Man hører af og til historier om kvindelige præster, der udelukkes fra at prædike for bestemte forsamlinger eller fravælges til stillinger på grund af deres køn. Men ser man på det overordnede billede, har folkekirken gjort store fremskridt på ligestillingsområdet de seneste år.
Det siger Nina Groes, der er direktør for ligestillingscentret Kvinfo, som i dag fejrer årets for dem største dag – kvindernes internationale kampdag.
”Historisk set har folkekirken været bagud på ligestillingsområdet. Kvinder fik først mulighed for at blive præster i 1948, og da min egen mor blev præst, var der mandlige præster, som ikke ville give hende hånden. Men i dag stormer kvinder frem på teologistudiet, der er mange flere kvindelige præster, og der er kommet en større accept af dem i folkekirken. Så der er sket rigtig meget, hvilket glæder mig,” siger hun.
Samme udvikling oplever Præsteforeningens næstformand, Eva Tøjner Götke. Ifølge hende er kirken i dag godt med, når man kigger på de klassiske ligestillingsparametre som diskrimination, ledelse og lønninger.
”Kirken var oprindeligt et meget patriarkalsk system, men i dag oplever få kvindelige præster samarbejdsvanskeligheder. Vi får meget sjældent henvendelser om kønsdiskrimination, og hvad angår løn, så holder vi via vores database øje med, at der ikke er forskel ud fra køn.”
I dag er knap 60 procent af landets folkekirkepræster kvinder, og ifølge Eva Tøjner Götke begynder de også at vinde frem på lederniveau. En undersøgelse fra 2015 viste, at knap hver tredje provst er kvinde, hvilket er flere end tidligere, og hvor der i 1995 var én kvindelig biskop i Danmark, er 3 ud af 10 biskopper i dag kvinder.
Dette er på niveau med andelen af kvindelige ministre og over dobbelt så meget som andelen af kvindelige borgmestre. Til sammenligning vurderer man, at kvinder sidder på 20 procent af alle topposter herhjemme.
”Selvom der stadig er færre kvindelige provster og biskopper, sker der noget i de her år. De to seneste domprovster, der blev udnævnt, var kvinder, og vi oplever, at flere kvindelige præster uddanner sig inden for ledelse og får posten som tillidsrepræsentanter,” siger Eva Tøjner Götke.
Derudover vil man kunne forestille sig endnu flere kvindelige ledere i fremtiden, siger lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Else Marie Wiberg Pedersen.
”Folkekirken har rykket sig mærkbart de seneste 10 år, og den har mistet sin frygt for at få kvinder ind på større poster. Der sker et generationsskifte i disse år, og de nye kvindelige præster er ikke spor bange for at gå efter lederstillinger, og jeg ser det som en stor succeshistorie. Kvinderne har for længst bevist deres professionalisme, og det er naturligt, at de også fylder i folkekirken.”
Også sognepræst i Nødebo Eva Holmegaard Larsen, der er forfatter til antologien ”Kvinde – Mand – Kirke”, oplever, at ligestillingen i folkekirken har taget fart de seneste år.
”Siden 1990’erne har området rykket sig, og nu oplever vi også, at kvinderne markerer sig både inden for folkekirken og i den offentlige debat. Vi har med årene fået nogle meget fremtrædende kvindelige debattører.”
Juridisk halter ligestillingen i folkekirken dog stadig lidt efter, siger professor i ret, religion og samfund på Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen. Folkekirken har nemlig en undtagelse på ligebehandlingsområdet, hvor menighedsråd har lov til af teologiske årsager at prioritere en mandlig ansøger frem for en kvindelig.
”Men udgangspunktet er, at mandlige og kvindelige præster har samme adgang til at søge stillinger i folkekirken, og når man som kvinde først er ansat, er det på lige fod med de mandlige præster. Undtagelsen stiller folkekirken lidt dårligere på ligestillingsområdet end landets andre offentlige institutioner, men bedre end andre trossamfund, da der trods alt er en forpligtelse til ligebehandling.”
Trods udviklingen savner direktør for Kvinfo Nina Groes dog stadig flere kvinder på topposterne, da der efterhånden er kommet flere kvindelige præster at vælge imellem. Det samme påpeger kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet.
”Kvinderne er i overtal blandt præsterne, men kirkens magtfulde mænd er stadig mænd. Dermed er kvinderne også fornyere inden for folkekirken. De er mindre dogmatiske og mere åbne over for nye typer af arrangementer. De er mere åbne over for andre trossamfund og inddrager gerne meditation og fællesspisning i kirkens liv. Den åbenhed, mener jeg, er essentiel for folkekirkens overlevelse,” siger Nina Groes.”