Folkekirken har ansvar for at imødegå radikalisering

Dialog mellem imamer og præster er afgørende for at undgå ekstrem religiøs fanatisme, siger en række muslimer og kristne før konference i dag om religion og vold

Muslimske Safet Bektovic taler her om afradikalisering ved nyligt seminar i Haderslev.
Muslimske Safet Bektovic taler her om afradikalisering ved nyligt seminar i Haderslev. Foto: Palle Peter Skov/Scanpix

”Der er en stor og vigtig opgave for muslimerne i de her år. For hvis de ikke får gjort op med ekstremisterne, er det en bombe under hele det muslimske samfund. Men de kan ikke klare opgaven alene. De skal have hjælp fra det samfund, de bor i, og her har den danske folkekirke et ansvar. Vi har som kirke en forpligtelse til at arbejde sammen med de moderate muslimer, der også er optaget af samarbejde og dialog, for ellers er vi bare med til at skabe det monster, vi selv kritiserer.”

Sådan siger konsulent og ekstern lektor Mogens Mogensen, der i dag er med til at arrangere en konference for kristne og muslimske ledere i Danmark, hvor blandt andre Københavns biskop, Peter Skov Jakobsen, og imam Sayed M.M. Khademi fra Imam Ali Moskéen deltager.

Bag konferencen står Kristent Muslimsk Samtaleforum, der blev dannet for 10 år siden i kølvandet på Muhammed-krisen, og det er netop muslimerne, der har peget på dette års tema om unge og radikalisering og bekæmpelse af samme med kirkens og moskéens hjælp.

Også i stifterne rundt om i landet er der kommet mere fokus på folkekirkens rolle i arbejdet mod radikalisering.

”Det er forholdsvis nyt, at stifterne tager denne dialog op. Den har tidligere ligget i de frie kirkelige samfund, men nu har folkekirken heldigvis indset, at man ikke bare kan overlade opgaven til for eksempel Danmission,” siger Mogens Mogensen.

Ved et netop afholdt seminar i Haderslev Stift om radikalisering og brug af voldelige hellige skrifter pegede også muslimske Safet Bektovic - der forsker i islamisk tænkning - på, at netop dialog mellem folkekirken og muslimer er afgørende.

”Anerkendelse er en af de helt afgørende faktorer, når det handler om at forebygge radikalisering. Derfor er jeg utrolig glad for, at folkekirken er begyndt at tage de her initiativer og indbyder til dialog. For mig at se er det netop den form for anerkendelse af islam som samtalepartner, vi har savnet, hvad angår radikalisering som fælles udfordring.”

Men hvad er det, dialogen kan, og hvorfor har folkekirken et særligt ansvar? Det spørger sognepræst i Aabenraa Jens Kvist om, for han kan ikke umiddelbart se det store antiradikaliseringspotentiale i dialogmøder.

”Jeg tror ikke, at voldelige tendenser imødegås med dialog. Og hvorfor skulle den lige foregå i folkekirken? Forestiller man sig så, at man ved at tale sammen kan nå frem til en form for fælles holdning? Den tror jeg ikke på. Folkekirken består jo også af mange røster, både meget islamkritiske og det modsatte. For mig at se handler det i sidste ende om, hvordan man som muslim forholder sig til at leve her i landet. Vil man være dansk muslim eller muslim i Danmark - det er dét spørgsmål, der er det væsentlige. De første har min respekt, mens jeg ikke giver meget for dem, der bare vil bo her uden at lære sproget,” siger Jens Kvist.

Det er ofte i regi af Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde, der bliver inviteret til seminarer om emnet. Men ifølge konsulent Mogens Mogensen står mange præster temmelig famlende over for mødet med troende muslimer.

”De danske præster er virkelig godt uddannede og meget stærke, når det handler om at møde sekulariseringen. Men de har ikke nok uddannelse i at møde mennesker med anden religiøsitet, og det gør dem virkelig dårligt rustede til denne opgave, og det kan forklare præsternes usikkerhed i mødet,” siger han.