Folkekirken er klar til multikulturelle kirkegårde

MED AFSTEMNING Skal kirkegårdene have afdelinger for satanister og ateister? Det kan man sagtens, lyder det fra nogle, mens andre er bekymrede

ARKIVFIOTO 2009 af gravsteder på kirkegård-- I Aarhus kan 3000 ejere af gravsteder se frem til et indhug på bankkontoen, når regningen fra kirkegården skal betales. Byens Vestre og Nordre Kirkegård hæver eksempelvis prisen på vedligeholdelse af et familiegravsted fra 927 kroner til 1567 kroner årligt - en stigning på 69 procent. Det skriver Kristeligt Dagblad. Se RB 10.02.2011 02:02. (Foto: Axel Schütt/Scanpix 2011)
ARKIVFIOTO 2009 af gravsteder på kirkegård-- I Aarhus kan 3000 ejere af gravsteder se frem til et indhug på bankkontoen, når regningen fra kirkegården skal betales. Byens Vestre og Nordre Kirkegård hæver eksempelvis prisen på vedligeholdelse af et familiegravsted fra 927 kroner til 1567 kroner årligt - en stigning på 69 procent. Det skriver Kristeligt Dagblad. Se RB 10.02.2011 02:02. (Foto: Axel Schütt/Scanpix 2011). Foto: Axel Schütt.

Særlige afsnit med jødestjerner, muslimske halvmåner og katolske krucifikser har i årevis været fast del af flere af landets korsfyldte kirkegårde.

At der kan stå andet end kors på folkekirkens gravpladser vidner om, at det ikke er den kristne teologi, der hives frem, når kirkens myndigheder skal afgøre, hvem der kan få lov til at hvile i fred. Men betyder det, at satanister, ateister og asatroende hver især kan få deres egen afdeling på kirkens indviede jord?

LÆS OGSÅ: Særprægede gravsteder populære som aldrig før

Svaret er i princippet ja, fortæller Kirkeministeriets informationskonsulent, Jørgen Engmark.

Ligesom kirkegårdene kan lave afsnit, hvor man for eksempel kun har urner, kan kirkegårdene også sige, at her må der kun ligge muslimer. Adskillige kirkegårde, både kommunale og folkekirkelige, har afsnit for muslimer. Tilsvarende kan man regulere og sige, at her er det for eksempel kun asatroende, der kan blive begravet. Det kræver blot, at den enkelte kirkegård regulerer sin vedtægt, siger han og tilføjer, at det kun kræver kirkeministerens godkendelse, hvis et trossamfund får overdraget en særlig afdeling på en kirkegård, som de selv bestyrer og har ansvar for.

Det er menighedsrådene, der afgør, om en bestemt religiøs gruppe skal have et særligt afsnit på folkekirkens kirkegårde. Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, har endnu ikke hørt om den slags ønsker men det vil ændre sig, mener hun.

Forklaringen er formentlig, at indtil for nylig var det mest i de større byer, der var behov for sådanne særlige afsnit. De fleste kirkegårde i de større byer er kommunale, og derfor har folkekirkens kirkegårde ikke skullet forholde sig til det spørgsmål, siger hun og fortsætter:

Men det er en ny situation, at der nu i alle kommuner og i langt de fleste sogne bor mennesker, der er født og opvokset meget langt fra Danmark og den danske folkekirke, og det kan betyde, at der kommer nye ønsker til kirkegårdene. Som begravelsesvæsen er det klart, at folkekirken må lytte til de fremsatte ønsker.

Mens befolkningen for 50 år siden overvejende var etniske danskere med medlemskab i folkekirken, er billedet i dag noget anderledes. Indvandrere med muslimsk baggrund tæller op mod en kvart million, og samtidig er ateistiske og hedensk-religiøse grupper begyndt at kræve deres ret. Udviklingen afspejles på kirkegårdene, hvor der således er muslimske afsnit på både kommunale og folkekirkelige kirkegårde. I 2008 oprettede Asa- og Vanetrossamfundet Forn Siðr i samarbejde med Odense Kommune den første hedenske begravelsesplads i nyere tid, hvor man i stedet for kors finder en stensætning udformet som et vikingeskib. Og senest indviede Aarhus Kommune i maj et kirkegårdsafsnit helt renset for religiøse symboler til landets ateister. De to sidste eksempler er kommunale initiativer. Men ifølge tidligere formand for foreningen Dansk Kirkegårdskultur, provst i Leif Arffmann, bør folkekirken vise sig rummelig nok til at følge samme udvikling.

