Prøv avisen

Folkekirken får sin egen forskning

I løbet af de næste to år skal der oprettes et Folkekirkeligt Videns- og Studiecenter, som blandt andet skal undersøge, hvad der sælger hos danskerne, og hvad der ikke gør (Arkivfoto) Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Et videns- og studiecenter med tre-fire fuldtidsansatte skal sætte tal på nye og gamle tendenser i folkekirken og analysere dens forhold til danskerne

Hvorfor er næsten 80 procent af danskerne medlem af folkekirken? Hvorfor er der ikke flere af os, som sidder i kirken om søndagen? Og hvordan kan det være, at de samme mennesker ofte bruger kirken ugen igennem til babysalmesang, minikonfirmander og kirkehøjskoler?

For første gang har folkekirken nu mulighed for selv at undersøge den slags spørgsmål og finde ud af, hvad der sælger hos danskerne, og hvad der ikke gør. I løbet af de næste to år skal der oprettes et Folkekirkeligt Videns- og Studiecenter, som får en årlig økonomisk ramme til forskning på fem millioner kroner.

Det er ikke meningen, at centret skal blive en kirkelig osteklokkke, men det skal give mulighed for at analysere den moderne virkelighed i folkekirken, siger biskoppen i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, der har arbejdet med planerne på vegne af alle biskopperne.

LÆS OGSÅ: To præster: Derfor forlader vi folkekirken

Der er så mange ting, vi ikke ved noget om i folkekirken, og der er så en del, vi ved, men som ikke er dokumenteret. Det er vigtigt, at vi i undersøgelsen af forskellige forhold og tendenser i folkekirken får kombineret teologien med andre videnskaber som kultursociologi, antropologi og andre relevante fag, siger Peter Skov-Jakobsen, som oplyser, at der bliver tre-fire fuldtidsansatte i det færdige center.

Vi lægger vægt på, at centret bliver placeret i en universitetsby, så der kan sam-arbejdes med de teologiske fakulteter og pastoralseminarierne. Det er her, at den primære videnskabelige drivkraft ligger. Der forskes der også i folkekirken, men forskningen er non-konfessionel. Vi har i folkekirken også brug for at studere nogle af de ting, som vi selv vælger at interessere os for, og det kan nu ske, siger Peter Skov-Jakobsen.

Søren Østergaard, ph.d. i teologi og daglig leder af Center for Ungdomsstudier, tror, at idéen og økonomien i centret er bæredygtig.

Nu signalerer folkekirken, at den er parat til mere praksisnær forskning. Tiden har ændret sig, og folkekirken er presset på medlemstallet. Derfor har den nu brug for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker i forhold til danskerne. Tidligere handlede det for folkekirken meget om tro, men nu har den også behov for at finde ud af, hvordan den er kirke med udgangspunkt i den virkelighed, som er danskernes, siger Søren Østergaard.

Religionssociolog Peter Lüchau, Syddansk Universitet, er en af dem, der herhjemme forsker i folkekirken.

Finder man ud af, hvad der skal forskes i, og hvilken viden vi gerne vil have oparbejdet i folkekirken på en bare nogenlunde fornuftig måde, så kan man få en masse ud af det i en folkekirke, som kan komme til at tænke mere selvstændigt fremover. Skal der forskes i folkekirkens struktur, eller vil man finde ud af, hvordan man får flere til at melde sig til konfirmandundervisningen, og om de alternative gudstjenesteformer fungerer for danskerne? Vi er kun et par stykker herhjemme, som forsker konkret og praktisk i folkekirken, så derfor tror jeg, at centret skal tage udgangspunkt i, hvorfor danskerne er medlemmer, hvordan de bruger højmessen eller andre aktiviteter og alternative gudstjenesteformer, siger Peter Lüchau.

STORT TEMA: Folkekirkens økonomi

Jørn Henrik Olsen, leder af Menighedsfakultetet, tager positivt imod det nye center.

I sig selv ligger der ingen trylleformularer i kirkeforskning, men der kan fremkomme indsigter, der skal tages i ed. Egentlige forandringer og fornyelser kan sjældent trækkes ud af forskning. Der skal ild og varme til på lokalt niveau. I Norge har kirkeforskningen analyseret betingelser i kirke, kultur og samfund, så forskningen direkte og indirekte kommer til at understøtte vigtige satsninger, for eksempel på trosoplæringsområdet og til at få styrket menigheder til at blive mere levende organismer. Elfenbenstårnet må gerne blive lagt ned, selvom den faglige forankring skal være tydelig, siger Jørn Henrik Olsen.

Børge Haahr Andersen, leder af Dansk Bibel-Institut, er mere skeptisk over for, om der er brug for et folkekirkeligt forskningscenter på nuværende tidspunkt.

Det kan være udmærket gennem et sådant videns- og studiecenter at få afdækket et dybere lag af folkekirkens liv og udvikling. Spørgsmålet er dog, om det ikke er en spildt investering, hvis en sådan primært vil forske i kirkens yderside. Bør vi ikke i disse år, hvor kirkens krise først og fremmest berører kirkens inderside, investere i kirkens inderside? For eksempel ved at investere 10 millioner kroner om året i at forske i, hvordan man reformerer kirken, så den vender til-bage til sit lutherske og bi-belske grundlag, siger Børge Haahr Andersen, der tidligere har udtalt sig positivt om ideen.

De står bag folkekirkens videnscenter