Folkekirken har droppet modstanden mod paven

Da Skandinavien i 1989 senest havde pave-besøg, var modtagelsen reserveret. Når pave Frans i dag kommer til Sverige, deltager danske biskopper i fælles bøn. Tilnærmelsen kan skyldes pragmatisme, men også ligegyldighed, lyder det fra kirkefolk

Pave Frans besøger i november Lund Domkirke i Sverige i anledningen af Reformationsjubilæet i 2017.
Pave Frans besøger i november Lund Domkirke i Sverige i anledningen af Reformationsjubilæet i 2017. . Foto: Alessandra Tarantino/Polfoto.

Med pave Frans’ besøg i Sverige i dag lukkes også et omdiskuteret kapitel i den danske folkekirkes omgang med den katolske kirkes pave.

I dag er to danske biskopper samlet under samme tag som pave Frans i Lund Domkirke for i fælles bøn at markere Reformationens 500 års jubilæum. For 27 år siden var det mellemkirkelige klima så koldt, at det højst kunne blive til en beskeden aftensang i Roskilde Domkirke med daværende pave Johannes Paul II og de danske biskopper.

Hvad er der sket siden?

Ulla Morre Bidstrup, uddannelses- og afdelingsleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, ser udviklingen fra 1989 som et tydeligt udtryk for, at ”de gamle kirker” rykker tættere sammen. Hun er netop nu rådgiver for Det Lutherske Verdensforbunds øverste organ mellem generalforsamlingerne, Council, og kandiderer til at være Danmarks næste repræsentant her.

”Kirkerne står sammen, fordi vi deler en række skærpede ydre udfordringer i form af sekularisering, individualisering og en udfordring fra de karismatiske kristne kirker på verdensplan. Ligesom der er forhold i tiden, som kalder på fælles kirkelig indsats. Her er ikke mindst flygtningesituationen værd at nævne,” påpeger Ulla Morre Bidstrup, der ikke mener, at kirkerne nærmer sig hinanden på det konfessionelle område.

Generalsekretær i Danmission og tidligere sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Jørgen Skov Sørensen, har også bemærket, at der er en større begejstring omkring pave Frans’ besøg i Danmark og de nordiske lande, end ved sidste pavebesøg herhjemme.

”De fleste herhjemme går ikke længere så meget op i de skarpe teologiske skel mellem den lutherske og den katolske kirke. Blandt andet fordi det i dag i folkekirken er meget mere legitimt at være aktivistisk, noget der altid har kendetegnet den katolske kirke, men som mange toneangivende i folkekirken tidligere har set som gerningsretfærdighed,” siger Jørgen Skov Sørensen.

”Det kan på den ene side være udtryk for en egentlig sund pragmatisme, hvor vi siger, at der er så store problemer i verden og herhjemme med fattigdom og flygtningestrømme, som betyder, at det simpelthen er nødvendigt, at de to kirker arbejder sammen for at bekæmpe dem. Ikke mindst kirkelige ledere og biskopperne er opmærksomme på det,” siger Jørgen Skov Sørensen og fortsætter:

”På den anden side kan den positive holdning til paven også være udtryk for ligegyldighed, hvor vi glemmer, at der endnu er langt til, at den katolske kirke fuldt ud anerkender folkekirkens praksis i forhold til at anerkende homoseksuelle par og har fuld ligestilling mellem kønnene i forhold til præsteembedet. Personligt synes jeg, at det bør anfægte flere, at vi som lutheranere ikke kan stå skulder ved skulder sammen med vores katolske bror eller søster ved nadveren, fordi den forbeholdes katolikker. Her synes jeg, at den katolske kirke gør Gud for lille,” siger Jørgen Skov Sørensen.

Der er stadig fundamentale forskelle mellem den katolske kirke og folkekirken, siger teologiprofessor emeritus Theodor Jørgensen. Det gælder blandt andet nadverfællesskabet, siger han:

”Men her i bakspejlet i forhold til aftensangen i Roskilde Domkirke har man nok erkendt, at det var en uheldig måde at gøre det på. Det var jo en pinlig affære. I dag er forskellen nok, at der er en åbenhed og erkendelse af, at kirkerne har fælles interesser. Vi kan ikke komme uden om, at vi begge bekender os til den hellige almindelige kirke, og at vi vedkender os bekendelsen. Så selvom der måske stadig vil komme brokkerier over folkekirkens tilnærmelse til den katolske kirke, er tiden forbi, hvor folkekirken ikke fuldt ud byder paven velkommen,” siger Theodor Jørgensen.

Og ja, der har været tilnærmelser mellem den katolske kirke og folkekirken fra 1989 til i dag, siger teologiprofessor Peter Lodberg fra Aarhus Universitet, som i 1989 var generalsekretær i Det Økumeniske Fællesråd. Det forklarer han særligt med fremtrædende danske katolikkers engagement i tværkirkelige arrangementer og foreninger. Heriblandt Himmelske Dage og Danske Kirkers Råd:

”Men det har krævet en forståelse for, at man skal respektere de kirkelige og teologiske forskellige, og at eksempelvis kirkedagene ikke skal være et sted for fælles nadver,” siger Peter Lodberg om et af de teologiske stridspunkter, der stadig splitter de to kirker.

De danske biskopper til højtideligheden i Lund Domkirke er biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen og biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller. Biskop i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel har meldt afbud.