Det er på mange måder en ny og på alle måder en usædvanlig kirkelig diskussion, der er sat i gang af sognepræst i Sct. Marie Sogn Mads Jakob Jakobsen. I det lokale kirkeblad skrev han i oktober en kritisk artikel om evolutionsteorien, som han betvivlede og beskyldte for at være årsag til et moralsk forkasteligt verdenssyn. Det medførte en biskoppelig påtale med opfordring om at tage imod efteruddannelse i forholdet mellem naturvidenskab og tro.
De følgende dage har præsten fået både kritik for og støtte til sit standpunkt i flere avisers debatspalter. Det er usædvanligt, siger professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen. Han skrev i 2009 en artikel om danske kristnes reaktion på Darwin og evolutionsteorien, men dengang var der ikke mange eksempler på konflikt mellem kirke og naturvidenskab at tage af. Mest af alt fordi de konservative kristne i Danmark ikke er optaget af spørgsmålet på samme måde som de amerikanske konservative.
”Amerikanske fundamentalister opfatter kristendommen som en totalløsning, hvor Bibelen skal give svaret på alt. Dermed er den også bedre end både Niels Bohr, Isaac Newton og Charles Darwin, når det gælder naturvidenskab. Dem, vi kalder fundamentalister i Danmark, er ikke fundamentalister på samme måde. For dem er det evangeliet og Jesu ord, der står i centrum, frem for for eksempel Jordens tilblivelse. Derfor tror jeg, at præsten fra Sønderborg tilhører et lille mindretal blandt de meget konservative præster i folkekirken. Der er ikke tal på, hvor mange præster der afviser evolutionsteorien, men man må antage, at det kun er få, fordi det kun sjældent har været et tema i den kirkelige debat,” siger han.
De første kirkelige konflikter med Darwins teori kom i 1870’erne fra en række grundtvigianere. Ifølge Niels Henrik Gregersen var deres største indvending mod teorien, at den gjorde op med menneskets særstilling. De gengav Grundtvigs ord om, at ”mennesket er ingen abekat”, men siden da har der stort set været stille, lyder det fra teologiprofessoren, som i øvrigt blev kontaktet af biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen, da hun ville have hjælp til at tilrettelægge et efteruddannelsesforløb for den evolutionsskeptiske Mads Jakob Jakobsen fra Sct. Marie Sogn i Sønderborg. Det bliver dog ikke aktuelt med efteruddannelse, da præsten ikke ønsker at følge biskoppens opfordring.
”Det er svært at svare på, hvorfor det aldrig har været et stort tema i Danmark, når det er det i USA. En årsag kan være, at vi alment set har et højere vidensniveau her end i USA. I Danmark har folk ikke opfattet Bibelen som en håndbog i naturhistorie, som visse amerikanere gør,” siger han.
Men det kan måske ændre sig i fremtiden, vurderer Bo Kristian Holm, der er lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet. Han tror nemlig, at diskussionen i Danmark kan komme til at ligne den amerikanske mere på en række punkter, fordi teologer i Danmark i højere grad orienterer sig mod amerikansk teologi frem for europæisk i takt med, at færre danskere forstår tysk.
”Jeg ved ikke, om det kommer til at betyde flere kreationister i folkekirken. Men jeg er temmelig sikker på, at de manglende sprogkundskaber kommer til at betyde en ændring for dansk kirkeliv, hvor vi traditionelt har været inspireret af tyske teologer. Når det bliver sværere og sværere for os at forstå tysk, bliver det meget naturligt at orientere os mod den engelsksprogede teologi,” siger han.
Ligesom Niels Henrik Gregersen mener Bo Kristian Holm ikke, at konflikt med evolutionsteorien har været noget stort tema i folkekirken nogensinde. Men på grund af den amerikanske konflikt mellem evolution og kreationisme opstår der ofte forvirring hos den brede befolkning i Danmark, mener han. Mest tydeligt i eksemplet med Esben Lunde Larsen, der i 2015 som nyudpeget videnskabsminister for Venstre i et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten sagde, at han troede på en skabende Gud. Det vakte stor forargelse.
”Esben Lunde Larsen kom i problemer, fordi journalisterne og befolkningen har været udsat for et religiøst dannelsestab. Der var intet kontroversielt i det, han sagde. Men fordi befolkningen og journalisterne har læst om kreationister i USA, gik de ud fra, at den daværende minister talte om skabelse på seks dage for 6000 år siden. Det skyldes blandt andet en til tider temmelig miserabel religions- undervisning i folkeskolen, der ikke klæder eleverne ordentligt på til at forstå, hvad der præger kristendommen i dag,” siger han.
Professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultetet i Aarhus kender heller ikke til nogen større konflikter mellem tro og evolution i folkekirken i nyere tid.
”Det har ikke rigtig været et tema de sidste 100 år. Det har at gøre med vores kirkelige baggrund, der er meget anderledes end den amerikanske. I USA har man været præget af en calvinsk (kirkereformator, red.) tankegang, hvor man har søgt svar på alle spørgsmål i Bibelen. I Danmark og blandt lutheranere generelt har man ikke tradition for at bruge Bibelen som et naturvidenskabeligt opslagsværk,” siger han.
Kurt E. Larsen genkender Bo Kristian Holms billede af, at yngre teologer i højere grad orienterer sig mod USA frem for Europa på grund af manglende sprogkundskaber. Men han tror ikke umiddelbart, at det vil resultere i mere evolutionsskepsis blandt præster i Danmark.
”Jeg har ikke set nogen tegn på, at udviklingen skulle gå den vej. Det er rigtigt, at der er en tendens til at orientere sig mod vest i stedet for syd blandt de yngre teologer. Men jeg oplever ikke, at man orienterer sig mod netop den teologi, der tager kampen op mod udviklingslæren,” siger han.