Folkekirkens årlige udgifter på tre-seks millioner kroner til præstekjoler kunne formentlig blive betydeligt mindre.
Det påpeger en forsker i økonomi og virksomhedsorganisation, som bakkes op af flere af kirkens egne præster.
Som Kristeligt Dagblad skrev for nylig, har Kirkeministeriet fravalgt en af to danske udbydere af præstekjoler, så folkekirken nu kun har mulighed for at købe præstekjoler af ét firma, Atelier 2000. Kjolen koster cirka 20.000 kroner. Men andre virksomheder kunne øjensynligt løse opgaven billigere og lige så godt.
LÆS OGSÅ: Præstekjolen skaber en lidt komisk figur
Det vurderer Alfred Reckendrees, dr.phil. og lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen, CBS. Han påpeger, at Kirkeministeriet nærmest på forhånd frasorterer udenlandske firmaer, når præstekjolerne sendes i EU-udbud. For selvom alle i princippet kan byde på opgaven, skal tilbuddene være på dansk.
Hvis ministeriet var interesseret i udbydere med billigere forslag, burde det indføre en anden sprogpolitik og dermed henvende sig til et andet og større marked. Hvis udbuddet for eksempel også kunne foregå på engelsk, tysk eller nederlandsk, ville antallet af udbydere sandsynligvis vokse, konkurrencen ville blive større, og man ville dermed måske få bud på under de 20.000 kroner. Udbudsprocessen handler jo om at få en aftale, der er så billig som muligt, siger han.
Det er et krav, at udbydere af præstekjoler kan tage mål til den enkelte kjole på en adresse i Danmark. Men Alfred Reckendrees påpeger, at der findes virksomheder, som laver skræddersyet tøj baseret på internet-salgssystemer.
Jeg kan ikke komme på nogen grund til, at dette ikke også kunne fungere med præstekjoler. Beskrivelsen af kjolen er meget detaljeret, så enhver virksomhed burde kunne lave den, siger han og tilføjer, at man også kunne bevare snittet, men variere materialet:
Så kunne kjolen dermed laves billigere.
Skeler man til kirken i Norge og Sverige, er prisen cirka den halve, mens prisen for en embedsdragt i Tyskland er endnu lavere.
Mogens Lindhardt, præst og rektor ved Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse i København, ryster på hovedet over, at folkekirken ikke for eksempel vælger den tyske model.
Den findes i få størrelser, og da den hænger løst, virker den passende for enhver størrelse præst, siger han.
Sognepræst ved Haraldskirken Morten Miland Samuelsen har helt opgivet den sorte kjole. Med biskoppens tilladelse har han i cirka 20 år nøjedes med at bruge en alba den lange, hvide messe-skjorte, som præster ofte bærer uden på kjolen og med et skærf om halsen.
Jeg gør det for kommunikationens skyld. Folk opfatter den hvide som mere åben og imødekommende og den sorte som mere selvhøjtidelig. Jeg spørger ofte familier inden en begravelse, om de gerne vil have den sorte, men de siger det er så sort i forvejen. Den koster kun omkring 1700 kroner, så den er billigere end det sorte skrummel, siger han.
Flere biskopper kritiserede for to år siden, at folkekirkens præstekjoler skal koste omkring 20.000 kroner. Det fik Kirkeministeriet til at invitere en biskop med i den arbejdsgruppe, der forbereder EU-udbuddet. Kritikken kom dengang fra blandt andre biskop i Viborg Stift Karsten Nissen, som nu er kommet på andre tanker.
Det har vist sig i udvalgsarbejdet, at skal man fastholde en kvalitet, som gør det muligt at bruge kjolen i en otteårsperiode, så kan det ikke gøres billigere, siger han og fortsætter:
Jeg er ikke parat til at ændre præstekjolens de-sign alene af prismæssige årsager. For eksempel skal vi da have en grundig diskussion, om det er den tyske eller skandinaviske løsning, vi skal vælge i Danmark, før vi beslutter en ny ordning. Men jeg tror faktisk, at både menigheder og præster er tilfredse med den danske præstekjole, som vi kender den.
Ifølge Kirkeministeriets chefkonsulent Rasmus Paaske Larsen har der ikke været fremsat ønske om at ændre kravene til præstekjolernes udseende, så de i stedet kom til at minde om for eksempel de tyske præsters tjenestedragt i forbindelse med det seneste udbud i 2012.