Folkekirken er fløjpartiernes værdipolitiske slagmark

Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i højere grad end de store midterpartier opdaget danskeres voksende interesse for spørgsmål om kirke og kristendom, mener forsker

En rundspørgen viser, at folkekirken har væsentligt større opbakning på den borgerlige fløj end på venstrefløjen. Men det mest interessante er, at fløjpartierne Dansk Folkeparti og Enhedslisten markerer sig ved at have de højeste svarprocenter i undersøgelsen, mener adjunkt Niels Valdemar Vinding.
En rundspørgen viser, at folkekirken har væsentligt større opbakning på den borgerlige fløj end på venstrefløjen. Men det mest interessante er, at fløjpartierne Dansk Folkeparti og Enhedslisten markerer sig ved at have de højeste svarprocenter i undersøgelsen, mener adjunkt Niels Valdemar Vinding. . Foto: Christian Lindgren.

Da Dansk Folkeparti omkring årtusindskiftet gjorde kristendom til nationalklenodie og inviterede præsterne Jesper Langballe og Søren Krarup med i partiet, gjorde Enhedslisten noget nær det modsatte.

Efter den borgerlige regerings magtovertagelse i 2001 udsendte partiets hovedbestyrelse en erklæring, hvor man som ”følge af den - hyppigt særdeles hysteriske - indvandrerdebat” og påstanden om, ”at Danmark er et kristent land” understregede ”behovet for at føre verdsliggørelsen af det danske samfund til bunds”.

De to partier gjorde med andre ord folkekirke og kristendom til en mærkesag - Enhedslisten blot med negativt fortegn.

En stor del af partiernes fremgang op til i dag skal tilskrives det fokus, mener forskere.

”Det står ret klart, at kristendom som opposition til islam kom til at fylde mere, da Krarup og Langballe kom til, og det har spillet en rolle i Dansk Folkepartis fremgang. Det er også klart, at et parti som Enhedslisten tjener stemmer på at mobilisere i den modsatte retning som nogle, der både er indvandrerpositive og arbejder for sekularisering,” siger Christian Albrekt Larsen, professor ved institut for statskundskab, Aalborg Universitet.

Selvom det værdipolitiske slagsmål måske ikke er så synligt som i årene efter årtusindskiftet, er de to partiers interesse for spørgsmål om kirke og kristendom usvækket.

Det konkluderer Niels Valdemar Vinding, adjunkt ved institut for tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet, på baggrund af en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har gennemført blandt folketingsmedlemmerne.

Rundspørgen viser, at folkekirken har væsentligt større opbakning på den borgerlige fløj end på venstrefløjen.

Teksten fortsætter neden under grafikken 

Sådan gjorde vi: 115 folketingsmedlemmer har deltaget i en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt tingets 179 medlemmer. Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål i rundspørgen, der blev afsluttet den 16. september. Tallene er afrundede. Grafik: Ole Munk | Research: Lise Lotte Nedergaard
Sådan gjorde vi: 115 folketingsmedlemmer har deltaget i en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt tingets 179 medlemmer. Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål i rundspørgen, der blev afsluttet den 16. september. Tallene er afrundede. Grafik: Ole Munk | Research: Lise Lotte Nedergaard

Men det mest interessante er, at fløjpartierne Dansk Folkeparti og Enhedslisten markerer sig ved at have de højeste svarprocenter i undersøgelsen, mener Niels Valdemar Vinding.

På venstrefløjen er Enhedslisten det parti, som har den største andel af nej-sigere til folkekirken, og samtlige af partiets folketingsmedlemmer har valgt at deltage i rundspørgen.

Samtidig hæfter Niels Valdemar Vinding sig ved, at Dansk Folkeparti næsten entydigt bakker op om folkekirken, og at næsten samtlige af partiets folketingsmedlemmer har deltaget.

Omvendt er de store midterpartier Venstre og Socialdemokraterne mere tilbageholdende med at deltage i undersøgelsen, påpeger han.

”Det viser, at der er en polariserende kraft i spørgsmålet om kristendom og folkekirke,” siger han.

”Man kan sige, at fløjpartierne i højere grad end de store midterpartier har opdaget, at der er en voksende interesse for de her spørgsmål, og at et stigende antal danskere stemmer ud fra de her markører. Midterpartierne har skiftende travlt med regeringspolitik og har lidt overset eller overhørt den interesse, hvilket undersøgelsen jo meget godt afspejler,” siger han.

