Det gik over stok og sten, da Forskningens Døgn i form af et tre-timers seminar om religiøs pluralisme i Danmark rullede sig ud i auditorium 1. på Aarhus Universitet i går. Det var underholdning på højeste retorisk plan, som gang på gang fik latteren frem i det stopfyldte lokale.
Udgangspunktet var dr.theol. Viggo Mortensens nye bog "Kristendommen i forvandling", som er en kortlægning af den religiøse pluralisme i Danmark, først og fremmest i form af en markant repræsentation af muslimske borgere, men også stadig flere kristne menigheder fra andre kirker end folkekirken.
Bag arrangementet stod Center for Multireligiøse Studier og Kristeligt Dagblad, så forsamlingen var en skønsom blanding af teologer og lægfolk.
Hvad skal folkekirken gøre i den situation, er bogens gennemgående tema. Men de fire indlæg fra formanden for Folketingets Kirkeudvalg, Birthe Rønn Hornbech (V), litterær direktør på forlaget Gyldendal, Johannes Riis, lektor Hans Hauge og pensioneret chefredaktør på Ekstra Bladet Svend Ove Gade lød stort set enslydende: Ingenting; den skal bare fortsætte med at være, som den er.
Det var da heller ikke noget, som Viggo Mortensen umiddelbart kunne bruge til noget, fremgik det af hans respons. Men underholdende var det, måtte selv Viggo Mortensen indrømme. Han formåede dog at fremtryllet et par polemiske sidebemærkninger, som igen fik latteren frem i salen da han gennemgik indlæggene et for et. Det fik Birthe Rønn Hornbech til at sige: "Skal vi have karakter?"
En kort gennemgang af talernes synspunkter i deres 15 minutter korte indlæg:
Birthe Rønn Hornbech advarede imod en sammenblanding af religion og politik. I debatten om islam og krtikken af, at religionen blander de to ting, gør alt for mange sig skyldig i det samme uden at vide det.
– Vi må besinder os på vores eget trosmæssige ståsted og så ellers slås for de frihedstraditioner, vi har i det danske samfund. Religionsfrihed er helt central for mig, sagde hun.
Johannes Riis tog fat i debatten om den kulturelle kanon og sammenlignede situationen med folkekirkens. Den nye kanon blev beskyldt for at være nationalistisk og reaktioner.
– Debatten var et typisk udslag af den danske syge – mindreværdighed og stohedsvanvid. En kanon er aldeles uegnet til at opdrage til nationalistiske tendenser, for al dansk kultur er grundlæggende præget af internationale strømninger. På samme måde med folkekirken. Lad os få lov til at sætte pris på vore danske kunstnere på samme måde, som vi er tilhængere af den hellige, almindelige danske folkekirke, så ad hoc og pragmatisk den end måtte være for danskere, sagde Johannes Riis.
Hans Hauge lagde ud med at konstatere, at det er uhyre vanskeligt at finde ud af, hvad det multireligiøse er i Danmark – kalenderen er i hvert fald monokulturel.
Herefter kom han ellers til både til USA og Canada, hvor han sagde, at sidstnævnte land ved lov i 1973 havde indført multikulturalisme som officiel politik.
– Hvad er det, der erstatter religion eller kultur i integrationen? Det er værdier, for de er ikke til diskussion, de er i hvert fald ikke multikulturelle, sagde Svend Hauge og tilføjede senere:
– Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om diagnosen i Viggo Mortensens bog er korrekt, at vi er gået fra et mono- til et multireligiøst Danmark. Jeg tror, det er en forkert diagnose, den er for let og for konstrueret, sagde Svend Hauge.
Dagens sidste oplæg stod Svend Gade for, og han svigtede heller ikke med et helhjertet forsvar for en bevarelse af det han mener, er det gode gamle, evangelisk-lutherske folkekirke.
– Hvad skal vi med nye salmer, spurgte han, og slog til gengæld til lyd for at lære skoleelever mere om kristendom.
– Vi kan for min skyld godt gennemføre ændringer i folkekirken, bare det sker umærkeligt. Vi skal være meget bevidste om vores folkekirkelige traditioner, og det er kun godt, når debatten i folkekirken ender med, at vi ingenting gør. For så er vi kommet ned til det, vi ikke tør røre ved, sagde Svend Ove Gade.
vincents@kristeligt dagblad.dk