i byggeriet, hvor der ikke var planlagt andre ting. Samtidig er det vigtigt for os, at kirkerummet bliver udformet på en sådan måde, at det kan åbnes ud mod et lille torv på sygehuset, hvor stiftet har planer om at arrangere foredrag og koncerter – for alle,” siger Ulla Astman, der har siddet i følgegruppen omkring aftalen med Aalborg Stift sammen med politikere fra en bred vifte af partier.

På spørgsmålet om, hvorvidt andre trosretninger også, med det rette beløb, kunne få et særligt rum til udøvelsen af netop deres religon, svarer hun:

”Jeg vil mene, det er et hypotetisk spørgsmål, men uanset hvor åbne vi eventuelt gerne vil være, så er der altså en lidt anden forpligtelse til at komme folkekirken i møde. Den rummer trods alt de fleste danskere som sine medlemmer,” siger Ulla Astman.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen giver hende ret i, at en sådan henvendelse nok ikke lige vil komme nu.

”Der er ikke mange andre trossamfund, der har råd til det eller ønsker at udfordre politikerne på det her punkt. Folkekirken er en undtagelse for nuværende. Men dens status er truet. Den var ikke som udgangspunkt tænkt ind i sygehusenes oprindelige planer, hvor man i stedet taler om religionsneutrale rum.”

Det kan i øvrigt undre, at sygehusene landet over søger sygehuspræster, men til gengæld ikke vil indrette et særligt kristent gudstjenesterum. Det mener sognepræst i Aabenraa, Jens Kvist, der derfor godt forstår, at folkekirken vælger selv at betale for det.

”Men kirkerummet burde være tænkt ind fra sygehusets side fra starten. At kalde noget for et religionsneutralt rum er i det hele taget noget vås, der dækker over en leflen for islam, som man ikke vil støde. Det har jo aldrig tidligere været et problem med et kirkerum på sygehusene.”