Prøv avisen

Folkekirken ind i stort kirkefællesskab

Folkekirken melder sig ind i det nordeuropæiske kirkefællesskab Porvoo. - Foto: .

Folkekirken melder sig ind i det såkaldte Porvoo-fællesskab. Dermed får kirkens medlemmer lige adgang til blandt andet dåb og stillinger i andre europæiske kirker

Folkekirken har taget et af sine sjældne, historiske skridt og meldt sig ind i det nordeuropæiske kirkefællesskab Porvoo. Det blev indstiftet i 1996 og tæller både engelske, skotske og baltiske kirker og alle de øvrige nordiske folkekirker. Siden folkekirkens biskopper sidst havde muligheden for at tilslutte sig det store kirkefællesskab, men sagde nej tak, har tilhængerne af fællesskabet trofast holdt håbet om en dansk tiltrædelse i live.

Den historiske aftale betyder, at præster på lige fod kan søge embede i alle de lande, der er omfattet af aftalen, og at medlemskaber, dåb og nadver har samme gyldighed i alle landenes kirker. Det er folkekirkens mellemkirkelige råd, som på sit møde i denne uge besluttede at melde kirken ind i fællesskabet efter at have konsulteret biskopperne.

– Jeg er glad for, at folkekirken nu endelig fuldt ud kan leve op til sit ansvar som en betydningsfuld medspiller i forhold til fællesskabet mellem kirkerne, siger formand for rådet Paul Verner Skærved.

Den islandske kirkehistoriker Hjalti Hugason har tidligere kritiseret folkekirken for sit manglende mellemkirkelige samarbejde.

– Det er et historisk skridt for den danske folkekirke. Den danske kirke kan bidrage med en lang demokratisk tradition, som kan være til stor nytte for andre kirkesamfund, siger han.

Peter Lodberg, lektor og ph.d. i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, synes, at processen er gået meget langsomt.

– Man skulle have tilsluttet sig allerede dengang (i 1996, red.), men det skal ikke hindre mig i at være glad i dag. Vi har nu fået afdramatiseret det økumeniske arbejde. Det ligger også i den almindelige samfundsudvikling, at folk i voksende grad rejser og lever på kryds og tværs af grænser i det nordlige Europa, siger Peter Lodberg.

Aftalen blev i sin tid kritiseret, fordi de britiske kirker ikke anerkendte kvindelige præster og biskopper, påpeger biskop Kresten Drejergaard, der er formand for Det Mellemkirkelige Råds teologiske arbejdsgruppe.

– Af samme grund kunne vi dengang som biskopper ikke melde folkekirken ind. Man kan sige, at de andre kirker har indrettet sig efter os, for i dag anerkender de både kvindelige præster og biskopper, siger Kresten Drejergaard.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).

johansen@kristeligt-dagblad.dk

vincents@kristeligt-dagblad.dk