Prøv avisen

Folkekirken er i front med hjælp til flygtninge

Kirken deltager i høj grad i flygtningehjælpen. Udover at der lokalt i kirkerne for nylig er indsamlet tøj og arrangeret sprogcaféer for flygtninge og aktiviteter for børnene, har folkekirken i en længere periode markeret sig i arbejdet for flygtninge i Danmark. Det viser en endnu ikke offentliggjort kortlægning af folkekirkens flygtningeindsats, foretaget af Folkekirkens Asylsamarbejde. Modelfoto

Fra flere sider kritiseres folkekirken for sin flygtningeindsats. Men kirken er til stede for flygtninge overalt i landet. Det oplever medierne bare ikke, fordi arbejdet sker lokalt og uden et behov for at udbasunere det, siger professor

Hvor var folkekirken i sidste uge under flygtningestrømmen? Hvor var præsterne tæt ved grænsen? Ikke en eneste åbnede kirken for de trætte flygtninge på farten!

Sådan lød det forleden på det amerikanske netmedie Huffington Post i en kritik af folkekirkens flygtningearbejde fra forfatter og medlem af Det Etiske Råd Signe Wenneberg, ligesom kunstner Suste Bonnén også har kritiseret kirkerne for ikke at gøre nok for flygtninge.

Men kritikken er forfejlet, mener iagttagere af folkekirkens flygtningeindsats.

Udover at der lokalt i kirkerne for nylig er indsamlet tøj og arrangeret sprogcaféer for flygtninge og aktiviteter for børnene, har folkekirken i en længere periode markeret sig i arbejdet for flygtninge i Danmark. Det viser en endnu ikke offentliggjort kortlægning af folkekirkens flygtningeindsats, foretaget af Folkekirkens Asylsamarbejde.

Undersøgelsen viser blandt andet, at der ved tre ud af fire asylcentre er kontakt mellem kirke og asylcenter, og at den lokale kirke ved to ud af tre asylcentre har tilbudt aktiviteter for asylsøgere.

Koordinator ved Folkekirkens Asylsamarbejde Søren Dalsgaard står bag undersøgelsen, og ifølge ham viser den, hvor massivt kirken er til stede i mødet med flygtninge.

”Folkekirkens rolle er klart undervurderet. Kirken er til stede i alle afkroge af landet, og i alle lokalsamfund er der allerede etableret fællesskaber, som man umiddelbart kan integrere flygtninge i,” siger han.

Netværkskoordinator i Tværkulturelt Center, Birthe Munck-Fairwood, oplever også, at der lokalt i folkekirken gøres et unikt arbejde for flygtninge. Hun følger aktiviteterne på daglig basis og har gjort det i en årrække. Hun vurderer, at folkekirken i dag er mere aktiv i flygtninge-arbejdet end nogensinde.

”Nedefra og lokalt er der sket et stort arbejde i mange år med forskellige aktiviteter, men der er desuden sket en bevægelse med ansættelse af migrantpræster og asylpræster, ligesom der har været stor opbakning fra bispekollegiet. Grundlæggende kan man sige, at folkekirken er en aktør, man kan regne med,” siger Birthe Munck-Fairwood.

Det er i det hele taget udtryk for manglende kendskab til folkekirkens struktur, hvis man kritiserer kirkerne for at være passive i forhold til flygtninge. Det mener teologiprofessor emeritus ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen.

”Folkekirken har været en pioner i forhold til arbejdet med flygtninge. Der kan gives utallige eksempler på, at folkekirkemedlemmer og præster har engageret sig i arbejdet med flygtninge og indvandrere,” siger Viggo Mortensen.

Men fordi meget af flygtningearbejdet sker lokalt og ikke organiseres oppefra i folkekirken, går en del af aktiviteterne under radaren i medierne, påpeger Viggo Mortensen.

”Det er folkekirkens karakteristika, at arbejdet med flygtninge og indvandrere er lokalt forankret, og når indsatsen er lokal, så bliver der ikke skrevet om det i Politiken, men i ugeposten for Smørumnedre. Arbejdet har måske ikke været så synligt i medierne, for dem, der engagerer sig, påberåber sig jo ikke at være kristne og folkekirkemedlemmer, de gør bare det fornødne uden at blæse i basun, men folk ude i sognene ved godt, hvordan tingene hænger sammen, for de hjælper nemlig selv til,” siger Viggo Mortensen.

Signe Wenneberg har ikke ønsket at medvirke i artiklen, men en anden af kritikerne af folkekirkens flygtningearbejde, kunstner Suste Bonnén, anerkender, at der lokalt gøres en stor indsats for flygtninge. Men folkekirken kan gøre endnu mere, mener hun. For eksempel at kirken åbner op for sine lokaler.

”Det er også rigtig fint, at kirker deler mad og tøj ud. Men når man ankommer til et nyt land og krydser en grænse, kan man vel sætte sig ind i, at flygtningene er udmattede og behøver et sted at hvile, vaske og gå på toilettet,” siger Suste Bonnén.