Prøv avisen

Folkekirken blander sig på Ungdommens Folkemøde

Spånpladen med overskriften ”Før jeg dør, vil jeg...”, som præsterne havde sat op foran folkekirkens stand, fik mange forbipasserende til at stoppe op for at læse de mange drømme, som andre unge havde skrevet ned. – Foto: Emil Kastrup Andersen

I år kunne interesserede unge tale om livets store spørgsmål og sammenhængen mellem religion og demokrati i folkekirkens telt på Ungdommens Folkemøde i Søndermarken på Frederiksberg i København

Det sjasker for hvert skridt, man tager. De sumpede fodspor i Søndermarken på Frederiksberg er sat af nogle af de 30.000 unge, der har diskuteret demokrati de sidste dage.

Og midt mellem papskilte plastret til med politiske budskaber finder man folkekirken. I et massivt havetelt har præster fra hovedstadsstiftet indtaget en central hjørneplads i muddermarken, hvorfra de indbyder til en pause fra formiddagens stabile støvregn.

Foran standen er præsterne i gang med at opsætte en spånplade med påtrykket ”Før jeg dør, vil jeg…” op. Den er om muligt større end den bispekjoleklædte papfigur af Københavns biskop, der står ved siden af.

”Det er vigtigt, at folkekirken er til stede. For her er de unge, der interesserer sig for samtalen om de demokratiske værdier. Folkekirken har desuden en lang tradition for at blande sig i de væsentlige værdier indirekte. Det her er en mere direkte måde at gøre det på,” siger Charlotte Cappi Grunnet, studenterpræst på Frederiksberg, som under den røde regnfrakke er iført en T-shirt med en påtrykt præstekrave.

På et af de skilte, stiftet har sat op som inspiration, står der ”Før jeg dør, vil jeg spise buræg og være ligeglad”. Og der går da heller ikke mange sekunder, før den første seddel bliver klistret fast på den tomme spånplade. Den er skrevet af 16-årige Sigrid Ehlers Nielsen fra Tølløse Slots Efterskole på Sjælland: ”Før jeg dør, vil jeg gerne flytte til København”.

”Det har jeg skrevet, fordi jeg er fra Helsinge, hvor der er rigtig mange af den samme slags mennesker. I København er der masser af forskelligheder,” siger Sigrid Ehlers Nielsen og fortsætter:

”Jeg havde ikke set, at det var folkekirkens stadeplads. Jeg havde en idé om, at præster ville tale om døden på en mere dyster måde. Men det her koncept er sjovt og mindre deprimerende.”

På et par minutter er der allerede klistret syv halvvåde lapper op på spånpladen. Men det er ikke alle, der er lige begejstrede.

”Jeg havde ikke regnet med, at det var folkekirkens skilte. Det virker en smule malplaceret, fordi døden er et ret alvorligt emne. De prøver måske lidt for meget på at ramme de unge,” siger 14-årige Lauge Leth Frandsen fra Søndermarksskolen på Frederiksberg.

I teltet fyldes sofaer af 2.g.-elever fra Christianshavns Gymnasium i København. De er her, fordi deres lærer har givet dem en opgave om at finde ud af, hvilken rolle religion spiller for demokratiet.

”Men jeg vil hellere spørge jer, hvilke værdier der er vigtige for vores demokrati?”, svarer Søren Kjær Bruun, studenterpræst på Frederiksberg, der har slået sig ned på en taburet ved siden af dem. Nogle af eleverne benytter lejligheden til at tjekke Facebook på deres telefoner. Andre læner sig lidt frem mod præsten: ”Solidaritet. Næstekærlighed. Ytringsfrihed,” flyver budene gennem luften.

”Ja. Religion har bidraget med fortællingen om næstekærlighed og etik i vores demokrati. Demokrati handler nemlig netop om samtalen om vigtige værdier, og hvordan det skal gøre sig gældende i vores samfund og i respekt for både flertal og mindretal,” siger Søren Kjær Bruun.

Thor Broby Svendsen på 18 år er en af dem, der får lyst til at være en del af samtalen med præsten. Han ville ellers aldrig have gået til en præst, hvis han havde brug for at tale om livets store spørgsmål eller demokratiske værdier.

”Men jeg synes, at præsten havde nogle gode argumenter. Jeg havde for eksempel ikke før overvejet, hvordan kristendommen havde bidraget med værdier til demokratiet,” siger Thor Broby Svendsen.