Forfatter: Folkekirken har ikke tro nok - jeg melder mig ud

Forfatteren Lars Muhl mener, at folkekirken hellere vil give plads til ikke-troende præster end til Annette Berg,der er suspenderet for at tro på reinkarnation

”For mange er jeg blevet en slags talsmand i forhold til en kritik af folkekirken, fordi den ikke står ved sin tro, og fordi der er en længsel efter det,” siger Lars Muhl. -
”For mange er jeg blevet en slags talsmand i forhold til en kritik af folkekirken, fordi den ikke står ved sin tro, og fordi der er en længsel efter det,” siger Lars Muhl. - . Foto: Lars Aarø/Fokus.

Hvorfor er det lige sagen med sognepræst Annette Berg, der får dig til at melde dig ud?

Det er dråben i et efterhånden meget fyldt bæger. Jeg oplever, at folkekirken har bevæget sig i retning af en stadigt mere snæver, intellektuel og fordømmende teologi, der slet ikke kan rumme de folk, der er oprigtigt optagede af at leve deres liv i tro.

Når den selv kalder sig rummelig, handler det mere om, at der åbenbart er bedre plads til præster, der slet ikke tror på Gud, og det er et stort problem. Mange af dem, der kommer til mig, fortæller jo, at de kan gå fra en gudstjeneste med en følelse af, at præsten blot står og siger noget, som han eller hun ikke selv tror på. Det virker hjerteløst.

Og handler mere om at rejse og sætte sig på de rigtige tidspunkter. Annette Berg er der derimod ikke plads til, fordi hun taler ærligt om at holde muligheden for reinkarnation åben. En mulighed, som faktisk er i overensstemmelse med urkristendommen, hvor de jødiske essæere troede på, at sjælene vandrer videre, så længe du stadig mangler at få ordnet noget her på Jorden.

Men det er ikke en reinkarnationstanke som i den østlige tradition, for hos essæerne er det hele tiden en sjælevandring blandt mennesker, og den går hele tiden opad, mod Gud.”

Hvad skal folkekirken stå fast på, hvis den for eksempel også skal kunne rumme troen på reinkarnation?

Den skal først og fremmest have præster, der tror på Gud. Jeg forstår slet ikke, at man studerer teologi og bliver præst, hvis man ikke er troende. Og så tror jeg, at man skulle starte på en frisk. Tage hele bekendelsesgrundlaget og liturgien op til revision. Man skal huske på, at kristendommen først blev til flere hundrede år efter Jesu død og opstandelse.

Den kristendom, vi kender i dag, er jo udtryk for en politisk beslutning om, hvordan vi skulle forstå Jesus. Men i dag ved vi så meget mere om den tid, han levede i, og jeg synes, vi burde gå tilbage til den tids kilder. Og så besinde os på, at vi rent faktisk har en kristendom, der er dyb, spirituel og fyldt med kristne praksisformer som bøn og meditation.

Vi behøver ikke at søge til buddhismen for at finde den form for inderlighed i troen, som mange søger. Jeg talte på et tidspunkt med Dalai Lama, der spurgte: Hvorfor er I egentlig buddhister her i landet? I har jo kristendommen.

Hvor repræsentativt er dit syn på folkekirken?

Jeg oplever i hvert fald en stor interesse for mine bøger og mine kurser. Alene bogen ”Lysets lov” om Jesu sande lære har solgt i 10.000 eksemplarer herhjemme.

Og det er alle slags folk, der henvender sig til mig. For mange er jeg blevet en slags talsmand i forhold til en kritik af folkekirken, fordi den ikke står ved sin tro, og fordi der er en længsel efter det. Man må aldrig glemme, at når man går til messe, så er det, fordi hjertet trænger til noget. Ikke kun intellektet. Derfor føler jeg også, at jeg har et ansvar for at markere, at nu er det nok.

Nu må folkekirken virkelig gå i dialog med de folk, der ellers søger andre steder hen. Jeg har forsøgt på det i flere år, men det har været for døve øren.