Prøv avisen

Folkekirken har et ansvar for konvertitter

Det har ofte personlige omkostninger for indvandrere og flygtninge, der vælger at konvertere til den kristne tro. Derfor er grundige dåbssamtaler og tilbud om netværk en vigtig opgave for folkekirken

Folkekirken har et ansvar for at byde konvertitter velkommen med et nyt fællesskab, da de ofte må vinke farvel til netværket, når de bryder med deres tidligere tro. Det mener konsulent og ekstern lektor ved teologi på Københavns og Aarhus Universitet Mogens S. Mogensen, der netop har lavet undersøgelsen "Dåb og religionsskifte".

– Dåben får ofte konsekvenser for den døbtes forhold til familiemedlemmer og venner, som ikke er kristne, og derfor bør kirken hjælpe den konverterede med at opbygge et nyt netværk, siger Mogens S. Mogensen. Han mener, at kirken skal være mere end et serviceorgan.

– Man skal ikke blot effektuere konverteringen ved dåb, man skal også skabe et fællesskab, der både kan nære troen og det sociale, siger Mogens S. Mogensen.

Mogens S. Mogensens undersøgelse viser, at lidt over halvdelen af dem, der de seneste fem år har konverteret til kristendommen, gør det gennem kristne migrant-menigheder. Derfor mener han, at et tæt samarbejde med disse menigheder kan være en god måde at skabe fællesskaber på.

Arne Kappelgaard er sognepræst i Kingos Kirke på Nørrebro i København, og han har i flere år samarbejdet med en ghanesisk, kristen menighed.

– Jeg er rådgiver for lederen af den ghanesiske menighed, de låner vores lokaler og somme tider prædiker jeg også hos dem. Samarbejdet er med til at give sådan en menighed på 50 personer et netværk, siger Arne Kappelgaard.

Ifølge Berit Shelde Christensen, der er generalsekretær i stiftsamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde, er det ikke underligt, at det særligt er migrantmenigheder, der tiltrækker indvandrere og flygtninge, som enten er kristne, eller ønsker at blive det.

– Folkekirken har en lang historie med mange traditioner og ritualer. Migrant-

menigheder har ofte en lavere dørtærskel, da deres rammer er friere, siger Berit Schelde Christensen.

Hun mener ikke, at der nødvendigvis skal ændres på den folkekirkelige højmesse, men et styrket samarbejde mellem menigheder, hvor man taler om sin tro, kan skabe en gensidig forståelse, mener hun.

Ifølge Berit Schelde Christensen har folkekirken også et stort etisk ansvar over for dem, der ønsker at konvertere til kristendommen.

– Særligt asylansøgere er i en sårbar situation, hvor de er let påvirkelige. Det kræver forståelse, omhu og varsomhed at bringe evangeliet ud til dem, siger Berit Schelde Christensen og pointerer, at hvis en præst står for et religionsskifte, kan det få skrappe konsekvenser for den konverterede, hvis han ikke får asyl og bliver sendt hjem.

Roar Lavik er sognepræst i Maarum og Græsted Sogne i Nordsjælland. Han har døbt konvertitter og mener, det er vigtigt, at præster tager stilling til de etiske problemer, der kan være forbundet med en konvertering.

– Vi skal være sikre på, at den pågældende har forstået, at det ikke nødvendigvis gavner en asylsag at blive kristen. Men alle konverteringer er forskellige, og man må overveje fra gang til gang, hvad det betyder for den enkelte at skifte religion. I et tilfælde så jeg ingen anden udvej end at lade vedkommende blive døbt, fordi konverteringen reelt havde fundet sted, siger han.

lee@kristeligt-dagblad.dk

duus@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Kultur