Prøv avisen

Folkekirken kan spare op mod 45 millioner kroner årligt på energi

De danske kirker kan både gavne miljøet og kirkekassen ved at tænke grøn energi. Foto: JØRGEN KØLLE

Der er store besparelser at hente ved en grønnere kirke. Husk dertil de teologiske argumenter, lyder det fra Klima- og Miljøgruppen under Danske Kirkers Råd

Hvis landets kirker undlod at fyre for kirkerotterne, ville det ikke bare gavne miljøet. Det ville også gavne kirkens økonomi. Ifølge en opgørelse fra organisationen Energitjenesten kan folkekirken spare 45 millioner kroner om året ved at tænke grønt et beløb, der svarer til knap én procent af den samlede lokale folkekirkeøkonomi.

Energitjenestens seneste gennemgange viser, at en kirke i gennemsnit kan spare 20.000 kroner årligt, og med 2250 kirker i Danmark giver regnestykket 45 millioner kroner, forklarer energivejleder Carsten Vejborg fra Energitjenesten.

LÆS OGSÅ: En distræt iværksætter

Statens Byggeforsknings-institut vurderer, at udregningen er realistisk.

Hvis en kirke blandt andet kan forkorte opvarmningstiden fra 45 til 8 timer, og det lyder fornuftigt, så lyder det helt rigtigt at kunne spare 20.000 kroner om året, siger seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Regnestykket tager dog ikke højde for, at nogle kirker allerede har nedsat deres energiforbrug ved for eksempel at opvarme kirkebygninger mere økonomisk. Carsten Vejborg anslår, at der allerede er fundet besparelser for fem millioner kroner. De sidste 40 millioner ser han ingen fornuftige grunde til ikke også at hente.

Energibesparelserne giver mere luft i budgettet til andre ting, som måske har en højere prioritering i kirken. Og så er der den sidegevinst, at når energiforbruget reduceres, og kirken varmes korrekt op, bevarer man den og inventaret bedre, siger han.

LÆS OGSÅ: Fri os for folkekirkens moraliserende vejledere

Fra Klima- og Miljøgruppen under Danske Kirkers Råd forlyder det, at gennemsnit-lige besparelser for en sognekirke på omkring 20.000 kroner årligt svarer til gruppens forventninger til besparelser. Formand Keld Balmer Hansen, provst i Bogense Provsti, peger på, at regnestykket bag de 45 millioner kroner ikke medregner, at flere sogne allerede er i gang med at spare på energien. Det igangværende arbejde vil alt andet lige formindske besparelsen til under 45 millioner kroner. Men omvendt ville beløbet vokse, hvis man medtog andre af kirkens bygninger. Regnestykket er dog ikke alt, mener Keld Balmer Hansen.

Ud over den økonomiske gevinst sender kirken også et tydeligt signal til samfundet. Ansvarlighed er en overskrift i kristendommen. Jorden er til låns, for den er dybest set Guds. Vi er ansvarlige for den, og derfor kan vi ikke tillade os at leve, som om vi er den sidste generation, siger han.

LÆS OGSÅ: Grønne kirker ikke så grønne

Ifølge Carsten Vejborg har selve kirkebygningerne været oversete i debatten om energibesparelser. I nyere byggeri som eksempelvis præsteboliger og sognegårde er der tænkt i grønne løsninger som efterisolering og nye vinduer.

Mange vil gerne bevare kirkerne og deres oprindelige udseende. Derfor ses der ved en energieffektivisering ofte på måden, varmen styres på. Ofte tændes varmen i kirken, når graveren eller kirketjeneren går hjem fredag, så der kan være varmt til søndagens gudstjeneste. Det er dyrt at have varmen tændt, når der slet ikke er behov for det. Med en elektronisk urstyring kan man forkorte opvarmningstiden fra 45 til 8 timer, siger Carsten Vejborg.

Hos Danmarks Provsteforening peger formand Paw Kingo Andersen, provst i Hjallese Provsti, på, at provstierne har været i gang med det grønne arbejde i årevis.

Alting koster penge, derfor kan vi ikke ændre noget fra den ene dag til den anden. Selvfølgelig er der et stykke vej igen, for der er en gigantisk bygningsmasse i den danske folkekirke. Der er en grøn bølge i kirken, men jeg spørger, hvor pengene skal komme fra? Det er interessant for os at vide, hvor meget vi skal investere, og hvor hurtigt det er tjent ind, siger han.