Prøv avisen

Folkekirken får flere børnefri gudstjenester

Stadig flere kirker løser problemer med støjende børn ved at arrangere særgudstjenester for børn og dåbsforældre. Dermed bliver højmessen børnefri, og det går ud over fællesskabet i kirken, advarer Præsteforeningen.

Stadig flere kirker løser problemer med støjende børn ved at arrangere særgudstjenester for børn og dåbsforældre. Dermed bliver højmessen børnefri, og det går ud over fællesskabet i kirken, advarer Præsteforeningen

Det er småt med børn på kirkebænkene søndag formiddag, selvom folkekirkens højmesse er for alle.

Et voksende antal menigheder forsøger nemlig at blive børnestøjen kvit ved at arrangere særlige børnegudstjenester eller samle dåbsgudstjenester om lørdagen. Efterspørgslen efter børnefri områder blandt danskere gælder ikke bare på restauranter, hoteller og blandt rejseselskaber, som Kristeligt Dagblad skrev i går. Kravet om at kunne følge med i præstens prædiken eller sidde i andægtig ro uden barneskrål og småpludren er også udbredt blandt folkekirkens medlemmer. Det fortæller Præsteforeningens næstformand, valgmenighedspræst Peter Hedegaard.

"Det sker for alle præster, at gudstjenesten bliver forstyrret af for megen larm. Blandt menigheden er det særligt folk med høreproblemer, som er sensible over for støj fra børn og ikke kan følge med i gudstjenesten, hvis der er for megen uro. Nogle præster løser det ved at lægge barnedåben om lørdagen eller ved at holde to gudstjenester om søndagen. I praksis holder man så højmessen fri for børn," siger han.

De børnefri gudstjenester bliver stadig flere, fortæller foreningen Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, der arbejder med at fremme kirkelige aktiviteter for børn.

"Vi mærker en stigende efterspørgsel blandt kirkerne efter tilbud for børn og inspiration til at arrangere børnekirke under højmessen. Det er jo træls for hele menigheden, når børnene dødkeder sig under gudstjenesten og ikke kan sidde stille," siger landsleder af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Bent Molbech Pedersen.

Tidligere kirkeminister og nuværende sognepræst i Simon Peters Kirke i København, Tove Fergo, bekræfter, at larmende børn ikke er vellidt blandt de faste kirkegængere.

"De ville aldrig sige, at børn ikke skal være i kirken, men opfattelsen er, at børnene skal ses og ikke høres. Den almindelige prædiken er ikke en tale til børnene, og de bliver urolige og mister koncentrationen. Så opstår der episoder, hvor forældrene bliver vrede på kirken, hvis kordegnen for eksempel beder børnene om at dæmpe sig," siger hun.

Forfatter og sognepræst i Slagslunde og Ganløse Sogne Kathrine Lilleør har sørget for en støjfri højmesse, efter at menigheden klagede over, at børn og dåbsfamilier ikke kunne være stille under søndagens gudstjeneste. Nu arrangerer kirken børnegudsmed barnedåb to lørdage om måneden - til glæde for både børn og voksne.

"Jeg oplever, at den ordning har gjort alle parter lykkelige. Børn og forældre kommer til en gudstjeneste, som er målrettet dem. Og den voksne menighed kan nyde prædiken, salmesang og den koncentrerede stilhed ved højmessen. Det er ikke sådan, at børn er forment adgang ved højmessen, men forældre, der kommer med børn, kan godt mærke, at gudstjenesten ikke er gearet til børn," siger hun.

Det voksende antal af sær-gudstjenester for børn og dåbsforældre risikerer imidlertid at underminere en af folkekirkens største styrker – nemlig evnen til at samle folk på tværs af generationer, advarer Præsteforeningen.

"Faren er, at vi mister fornemmelsen for fællesskabet i kirken, når hele menigheden ikke samles - for eksempel om barnedåb. Ud over at det er festligt og livsbekræftende med børn til gudstjenesten, minder barnedåben os om, at vi indgår i et fællesskab, som i vores grundtvigske tradition er bygget op omkring dåben og nadveren. Det lyder måske romantisk, men der er noget særligt ved, at menigheden samles om at byde børnene velkomne i kirken," siger næstformand Peter Hedegaard.

johansen@kristeligt-dagblad.dk

graa@kristeligt-dagblad.dk