Kirkegården er begravelsesplads for alle uanset medlemskab af folkekirken. Der er så meget plads på de danske kirkegårde, at der burde være plads til alle. Så det kan ikke udelukkes, at folkekirkelige kirkegårde får afsnit uden religiøse symboler eller afsnit for eksempelvis asatroende. Man kan sagtens lave hjørner, der ikke lever op til de normer, man normalt sætter for en kirkegård, siger han.

Ifølge Leif Arffmann er det en menneskeret at få en anstændig begravelse.

Man skal ikke med religion i hånden kunne sige, at det duer ikke med en anderledes begravelsesudsmykning eller et særligt afsnit på en kirkegård. Der er et andet hensyn at tage end at lade teologi afgøre, hvordan kirkegården indrettes, siger han.

Den tankegang afspejler en stadig mere udbredt holdning blandt danskere, vurderer sociologiprofessor Michael Hviid Jacobsen, som forsker i begravelseskultur ved Aalborg Universitet:

Vi oplever lige nu en anerkendelseskultur, hvor vi i det offentlige rum skal respektere minoriteters ret til at vise, hvad de står for. På den baggrund er det ikke umuligt, at man laver afsnit for eksempel for homoseksuelle eller bestemte etniske grupper. Det vil dog rejse en lang række etiske og værdimæssige diskussioner. For hvad med særlige afsnit til rockere fra Hells Angels, som er blevet dræbt i en bandekrig, eller til bestemte politiske bevægelser?.

Men er der dermed ingen grænser for, hvad folkekirkens kirkegårde i rummelighedens navn kan lægge grus, buksbom og jord til?

Både og. Ifølge en bekendtgørelse fra Kirkeministeriet kan det lokale provstiudvalg fjerne gravgitre og mindesmærker, hvis de anses for skæmmende eller upassende. Og den såkaldte rockersag fra 2000 viser, at der er grænser. Her fastslog byretten i Vejle, at menighedsrådet i byen Nørup var i sin fulde ret til at fjerne en gravsten opført af Hells Angels-medlemmer med et dødningehoved og indskriften Helvedes engle.

Men det handler som bekendt om øjet, der ser. Og det er menighedsrådets og provstiudvalgets afgørelse, om et gravsted virker stødende, påpeger provst Leif Arffmann. Og andre menighedsråd har tilladt gravsteder for eksempelvis Hells Angels-rockere og bevægelsen De Tamilske Tigre, som står på EUs terrorliste.

Ifølge sociologiprofessor Michael Hviid Jacobsen er det dog fornuftigt af folkekirken at sige fra over for særønsker. For kirken risikerer i rummelighedens navn at skyde sig selv i skoen:

Problemet er, at hvis der laves en masse særlige afsnit på kirkegårde for at imødekomme et ønske om rummelighed, så ophører kirkegården samtidig med at være et stort offentligt rum med plads til alle.

Den tankegang deler provst Elof Westergaard, nuværende formand for foreningen Dansk Kirkegårdskultur, som helt advarer mod at oprette særlige afsnit.

Den store værdi ved dansk kirkegårdskultur er, at vi i århundreder har kunnet ligge ved siden af hinanden. Det er deri, rummeligheden består. Når man for eksempel siger, at der ikke må være religiøse symboler på et afsnit af en gravplads, så siger man indirekte, at der er nogle mennesker, man ikke vil ligge ved siden af. Så jeg er meget imod ideen om at opdele kirkegårde i særlige afsnit. Hellere afspejle den mangfoldighed, der er i samfundet, ved at ligge på samme sted, men med forskellige symboler og udtryk på de enkelte grave, siger han.

KIRKEGÅRD 25. HOED STENENE. FOTO LEIF TUXEN 21/3.05
KIRKEGÅRD 25. HOED STENENE. FOTO LEIF TUXEN 21/3.05