Der er måske langt fra frikirkernes gudstjenester med rockmusik og forkyndelser på storskærm til Grundtvigs salmer og folkekirkens hundrede år gamle traditioner. Men hvor man tidligere så en skarp adskillelse mellem frikirkerne og folkekirken, ser man i dag nye samarbejder. Og i fremtiden vil man se, at især folkekirken vil lade sig inspirere af frikirkernes åbne struktur og organiserings-evner, siger Kurt E. Larsen, lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus, der har skrevet om frikirker.
”Frikirkernes styrke har traditionelt været, at de er åbne over for at prøve nye ting. Det ser man også i brugen af musik, som er moderne, og som derved når et yngre publikum. Jeg tror også, man vil se, at folkekirken kan lade sig inspirere af den måde, frikirkerne tænker om fællesskabet på. Når du går til gudstjeneste i en domkirke, har du ikke fornemmelsen af, at du er blevet set og hørt. Det har du måske mere i en frikirke, hvor fællesskabet i højere grad er i fokus.”
Globaliseringen har gjort sit indtog i frikirkerne, hvor man blandt andet ser mange flygtninge og indvandrere, der tager deres kristne tro med til Danmark, og som oftere finder sammen i nye migrantmenigheder med kinesiske eller afrikanske rødder end i den meget danske folkekirke eller de mere etablerede frikirker som pinsekirken og Baptistkirken. Disse nye påvirkninger fra verden uden for Danmark sætter gang i nye strømninger, og de manifesterer sig især i frikirkerne.
”Frikirkerne har i høj grad fingeren på pulsen, og derfor ser man tit, at de internationale tendenser først kommer til Danmark her. Hvis man vil prøve nye idéer af, er det svært at komme til det i folkekirken, som er fastlåst. Men fungerer det i frikirkerne, kommer det som regel også til folkekirken senere. Det ser man allerede i musikken,” siger Kurt Larsen.
Ifølge Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtidsreligion, er frikirkerne også gode til at organisere deres menigheder og skabe fællesskab. Hun ser menigheder med 100 medlemmer, hvor 80 af dem troligt kommer til hver gudstjeneste.
”Mange kirker har fået øjnene op for, at organisationsformen betyder noget for, hvordan man får en menighed til at være levende. Der er flere, der tager på kursus eller tager kontakt til for eksempel Willow Creek i Chicago (amerikansk organisation, der uddanner kirkeledere). I den sammenhæng er det vigtigste ikke, hvilken dåbspraksis du har, men derimod, hvordan du får menigheden til at fungere, får skabt liv lige dér, hvor du er. Det er ikke bundet op på en bestemt kirke eller særligt dogmatisk,” siger hun.
Tendensen kan komme til folkekirken, selvom der kan være teologiske forskelle mellem nogle af disse frikirker og folkekirken, siger Marie Vejrup Nielsen. Derfor vil det heller ikke være alle aspekter af frikirkernes organiseringsevner, der vil sprede sig til folkekirken.
”Inspirationen kommer som så ofte ind i folkekirken nedefra, for eksempel via sognepræster, som har en god kontakt til frikirkemiljøerne. Den udvikling ser vi allerede i nogle lokale sammenhænge,” siger hun.
Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet peger på, at inspirationen kan komme til folkekirken, fordi der i de seneste 20 år er blevet bedre plads til frikirkerne i det mentale Danmark.
Hvor man tidligere så en skarp opdeling og en tendens til at se frikirkerne som sekteriske og nogle, man ikke ville røre med en ildtang, er der i dag i højere grad samarbejde mellem frikirkerne og folkekirken.
For eksempel låner folkekirken kirkerum ud til frikirkerne. Og i 2010 gik frikirkerne og folkekirken sammen om at lave en professionsbacheloruddannelse i kristendom, kommunikation og kultur, 3K. Uddannelsens struktur lod sig i høj grad inspirere af den frikirkelige uddannelse Salt (Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi).
Hans Raun Iversen var selv med til nogle af de forberedende møder og husker tydeligt, hvordan man lyttede til hinanden, noget, som man ikke ville have set tidligere.
For Marie Vejrup Nielsen ligger det spændende i, i hvor høj grad folkekirken tager de nye strømninger til sig fra frikirkerne, og hvordan de globale tendenser vil spille ind på kirkerne i Danmark.
”Der er helt klart potentiale i frikirkerne for at lære noget om, hvordan man skaber en levende, lokal og aktiv menighed,” siger hun.