Folkekirken hjælper forældre, når de mister overblikket i hverdagen

Folkekirkens Familiestøtte ønsker at skabe struktur i en kaotisk hverdag for forældre. Projektet er finalist i Kristeligt Dagblads Initiativkonkurrence

Lene Frølund Rasmussen (til højre) er koordinator fra Herning og bidrager i Folkekirkens Familiestøtte. Her er hun på besøg hos en familie, der har bedt om støtte. – Foto: Lars Salomonsen.
Lene Frølund Rasmussen (til højre) er koordinator fra Herning og bidrager i Folkekirkens Familiestøtte. Her er hun på besøg hos en familie, der har bedt om støtte. – Foto: Lars Salomonsen.

Mange forældre kan nikke genkendende til en travl hverdag med indkøb, arbejde, lektielæsning og opdragelse, hvor alt skal gå op i en højere enhed. For nogle familier kan strukturen på dagligdagen skride, og i de værste tilfælde mister forældrene troen på selv at kunne håndtere problemerne, inden det går ud over barnets trivsel og opvækst.

Folkekirkens Familiestøtte blev som organisationen etableret som et udviklingsprojekt i januar 2016 og tilbyder i dag forældresparring i tre stifter, Aalborg, Aarhus, Viborg. Der er ansat otte lokale koordinatorer, og derudover består arbejdet af frivilliges indsats. Arbejdet er et diakonalt projekt, der hjælper alle, der ønsker det og ikke i forvejen bliver hjulpet af kommunen.

Carsten Bøgh Pedersen er formand i Folkekirkens Familiestøtte og provst i Hadsund Provsti. Han håber, tilbuddet kan favne børnefamilierne.

”Mange forældre frygter at tabe ansigt over, at man ikke kan klare de almindelige ting i hverdagen, og mangler derfor støtte. Det kan være svært for nogle med paragraffer og psykologsamtaler fra kommunen. Der er en skræk for at blive et nummer i kommunens sagsmapper. Så er det godt, at vi kan komme på banen uden at spørge om cpr-nummer og protokol,” forklarer formanden.

Dog understreger han, at de ikke er ude på at modarbejde kommunens hjælp. Folkekirkens Familiestøtte er ikke dygtigere end kommunens fagfolk, men yder et tilbud der, hvor der ikke er nogen anden hjælp at hente.

Det er vigtigt for Folkekirkens Familiestøtte, at det er en god faglig hjælp, man får. De folk, der bliver valgt ud til at være frivillig hjælp, har ofte en faglig baggrund og bliver godkendt af lokale koordinatorer som egnede til at hjælpe familierne. Emner, der ofte tages op i familierne, er ensomhed blandt unge og usikkerhed om forælderrollen. Det kan også handle om børn, der ikke vil i skole, eller teenagepiger, som ikke føler sig gode nok.

”Folkekirkens værdier handler også om næstekærlighed. Det at hjælpe. Det kunne lige så godt være gymnastikforeningen DGI, der stod for projektet. Men vi ved, at vi i folkekirken har en stor kontaktflade af frivillige, der gerne vil yde en hjælp,” siger Carsten Bøgh Pedersen.

Ordet ”folkekirke” skræmmer nogle. Spørgsmål som ”kommer de med Bibelen under armen og forkynder?” kan dukke op. Det er et spørgsmål, formanden er særligt lydhør for.

”Fordomme om kristendom er vi meget opmærksomme på. Vi er ikke et missionsprojekt, og dét er vigtigt for os at formidle. Vi kommer ikke ud og spørger, hvordan deres forhold til Jesus er. Det ligger naturligt i folkekirkens dna at hjælpe næsten, uanset hvem det er. Muslim eller ateist. Det er vigtigt at sætte streg under,” fortæller formanden.

Fra 2020 har Folkekirkens Familiestøtte indgået et samarbejde med Egmont Fonden. Her sættes fokus på de nul-seksårige i stedet for forældrene. Sammen vil de udvikle tilbud, hvor der er fokus på de helt små børns trivsel.