Politisk aktivisme eller kristent migrantarbejde? Folkekirkens nye netværk skaber løftede øjenbryn

Det skal være lettere for flygtninge og migranter at komme til Europa og få familiesammenføring, mener internationalt netværk, som folkekirken er blevet medlem af

Man skal ikke koble kristendommen på politiske agendaer som flygtningepolitik, mener kritikere af Folkekirkens nye medlemsstatus af netværket CCME. (Arkivbillede).
Man skal ikke koble kristendommen på politiske agendaer som flygtningepolitik, mener kritikere af Folkekirkens nye medlemsstatus af netværket CCME. (Arkivbillede). Foto: Athar Hussain/Reuters/Ritzau Scanpix.

Flygtninge og migranter skal have lettere ved at komme til Europa. Og når de er kommet hertil, skal de også have lettere ved at få familiesammenføring, hvilket bør indbefatte flere familiemedlemmer end bare den nærmeste. Det mener det kirkelige netværk Kirkernes Kommission for Migranter i Europa (CCME), som folkekirken nu er blevet medlem af.

CCME er med egne ord et økumenisk netværk inden for migration og integration, flygtninge, asyl, racisme og diskrimination i Europa. Via Folkekirkens mellemkirkelige Råd har folkekirken gennem årene deltaget i CCME’s møder, men er nu et aktivt medlem. Det betyder, at folkekirken officielt er med i et netværk, der i flere år har advokeret for, at der skal etableres en ”sikker” og ”legal” adgang til Europa både for flytgtninge og migranter, der søger arbejde.

Det ligner en markant afvigelse fra et tidligere folkekirkeligt princip om ikke at markere sig politisk, mener udlændingepolitisk ordfører Mads Fuglede (V).

”Det ser ud, som om folkekirken bliver medlem af en meget aktivistisk gruppe, der aktivt søger at få flere migranter til Europa. Når man siger, at man vil skabe en legal adgang til Europa for flygtninge og migranter og samtidig udvide definitionen af familiesammenføring til flere end den nære familie, så er man ude i en meget venstreorienteret tilgang til dette politiske spørgsmål,” siger ordføreren, der ikke bryder sig om, at netværket bruger teologiske argumenter for sit syn på europæisk flygtningepolitik:

”Det er skørt, at man kobler kristendommen på en migrationsdagsorden som denne. Med deres logik er det ukristeligt ikke at lade alle fra den tredje verden komme til Europa og bo. Det er ikke en god idé, og det ved de fleste.”

Ud over at markere sig i europæisk flygtningepolitik arbejder CCME også for at bekæmpe racisme i Europa. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at netværket for nylig har skrevet under på et åbent brev til EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, med en opfordring om at have større fokus på strukturel racisme i EU.

Man skal være meget varsom med at skrive under på politiske budskaber som dette, når man repræsenterer folkekirken, mener Charlotte Dyremose, der er sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker i Nordsjælland og tidligere folketingsmedlem for De Konservative.

”Vi lever i en verden, hvor værdier og traditioner er oppe i luften. Her er folkekirken et af de sidste fællesskaber, hvor vi kan mødes på tværs af politiske holdninger. Det er meget værdifuldt, at vi kan sidde i rum med nogen, der mener noget andet end os selv. Derfor skal vi værne om denne plads til mangfoldighed i folkekirken ved ikke at spænde kirken og kristendom for en specifik politisk holdning i flygtningespørgsmålet,” siger hun.

Det er Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der har taget beslutningen om at blive et aktivt medlem af CCME frem for at deltage på møderne som observatør. Men tiltrædelsen skal ikke ses som et udtryk for, at folkekirken skriver under på netværkets politiske aktivisme, lyder det fra sekretariatschef Birger Nygaard.

”Vi melder os ikke ind i CCME for at tage del i det politiske arbejde, men fordi vi står foran en stor opgave med folkekirkens migrantarbejde, hvor vi skal være opmærksomme på nogle hundredtusind mennesker. Det ville være dybt unaturligt, hvis vi ikke kunne arbejde sammen med andre kirker i Europa, som står med samme opgave med at relatere til migranter og tilbyde kirkeforhold.”