Prøv avisen

Folkekirken er mindre økologisk end stat og kommuner

”Vi er inde på et område, hvor der er mange forskellige opfattelser af kirkens forpligtelse over for skaberværket,” siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, om forvaltningen af landbrugsjord under kirkerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Både stat og kommuner får i langt højere grad end folkekirken dyrket deres landbrugsarealer økologisk. På kanten af det gudsbespottende, når der bliver sprøjtet på kirkens marker, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening

Folkekirken skal bidrage til en grøn omstilling af samfundet, lød det som en af de få kirkepolitiske målsætninger, da regeringen med Joy Mogensen (S) som kirkeminister trådte til. Men folkekirkens bidrag til et grønt samfund lader en del tilbage at ønske. I hvert fald, hvis man mener, at omstillingen skal ske igennem mere økologisk landbrugsproduktion.

Menighedsrådene råder fra gammel tid over store landbrugsarealer, som bliver forpagtet ud til lokale landmænd. Og det sker i langt overvejende grad til konventionelle landmænd. 11 procent af de forpagtede markarealer dyrkes økologisk, hvilket blandt andet vil sige uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning. Dermed sakker folkekirken et godt stykke efter både staten og kommunerne, der også ejer store landbrugsarealer, hvoraf henholdsvis 38 og 27 procent drives økologisk.

Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man, at det er ”på kanten af det gudsbespottende”, når der bruges sprøjtemidler på kirkens marker.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at folkekirken ikke lægger sig i selen for at gøre det anderledes. Det må da også være i tråd med det, kirken står for, at den passer på skaberværket,” siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver hos foreningen.

Hun mener, at menighedsrådene som udgangspunkt bør forsøge at forpagte ud til en økologisk landmand. Hvis det ikke er muligt, kan de forsøge at få jorden udlagt til en græsmark, og ellers kan de til sidst forpagte ud til en konventionel landmand.

”Det virker besynderligt, at der ikke ligger en mere organiseret tanke bag, hvordan kirken kan forvalte sine marker forsvarligt,” siger hun.

Også hos Grøn Kirke, der er et netværk af miljø- og klimafokuserede kirker og kirkelige organisationer, ærgrer situationen formand Keld Balmer Hansen. Han mener, at der ligger et ansvar hos menighedsrådene for at forvalte deres jordarealer, men alligevel ønsker han ikke at kritisere menighedsrådene.

”Problemet er, at folkekirken mangler en vejledning eller konsulentordning på det felt. For du kan godt sidde som menighedsråd og gerne ville gøre noget ved den måde, kirkens jorde forvaltes på, men uden at vide, hvordan man griber det an. Og så ender det typisk med, at forandringerne udebliver,” siger han.

Der er dog mange forskellige holdninger til, hvordan man forvalter sin kirkejord forsvarligt, lyder det fra Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Her har man ingen officiel holdning til, om kirkejord bør dyrkes konventionelt eller økologisk, men afviser, at menighedsråd agerer på kanten af det gudsbespottende, som Danmarks Naturfredningsforening indvender, ved at tillade, at der bliver sprøjtet på deres marker.

”Vi er inde på et område, hvor der er mange forskellige opfattelser af kirkens forpligtelse over for skaberværket. Det er jo heller ikke samtlige kirker, der er med i Grøn Kirke,” siger han.

Søren Abildgaard mener, at der hovedsageligt er strukturelle forklaringer på, hvorfor folkekirken i højere grad end staten og kommunerne får dyrket landbrugsjorden konventionelt. Menighedsrådene ejer nemlig typisk mindre jordlodder, der skal indgå i et samspil med det landbrug, der er lokalt.

Også provst i Ikast-Brande Provsti Poul Erik Knudsen mener, at det er helt forkert at sige, at sprøjtemidler på kirkens jord nærmer sig det gudsbespottende.

”I kirken har vi selvfølgelig et stort ansvar for vores jord. Men man kan ikke sige, at bare fordi man dyrker den konventionelt, er det uansvarligt. Der er også masser af ansvarlige konventionelle landmænd, og der er jo ikke, fordi de ødelægger jorden eller splitter naturen ad,” siger han.

Kristeligt Dagblad har spurgt fungerende kirkeminister Benny Engelbrecht (S), hvad han mener om menighedsrådenes forvaltning af landbrugsjorden. I en skriftlig kommentar udtaler han:

”Regeringen er meget optaget af, at også folkekirken bidrager til den grønne omstilling. Det betyder, at vi skal arbejde for en grøn forvaltning af folkekirkens bygninger, kirker, kirkegårde og præstejorde. Det har også været kirkeminister Joy Mogensens politik, og jeg er sikker på, at hun vil gå videre med det arbejde, når hun er tilbage fra sin orlov.”