Teksten fortsætter neden under grafikken 

Sådan gjorde vi: 115 folketingsmedlemmer har deltaget i en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt tingets 179 medlemmer. Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål i rundspørgen, der blev afsluttet den 16. september. Tallene er afrundede. Grafik: Ole Munk | Research: Lise Lotte Nedergaard
Sådan gjorde vi: 115 folketingsmedlemmer har deltaget i en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt tingets 179 medlemmer. Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål i rundspørgen, der blev afsluttet den 16. september. Tallene er afrundede. Grafik: Ole Munk | Research: Lise Lotte Nedergaard

Ifølge biskop i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, er det blevet tydeligere, at spørgsmål om folkekirke og kristendom er del af en værdipolitisk dagsorden, som polariserer det politiske liv.

”Jeg tror i hvert fald, at tiden er til, at flere politikere meget demonstrativt vælger til eller fra. Det ser vi også i andre sammenhænge, hvor kristendom og kirke er på tale, senest i spørgsmålet om konfirmationsforberedelsens placering, hvor man nogle steder fra politisk hold er blevet meget tydelig i sit ja eller sit nej,” siger han.

Det er dog langtfra givet, at et parti er sikret fremgang ved at mene noget markant om kristendommens plads i Danmark, lyder det fra lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg.

Han betoner, at De Konservative uden held har forsøgt at få del i værdidebatten ved at genoplive det klassiske valgsprog ”Gud, konge og fædreland”.

”Det her er et vigtigt tema for fløjpartierne, men blandt midterpartierne er det ikke på samme måde del af værdigrundlaget, og man ved, at der er mange forskellige holdninger blandt medlemmerne. Venstre er traditionelt et bredt folkeligt parti, der betoner det lokale liv og menighedsrådets betydning, og det samme gælder for Socialdemokraterne,” siger han og tilføjer, at Venstres betoning i regeringsgrundlaget af, at Danmark er et kristent land, var ment som en brobygger til Dansk Folkeparti:

”Men man ønsker ikke andet end at bevare status quo, og spørgsmål om kirke og kristendom spiller ingen rolle i den daglige drift, som det gør hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti.”

Teksten fortsætter neden under grafikken 

Sådan gjorde vi: 115 folketingsmedlemmer har deltaget i en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt tingets 179 medlemmer. Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål i rundspørgen, der blev afsluttet den 16. september. Tallene er afrundede. Grafik: Ole Munk | Research: Lise Lotte Nedergaard
Sådan gjorde vi: 115 folketingsmedlemmer har deltaget i en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt tingets 179 medlemmer. Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål i rundspørgen, der blev afsluttet den 16. september. Tallene er afrundede. Grafik: Ole Munk | Research: Lise Lotte Nedergaard

En del af forklaringen på partiernes syn på folkekirke og kristendom går langt længere tilbage end 2001 og skal findes i partiernes historiske rødder, mener Niels Valdemar Vinding.

”Enhedslistens principprogram er for eksempel en nutidig fortolkning af den gamle arv, hvor man kan høre ekkoet fra Marx om, at 'religion er opium for folket'. På den anden fløj finder man især hos Dansk Folkeparti den gamle værdikonservatisme, som lægger vægten på 'Gud, konge og fædreland'.”

Samlet set er det enestående, at så mange politikere tilhører den samme religion, mener historiker Uffe Østergaard med speciale i europæisk identitetshistorie:

”At folkekirken har den rolle i Danmark, er noget, der undrer ude i verden. Vi holder det temmelig skjult, og det er en af de sidste institutioner, som udefrakommende bliver opmærksomme på,” siger han og tilføjer, at den store opbakning hænger sammen med national identitet:

”I de katolske lande er katolicismen dominerende, men du vil ikke finde nær så mange politikere i Italien, Spanien og Frankrig, som er medlemmer af den katolske kirke. Årsagen er, at der har været en hårdere kamp i Sydeuropa mellem kirken og de sekulære, især i 1800-tallet - en kamp, som de kommunistiske og socialistiske partier siden har fortsat. I Danmark har vi Socialdemokratiet, som oprindeligt var tilsvarende anti-kirkeligt, men som endte med at blive et kirkeligt parti og kom til at spille en stor rolle i folkekirken, efter de stillede op til det første menighedsråd i 1903.”