Det er en helt ny situation, der opstår for folkekirken, hvis den truende storkonflikt om de offentligt ansatte arbejdsforhold bliver til en realitet. I så fald vil strejke og lockout kunne føre til aflyste gudstjenester og tavse kirkeklokker i sognekirker over hele landet, fordi dele af de kirkeligt ansatte tvinges til at nedlægge arbejdet.
Det scenarie er uden fortilfælde, siger Jesper Jørgen Due, der er professor på forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet.
”Der har aldrig før været en situation, hvor folkekirkens præster har nedlagt arbejdet og været omfattet af konflikter. I 1960’erne var stort set alle ansatte i den offentlige sektor tjenestemænd, og de måtte ikke strejke. Det gjaldt også præsterne. Det var først, da de blev overenskomstansatte, at der var en mulighed for det, og siden da har der aldrig været en situation, hvor de var omfattet af en konflikt,” siger Jesper Jørgen Due.
Men udviklingen er et til- bageskridt af kirkehistorisk karakter, lyder det i et debatindlæg i dagens avis fra Thomas Reinholdt Rasmussen, der er provst i Hjørring Søndre Stift og kirkehistoriker.
”Hvad der mislykkedes for middelalderens romerkirke, lykkes nu for Moderniseringsstyrelsen,” skriver Thomas Reinholdt Rasmussen, der lægger vægt på, at Reformationen i 1500-tallet blandt andet var en kamp mod de såkaldte interdikter:
At den katolske kirke kunne forbyde alle kirkelige handlinger i et landområde som straf eller regulerende konsekvens. Siden Reformationen har dette middel ikke været muligt at bruge, men nu er det til gengæld en storkonflikt, der kan tvinge kirkeansatte til at nedlægge arbejdet og lukke dørene for konfirmander, brudepar, dåbsforældre og sognebørn.
Den nye situation, der kan opstå, skyldes grundlæggende samfundsændringer, siger professor i teologi på Aarhus Universitet Peter Lodberg.
”At præsterne er blevet organiseret i en fagforening og kan deltage i en arbejdskonflikt, hører efterkrigstiden til. Her er der sket en større bevidstgørelse blandt præster om, at de er lønmodtagere,” siger teologen.
Det syn på præsteembedet kan bunde i, at forholdet til autoriteter generelt har forandret sig i de senere årtier, vurderer Peter Lodberg
”I de seneste 20-25 år har der været et generelt nedbrud i autoritet i det danske samfund over for roller, der har haft centrale erhvervsopgaver i det danske samfund, herunder præster. Præste-embedet var før særligt og ualmindeligt, men det har forandret sig, så præsterne nu opfatter sig selv som almindelige lønmodtagere. At præsterne nu går ind i en arbejdskamp, kan ses som en naturlig udvikling, både blandt præsterne, i deres egen opfattelsen af deres arbejde, og i samfundets opfattelse af, hvad en præst er.”
Thomas Reinholdt Rasmussen mener, at det kalder på en ny reformation, hvis staten overrumpler kirken og lukker ned for alle kirkelige handlinger med en lockout:
”Som institution har kirken en lang historie, og dermed kan vi huske ting, som andre institutioner har glemt. Det betyder, at vi har oplevet interdikter før, altså forbud mod kirkelige handlinger, og de er blevet løst med reformationer. Derfor kan en ny reformation være løsningen, selvom kirken denne gang bliver underlagt et verdsligt interdikt, og ikke et gejstligt.”
Peter Lodberg er dog ikke af den opfattelse, at storkonflikten er startskuddet til en ny reformation. Han mener i stedet, at den tyder på en tilbagevenden til den lutherske reformations oprindelige kerne:
”Oprindeligt var det at varetage præsteembedet i reformatorisk forstand at forkynde Guds ord, men der var ingen forskel mellem præsten og andre borgere: Alle havde til opgave at varetage deres embede og deres opgave, så det kunne tjene til Guds ære. Der var på denne måde ligestilling mellem præsterne og øvrige samfundsborgere. Derfor tyder konflikten nu ikke på en ny reformation, men på at Reformationens oprindelige udgangspunkt bliver ført videre.”