Prøv avisen

Folkekirken får sin egen grundlov

Folkekirken skal nu have sin egen grundlov Foto: .

Forårsmøde i Selskab for Kirkeret tog forleden fat på sidste omgang, inden det fremlægger forslag til en kirkeforfatning, som kan gøre folkekirken mere politisk uafhængig

Den 26. september får den danske folkekirke en forfatning.

Selskab for Kirkeret vover pelsen og vil gøre Grundlovens ord om, at "folkekirkens forfatning ordnes ved lov" til kød. Spørgsmålet er, om folkekirken er klar. Mange, rigtig mange, har gjort forsøget før, men hidtil forgæves.

LÆS OGSÅ: De kirkelige havde afgørende indflydelse på Grundloven

Ikke desto mindre lovede kirkeretsselskabet mandag eftermiddag, at der til september ligger et forfatningsudkast, der sendes i høring blandt selskabets medlemmer, og at det endelige resultat præsenteres senere samme måned. En kirkeforfatning er ikke en adskillelse af kirke og stat, men en selvstændiggørelse af kirken i forhold til staten.

Og måske er ånden redebon. I hvert fald er der meget stor forskel på, hvordan det danske kirkelige landskab så ud i slutningen af 1800-tallet og så nu. I dag taler flere biskopper varmt om en kirkeforfatning, som for første gang vil give kirken internt selvstyre frem for politisk afhængighed. Det samme gør nutidens grundtvigianere, hvis forfædre blokerede en forfatning efter Grundlovens vedtagelse i 1849.

Og i dag er der flere og flere folketingspolitikere – folkekirkens øverste ledelse – som ikke forstår eller er interesserede i folkekirkens vilkår, og dertil et samfund, der er væsentligt mere sekulariseret end for over 100 år siden. Desuden sagde kirkeminister Per Stig Møller (K) i april til Kristeligt Dagblad, at han er med på at udforme en forfatning for folkekirken – under forudsætning af, at folkekirken beder om det.

Det er baggrunden for, at Selskab for Kirkeret måske kan lykkes med projektet.

Ph.d., kirkehistoriker og nu også kirkeretsmand, hospitalspræst Jens Rasmussen redegjorde ved kirkeretsmødet for kirkeforfatningsbestræbelserne i 1800-tallet efter Grundlovens indførelse i 1849.

"Da stort set alle forfatningsforsøgene i sidste halvdel af det 19. århundrede var tænkt ovenfra, sagde både grundtvigianere – inklusive Grundtvig selv – og Venstre fra, fordi de ønskede frihed i kirkelovgivningen. Det var først i slutningen af århundredet, at tanken om at bygge en kirkeforfatning op nedefra dukkede op som en del af det moderne gennembrud. Det resulterede i menighedsrådsloven fra 1903," sagde Jens Rasmussen, hvis bog "Forholdet mellem kirke og stat i Danmark – kirkeforfatningsforslagene i sidste halvdel af det 19. århundrede" udkom i mandags:

"Grundtvig brugte Rigsdagen som instrument, og det lykkedes ham at holde dens øje på friheden inden for folkekirken og forhindre en kirkeforfatning."

Den skæbne overgik alle de 10 forfatningsbestræbelser, det blev til mellem 1850 og 1900.

"En af årsagerne til, at kirkeforfatningen, der ville betyde en delvis løsrivelse fra staten, aldrig blev til noget, var den høje andel af folkekirkemedlemmer. I 1900 var 99 procent medlemmer, og der var derfor ingen uoverensstemmelse mellem stat og kirke," siger Jens Rasmussen.

Heller ikke i det 20. århundrede er det lykkedes at gennemføre en kirkeforfatning. Under forårsmødet gennemgik ph.d. og lektor i kirkehistorie Liselotte Malmgart blandt andet arbejdet i et kirkeudvalg fra 1928, der efter 12 år og 250 møder aldrig kom frem til et enigt forslag.

De to grundlovsændringer i henholdsvis 1915 og 1953 ændrede heller intet ved forholdet mellem kirke og stat i Danmark i det 20. århundrede.

Men det 20. århundrede ændrede til gengæld Danmark og danskernes forhold til folkekirken: Medlemstallet er faldet og falder fortsat, og de 25 ateister og ikke-troende, der levede i Danmark i 1900, er blevet til væsentligt flere.

Lisbet Christoffersen, professor i religionsret på RUC, påpegede, at folkekirken er under pres, også fra de øvrige nordiske kirker, som alle bevæger sig eller har bevæget sig væk fra den statstilknyttede kirkemodel.

"Mure falder, fordi de undermineres indefra. Man kan ikke lade, som om staten kan være kirke. Staten kan noget andet, den kan støtte en majoritetskirke, hvis den ikke samtidig diskriminerer eller mishandler mindretal."

"Og så er der de indre anliggender. Andre trossamfund regulerer selv, mens folkekirken nok må acceptere i en forfatningssituation, at det vedtages ved lov, hvad der er ydre og indre anliggender i folkekirken," sagde hun.

Tilhængere af en kirkeforfatning, som der bliver flere og flere af, peger på, at en forfatning vil styrke kirkens røst i forhold til politikere og samfundet. Kritikerne frygter det samme.

benteclausen@k.dk