Prøv avisen

EU-regler spænder ben for kirkers allehelgen-tradition for pårørende

Kirkernes tradition om at læse navnene op på de personer, der er døde i sognet det forgangne år, er en sand folkelig succes. Men på grund af den nye persondatalov, må kirkerne blandt andet kun læse navnene op på de afdøde personer, der var medlem af folkekirken. Foto: Kåre Gade

Der kan være færre på kirkebænkene end normalt, når landets kirker holder allehelgens-gudstjenester på søndag. For ny persondatalov får flere kirker til at droppe at sende invitation ud til efterladte

Det er blevet en sand folkelig begivenhed, når landets folkekirker inviterer til mindegudstjeneste ved allehelgensøndag.

Med oplæsning af navnene på de personer, der er døde i sognet det forgangne år, har kirkerne formået at skabe en tradition, der i popularitet er blevet sammenlignet med julegudstjenesterne.

Men når kirkerne igen i år inviterer til allehelgen-gudstjeneste på søndag, er der gået skår i den folkelige succes. For siden EU’s databeskyttelsesforordning, kendt som GDPR, trådte i kraft i maj i år, er det ikke længere så ligetil at mindes de døde i fællesskab.

De nye regler indskærper, hvordan man skal behandle personoplysninger. Derfor har Landsforeningen af Menighedsråd lavet en guide, hvor den skriver, at man i kirkerne kun må læse navne op på døde, der var medlemmer af folkekirken, ligesom kirkerne kun må sende invitationer til mindegudstjenesten ud til pårørende, hvis disse er medlemmer. Samme retningslinjer fremgår af en guide fra Kirkeministeriet på kirkernes intranet.

Men dermed har man ødelagt en del af allehelgen- markeringens folkelige bredde, mener sognepræst i Hals og Hou Christian Roar Pedersen. I sit pastorat står han nu med syv familier, han ikke må invitere til allehelgengudstjenesten.

”De vil helt sikkert undre sig over, at de ikke får et brev. Det undrer mig meget, hvem der egentlig har gavn af de regler,” siger han.

Christian Roar Pedersen kalder det forargeligt, at han for eksempel ikke længere må række ud til en familie, hvis deres endnu ikke døbte barn er dødt. Eller til en ældre enke og loyalt folkekirkemedlem, der har mistet sin mand. For hvis det var sønnen, der tog sig af det praktiske ved begravelsen og anmeldte dødsfaldet til præsten, og sønnen ikke var medlem af folkekirken, må præsten ikke sende invitationen ud til mindegudstjenesten.

Kristeligt Dagblad har talt med flere andre præster, der også står med familier, de gerne ville have inviteret til allehelgen-gudstjeneste, men ikke kan sende invitationerne ud til. For eksempel fortæller sognepræst ved Sundby Kirke på Amager Line Hage at der i hendes sogn var 96 dødsfald i det forgangne år, hvoraf 67 fik en kirkelig begravelse. Men i mange af tilfældene var de efterladte ikke kirkemedlemmer, eller også var det kommunen, der havde anmeldt og betalt for begravelsen. Så i sidste ende var det kun ved 13 af de døde, at kirken måtte sende en indbydelse til de efterladte. Derfor droppede man helt at sende invitationer ud, siger Line Hage.