Prøv avisen

Folkekirken får kritik for rolle i omstridt blasfemiudstilling

Udstillingen om blasfemi skydes i gang med en åbningstale af Viborg-biskop Henrik Stubkjær. Foto: Leif Tuxen

Politiske og kirkelige stemmer undrer sig over folkekirkens engagement i en blasfemiudstilling, der beskriver satire med kristendommen, men ikke islam. Biskop afviser dog, at folkekirken blåstempler udstillingen

Skovgaard Museet i Viborg er langtfra det største eller mest besøgte museum i landet. Men i de seneste par uger har det uden tvivl været det mest omtalte.

Det skyldes særligt de fraværende Muhammed-tegninger ved udstillingen om blasfemi, der skydes i gang med en åbningstale af Viborg-biskop Henrik Stubkjær i dag. Kirkelige og politiske stemmer undrer sig nu ligeledes over det folkekirkelige engagement i udstillingen. For ud over biskoppens tilstedeværelse har Folkekirkens Skoletjeneste været med til at lave undervisningsmaterialet.

Når nu udstillingen også tæller et krucifiks med Kristus på korset, som er nedsænket i kunstnerens egen urin, havde det været oplagt at inddrage Muhammed-tegningerne. Det mener Thomas Reinholdt Rasmussen, provst i Hjørring Søndre Provsti.

”Folkekirken er født ud af en evangelisk-luthersk tradition, som er båret af religionsfriheden og religionskritikken. Vil vi have den frihed, må vi også have kritikken. Kritikken er med til at klargøre, hvad vi tror på, og derfor er det fuldt berettiget, at folkekirken er en del af udstillingen. Men jeg synes så også, at det er lidt pinligt, at man ikke vil vise Muhammed-tegningerne, som jo i den grad er en del af vor tids overvejelser og erfaringer med religionskritik. Når man nu beskriver religionskritik inden for kristendommen og islam, er det helt oplagt at vise værkerne,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, undrer sig over det folkekirkelige engagement i udstillingen, som han kalder ”dobbeltmoralsk.”

”Jeg synes, at det er tankevækkende med den umådeligt store tolerance og frisind, der vises over for islam og ikke kristendommen,” siger Christian Langballe, der også er sognepræst i Viborg Stift.

Han får opbakning fra De Konservatives kirkeordfører, Naser Khader:

”Når man kan vise korset og Jesus i urin, skal man også kunne se tegningerne, som jo har været helt centrale i diskussionen om blasfemi. Det er underligt, at de folkekirkelige aktører ikke har insisteret på en lighed i forhold til religion. Men det passer meget godt med, at man sommetider møder folk i folkekirken, der er mere positive over for islam end kristendommen,” siger Naser Khader.

Viborg-biskop Henrik Stubkjær mener dog ikke selv, at han er med til at ”blåstemple” udstillingen ved at åbne den og understreger, at han ikke bryder sig om det konkrete værk, der viser en Kristus-figur på et kors nedsænket i urin.

”Det får jeg også lejligheden til at sige i min åbningstale,” siger Henrik Stubkjær, som ikke ser noget problematisk i den folkekirkelige deltagelse i udstillingen.

”Det er det værste sludder. Her den anden dag var jeg også inviteret til Skive for at se fodbold i landspokalen, men det betyder ikke, at jeg blåstempler Skives fodboldhold. Når folketingsmedlemmer udtaler sig om Muhammed-tegningerne, kan man heller ikke sige, at Folketinget blåstempler tegningerne. Og de politikere, der er på banen nu, var jo også blandt dem, der gik ind for at ophæve blasfemiparagraffen. Men for dem er det måske sværere, når det er kristendommen, der bliver krænket,” siger Henrik Stubkjær.

Den folkekirkelige involvering i blasfemiudstillingen kan forklares med religionssatirens historik i Europa. Det vurderer Dennis Meyhoff Brink, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet og forsker i religionssatire.

”Den protestantiske kirke er i det store hele meget imod sin vilje blevet mere tolerant over for religionssatire og blasfemi. Vi har ganske vist haft en blasfemiparagraf i Danmark, men vi har også en grundlovssikret ytringsfrihed, og derfor har kirken måttet leve med satire og blasfemi.”

”Når det drejer sig om historiske eller bibelske personer, så er kirken efterhånden blevet ganske tolerant. I modsætning til mange islamiske trossamfund er den protestantiske kirke blevet banket så meget på plads, at den nu er villig til at blåstemple en sådan udstilling. Jeg er dog ikke sikker på, at den også ville gøre det, hvis udstillingen omfattede satire over misbruget af drengebørn i den katolske kirke eller modstanden imod homoseksualitet i den protestantiske kirke,” vurderer Dennis Meyhoff Brink.

Kirkeminister Mette Bock (LA) hilser diskussionen velkommen, men vil ikke tage stilling til, om folkekirken gør klogt i at involvere sig i udstillingen.

”Heldigvis har vi ikke en statskirke, men en folkekirke, og derfor holder jeg mig på afstand fra diskussionen om folkekirkens rolle. Det må kirken selv forsvare. Men det er en vigtig diskussion med en bred interesse. Som kirkeminister skal jeg dog ikke blande mig i den,” siger Mette Bock.

Udstillingerne kan ses indtil den 30. december.