Prøv avisen

Folkekirken i stort opgør om dannelse i folkeskolen

Vi lever i en tid, hvor man kun ser eleven som en lille soldat i konkurrencestaten, siger biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard, der vender sig mod folkeskolens ensidige fokus på test og måling. På billedet ses elever til afgangsprøve i 9. klasse på Bistrupskolen i Birkerød nord for København. Foto: Scanpix

I et nyt stort opgør med læringsmål og nationale tests i folkeskolen spiller folkekirken en afgørende rolle. Samarbejdet kan blive kirkens nye indsatsområde i skolen, siger biskop

Politiske partier kæmper i øjeblikket for at få mere almen dannelse ind i udspillet til en ny gymnasiereform. Men det er ikke kun i gymnasiet, at undervisningen er ved at blive for mekanisk og karrierefokuseret.

Også i folkeskolen skal der gøres op med det voksende fokus på nationale tests og læringsmål, mener mange i folkekirken, som nu har indledt et større samarbejde med Danmarks Lærerforening og foreningen Skole og Forældre om at få dannelsen tilbage i folkeskolen.

Flere initiativer er i gang, og lige nu er der 14 steder rundtomkring i landet enten planer om – eller allerede afholdt – konferencer om dannelse, hvor blandt andet folkekirkens skoletjenester, provster og biskopper deltager.

I Aalborg er alle kommunens skolebestyrelser inviteret til møde senere på året, og biskop Henning Toft Bro håber, at folkekirken med sin historie og sit syn på værdier kan skabe en generel og bred debat om, hvad dannelse er.

”For mig at se bliver dannelse glemt i den diskussion om uddannelse, der er i dag, og jeg oplever, at skoleverdenen sukker efter at få den tænkt ind, så det at gå i skole er andet end at kunne regne og stave,” siger han.

Det samme oplever biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard, som i denne måned selv har holdt oplæg til en debataften om dannelse i Esbjerg.

”Vi lever i en tid, hvor man nemt tænker for ensidigt og kun ser eleven som en lille soldat i konkurrencestaten. Når jeg gerne går ind i debatten, er det for at være med til at understrege den væsentlige opgave, det er for skolen at medvirke til, at børnene får mod på livet og lyst til at tage del i samfundet,” siger biskoppen, som tror, folkekirken kommer til at byde mere ind på dannelsesområdet i fremtiden.

”Det menneskesyn og fællesskab, der er i kristendommen, er vigtigt at få tydeliggjort i disse år. Det politiske sprog er ikke tilstrækkeligt til at gribe elevernes konkrete virkelighed an.”

Folkekirkens skoletjenester står for en stor del af dannelsessamarbejdet, og ifølge talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste John Rydahl er målet ikke mere kristendomsundervisning, men at give en håndsrækning i debatten om, hvad der er vigtigt i skolen. Det samme påpeger næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, som finder den brede folkelige debat om folkeskolens fremtid vigtig.

”Den nye folkeskolereforms stærke fokus på at uddanne så dygtige børn som muligt kan gøre det vanskeligt at leve op til målet om også at have fokus på ånd og demokrati i skolen. Folkekirken skal ikke bestemme, hvad vi skal undervise i, men det er godt, de blander sig, for mange lærere er glade for at bruge folkekirkens skoletjenester til inspiration og undervisningsforløb i dag.”

Dannelsessamarbejdet om folkeskolen er endnu et eksempel på det oprør, man i disse år ser mod 2000’ernes negative syn på dannelse og pædagogiske formål i uddannelsessystemet. Det siger lektor i pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet Thomas Aastrup Rømer.

”Politikere på højrefløjen er blevet fremtrædende med en kritik af gymnasiereformen, som vi slet ikke så, da man forhandlede den nye folkeskolereform. Derudover har der lydt kritik af konkurrencestaten og dens konsekvenser for uddannelsessystemet fra forskere, institutioner og politikere, og der er på det seneste udkommet flere kritiske bøger. Tidligere ville foreningen Skole og Forældre være immune over for dannelse, men nu er de åbenbart selv del af et større samarbejde. Så der er grøde i både forskningen og den folkelige mening, hvor mange små bække løber sammen,” siger han og tilføjer, at det her er oplagt for folkekirken at deltage.

”Teologi har i meget bred forstand spillet en meget stor rolle for skoleudviklingen i Danmark med tænkere som K.E. Løgstrup og Grundtvig. Derfor er der god grund til, at kirken markerer sig i debatten om fremtidens folkeskole med en åndelig og kulturel diskussion.”

Skoleforsker ved VIA University College og formand for arbejdsgruppen bag folkeskolens nye læringsmål i 2013 Andreas Rasch-Christensen er enig i, at dannelsesperspektivet kan komme under pres i fremtidens folkeskole. Men ifølge ham tolkes dannelsesbegrebet for snævert i det nye initiativ.

”Det lader til, at der opstilles nogle lidt problematiske modsætningsforhold mellem dannelse og læringsmål. Det er for mig at se forkert at sige, at skolens undervisning mangler dannelse, men det kan være, det fylder mere i nogle fag end andre. Jeg synes derfor, man bør se, om dannelsen kan styrkes yderligere i nogle af fagenes mål og samtidig fastholde betydningen af skolens formålsparagraf. Dermed vil initiativet kunne få stor gennemslagskraft.”