Prøv avisen

Folkekirken er uklar om dåbens betydning

Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

I lørdags holdt Kirkefondet konference om dåben. Dåbstallet falder, og det åbenlyse spørgsmål er, hvad man skal gøre ved det. Men under det ligger problematikken i at beskrive, hvad dåben overhovedet er eller bør være

”De ved, at kirken er der, men det er ikke alle, der ved, at kirken er der for dem.”

Budskabet kommer fra Berit Weigand Berg. Hun er udviklingskonsulent i Kirkefondet, som i lørdags var arrangør af en konference i København om dåben. Det er ingen hemmelighed, at det faldende dåbstal i disse år er dybt problematisk for folkekirken. Men hvad skal man gøre ved det?

Sammen med forsker ved Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet Karen Marie Leth-Nissen har Berit Weigand Berg kigget nærmere på, hvad der påvirker småbørnsforældres til- eller fravalg af dåben. ”Dåb i dag” hedder projektet, som næste år afsluttes med en større rapport. Men på lørdagens konference fremhævede de to projektansvarlige særligt én konklusion fra projektet: mere kommunikation fra og om kirken.

”Dåben er til forhandling i familierne,” forklarede Karen Marie Leth-Nissen, men der er brug for mere og bedre information om dåben.

”Idet I døber dem”, står der på forsiden af det idékatalog, som er udarbejdet på baggrund af projektet. Et brev til nybagte forældre er én idé, men også Facebook-opslag med billeder af de døbte, flyers og reklamepostkort og drop in-dåb. Der foreslås også gaver til dåbsbarnet, såkaldte dåbsminder, som kan være dåbsklude, dåbslys eller dåbsophæng.

Generelt var buddene under konferencen mange på, hvordan man skal modvirke det faldende dåbstal. Landsforeningen af Menighedsråds projekt ”Dåbsinitiativet” fremhævede blandt andet tværfaglige gravidsamtaler og forskellige oprustninger af dåbsritualerne såsom fadderquiz. Men med konferencens titel ”Dåben under forandring?” blev der også sat et langt bredere fokus. For hvad betyder dåben? Og hvad bør dåben betyde?

Spørgsmålet blev blandt andet behandlet af Anders-Christian Jacobsen, professor MSO ved afdeling for teologi på Aarhus Universitet og medlem af biskoppernes liturgiarbejdsgruppe vedrørende dåb og nadver. Ifølge ham har dåben ændret sig, og dens betydning fremstår i dag som tvetydig.

”I den protestantiske kirke er dåben i sin oprindelse forbundet med frelse. Vi døber, fordi alle er ramt af arvesynden, og dåben forløser fra Djævlen og evig død. I dag er det de færreste præster, der lægger den forståelse til grund for dåbssamtalen, hvilket er slående, når frelsen er så tydelig i folkekirkens bekendelsesskrifter. På den måde er der i dag et mismatch mellem skrifterne og den teologi, eller mangel på samme, der udøves i dåben,” sagde Anders-Christian Jacobsen.

Dåben i dag er ifølge ham nærmere udtryk for en velsignelsesreligion eller ”tryghedsreligion”. Der er, mener han, sket en problemforskydning. I dag er det ikke død og arvet syndighed, der kobler mennesket til kristendom og dåb. Og derfor er frelsen heller ikke løsningen.

I stedet er problemet nærmere manglende fællesskab, identitetsløshed og generel eksistentiel usikkerhed og angst. Og derfor er tryghed løsningen. Dåbsteologien har simpelthen ændret sig, fordi folks spørgsmål til livet har ændret sig.

Men når dåben lover tryghed frem for frelse, byder problemet sig til, mener Anders-Christian Jacobsen. For er den ”oversættelse” af teologien stærk nok til at fungere som argument for dåben? Det er ifølge ham et spørgsmål, folkekirken bliver nødt til at tackle. Det er nødvendigt at have klarhed om dåbens betydning, når man skal argumentere for et tilvalg, og når man skal vælge, hvilke tiltag man skal sætte i søen.

Man må altså diskutere, hvad det er, folkekirken vil døbe til og for:

”Er det bare en bekræftelse af CPR-nummeret? Eller leder dåben til efterfølgelse? Som fællesskab bliver folkekirken uinteressant, hvis det ikke fordrer forpligtelse. Hvis nåden bliver for billig,” lød det fra Anders-Christian Jacobsen.

Projektet ”Dåb i dag”, som er foregået i fem forskellige sogne i Danmark, ligger i forlængelse af den landsdækkende dåbsundersøgelse ”Dåb eller ej” fra 2015. Heri lød det, at nutidens småbørnsforældre er præget af en individualistisk tilgang til livet, hvor mening gives og valg tages ud fra, hvad der føles rigtigt, og ikke ud fra familie eller traditioner. Og det gælder også dåben.

Karen Marie Leth-Nissen og Berit Weigand Berg forklarede på lørdagens konference, at én faktor i tilvalg af dåb er den individuelle mening, dåben har for forældrene. De har brug for at forstå og at kunne tillægge dåben betydning.

Ulla Morre Bidstrup er uddannelses- og afdelingsleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og medredaktør på bogen ”Dåben klæder dig”. Hun fortalte, at dåbsforældre stiller spørgsmål til dåbsteologien og dens betydning. Og hun vil udfordre modstillingen mellem dåben som frelse og dåben som velsignelse og tryghed.

”Til mine dåbssamtaler taler jeg med forældrene om deres behov for tryghed. Men også om frelse. Jeg plejer at sige, at jeg ikke ved, om man med dåben står anderledes end den ikke-døbte. Det vigtige er, at dåben er givet os som vished for frelse. Men jeg fortæller også, at dåben er noget, vi indgår i og modtager helt passivt,” sagde Ulla Morre Bidstrup.

Selv har hun erfaret, at det kræver store anstrengelser at få danskerne til at gøre sig overvejelser om dåben og dens betydning. Af samme grund tilslutter hun sig konklusionen fra projektet ”Dåb i dag”. Der skal mere kommunikation til.

”Vi er blevet utåleligt forsigtige i vores omtale af dåben. Folkekirken er ikke et folkeoplysningsforbund, men en kirke med en normativ forståelse af livet og troen. Vi skal turde sige, at det er vigtigt at blive døbt,” lyder det fra Ulla Morre Bidstrup.