Prøv avisen

Folkekirkens investeringer skaber etisk debat

Ifølge folkekirkens nye retningslinjerne skal kirkens investeringer være ansvarlige i forhold til miljø, korruption og kontroversielle våben Foto: Lars Laursen

Folkekirkens nye retningslinjer for investeringer er fornuftige, men netop kirken bør gå endnu længere og eksempelvis afvise investeringer i alle former for våben, mener filosof. De nye regler er restriktive, lyder det fra Stifternes Kapitalforvaltning

Er det nok, at folkekirken holder sig fra at investere i klyngebomber, atomvåben og andre kontroversielle våben? Eller bør folkekirken være etisk fyrtårn og helt afvise at sætte penge i nogen former for våbenindustri?

Spørgsmålene melder sig, efter landets 10 stifter har vedtaget en række etiske retningslinjer for, hvordan de vil investere deres penge i erhvervslivet. Retningslinjerne siger blandt andet, at kirkens investeringer skal være ansvarlige i forhold til miljø, korruption og kontroversielle våben. Desuden vil man ikke investere i tobaksindustrien.

Og det er alt sammen meget nydeligt og pænt, lyder det fra Ole Thyssen, filosof og professor emeritus fra CBS, Handelshøjskolen i København. Men kunne man ikke have forventet noget mere af en størrelse som folkekirken?, spørger han.

”Retningslinjerne bærer præg af, at stifterne har været forsigtige og sørget for, at de ikke får noget i klemme. Men der er ikke noget specielt eller ekstraordinært over deres arbejde. Når man tænker på, hvor radikale evangelierne er, kunne man måske godt have forventet, at kirken havde gjort noget ekstra på det her område. Det havde været befriende,” siger han.

Ole Thyssen hæfter sig især ved stifternes formulering om ikke at ville støtte kontroversielle våben med investeringerne.

”Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og sige, at man slet ikke vil investere i nogen former for våben?”, siger han.

De 10 stifter råder tilsammen over en pengekasse på cirka fem milliarder kroner. Hidtil har den eneste mulighed for at få forrentet pengene været at sætte dem i sikre, men ikke særligt indbringende stats- eller realkreditobligationer. Men sidste år blev det besluttet, at stifterne også skulle have mulighed for at investere nogle af pengene lidt mere offensivt i form af obligationer i det private erhvervsliv.

I forlængelse af den beslutning har stifterne nu formuleret en række fælles etiske retningslinjer for, hvordan kirken kan få sine penge ud at arbejde i erhvervslivet. Og det vidner om en god start, men man kunne være gået længere, lyder fra foreningen Mellemfolkeligt Samvirke. Her kalder politisk seniorrådgiver Jonah Wigerhäll retningslinjerne for ”et godt første skridt”.

”Det er bestemt positivt, at stifterne faktisk lægger et etisk aspekt over investeringerne. Men jeg savner, at man går skridtet videre og konkret forholder sig til eller nævner FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv,” siger han.

Det er Stifternes Kapitalforvaltning, der har vedtaget de etiske retningslinjer. Og her siger formanden Jørgen Nielsen, at det er en meget kompleks opgave at formulere nogle meningsfulde retningslinjer, der både er restriktive og samtidig giver mulighed for investeringer, hvor der er en reel chance for et afkast.

”Vi kunne for eksempel godt have sagt, at vi slet ikke vil investere i våbenindustri. Men det betyder, at hvis en virksomhed har produceret en skrue, som en anden virksomhed benytter på et gevær, så kan vi ikke investere i den,” siger han.

Jørgen Nielsen fortsætter:

”I en verden, hvor alle handler med alle, vil vi risikere at nå til et punkt, hvor vi slet ikke vil kunne investere i nogle virksomheder. Derfor har vi prøvet at læne os op af, hvordan pensionskasser og andre store investorer med betroede midler griber opgaven an. Vi har ikke kunnet se, at der er områder, hvor vi har kunnet adskille os meget.”

Og i det store hele er det også lykkedes stifterne at skabe et fornuftigt og restriktivt etisk fundament for investeringerne, siger Steen Vallentin, lektor ved Handelshøjskolen i København, CBS, hvor han forsker i organisationer og virksomheders etiske ansvar.

”Det er meget tydeligt, at der ikke kun er blevet tænkt i, hvordan man kan generere det størst mulige afkast. Stifterne viser en vilje til at begrænse sig på finansmarkedet, og det lykkes dem som udgangspunkt at trykke på mange af de rigtige og forventelige knapper, blandt andet ved at læne sig op ad en række internationale konventioner på området,” siger han og tilføjer, at etiske retningslinjer dog ofte er som elastik i metermål, og at deres egentlige værdi vil vise sig i forhold til, hvordan stifterne kommer til at bruge dem i praksis.

Stifternes Kapitalforvaltning har indgået aftaler med eksterne kapitalforvaltere og et bankejet administrationsselskab om at stå for de konkrete køb af obligationer. De eksterne aktører har forpligtet sig på at følge de nyskrevne etiske retningslinjer, og Stifternes Kapitalforvaltning vil løbende holde øje med investeringerne og om et år vurdere, om der er behov for at justere på retningslinjerne.