Prøv avisen

Folkekirken kan stå uden konservativ biskop næste år

Lise-Lotte Rebel bliver 70 år i 2021 og skal derfor stoppe som biskop inden da. Hun stopper i november 2020, og hendes afløser vil blive bispeviet den 31. januar 2021. – Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix.

Den repræsentant for den kirkelige højrefløj, der findes i folkekirkens bispekollegium, stopper næste år. Dermed vil der sandsynligvis ikke være flere konservative biskopper efter det forestående bispevalg i Helsingør, og det er et problem for en folkekirke, der bryster sig af diversitet, siger sognepræst

Ud af landets nuværende biskopper var kun én i 2012 imod indførelsen af et ritual for vielse af homoseksuelle. Denne ene er biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, der bredt beskrives som en konservativ teolog med et tidehvervsk tilsnit. Men den eneste konservative biskop nærmer sig de 70, og derfor stopper hun i embedet til november næste år.

Dermed vil de konservative i folkekirken ikke længere være repræsenteret i bispekollegiet efter næste bispevalg i Helsingør Stift. Det forudser ledelsesrådgiver Poul Langagergaard, der virker som konsulent for kirker. Han har svært ved at se en konservativ kandidat blive valgt som Lise-Lotte Rebels afløser, og det kan være et problem, mener han. Ikke så meget for den konservative del af kirken, men for mangfoldigheden i bispekollegiet, der er kirkens ledelse.

”Jeg synes, at det er meget vigtigt at have diversitet i enhver ledelse. Men i folkekirken er det blevet sådan med tiden, at biskopperne, der i praksis er ledere af folkekirken, ligner hinanden mere og mere. Det er ikke en kritik af biskopperne, der er gode til at værne om folkekirkens mangfoldighed, men udelukkende en bekymring over, at en betydelig del af folkekirken ikke føler sig repræsenteret her. Biskopperne skal helst afspejle folkekirkens spændvidde, og hvis man får flere kirkepolitiske holdninger repræsenteret blandt biskopperne, skaber vi også en sund dynamik og spænding i folkekirkens ledelse,” siger han og tilføjer, at han dog ikke kan komme på et bedre alternativ til den nuværende valgordning ved bispevalg

Det har tidligere ført til debat, at kirkens højrefløj ikke følte sig repræsenteret af landets biskopper. For få år siden udarbejdede det teologisk konservative Evangelisk Luthersk Netværk for eksempel en model, hvor man ville kunne vælge biskopper på en måde, så der altid var mindst én repræsentant for konservativ teologi i det samlede bispekollegium. En anden mulighed, der også har været i spil, er en slags 11. biskop, som kunne blive udpeget og føre tilsyn med de af folkekirkens præster, der ikke har tillid til teologien hos den stedlige biskop.

Ingen af forslagene blev til noget, men valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke og forhenværende formand i det nævnte netværk, Henrik Højlund, mener stadig, at folkekirken bør søge en løsning, fordi han anser det for at være et betydeligt problem, at der formentlig ikke er flere teologisk konservative biskopper, når Lise-Lotte Rebel stopper i Helsingør Stift.

”Det er ærgerligt, for biskopperne er på mange måder folkekirkens ansigt udadtil. Det er dem, der får mikrofonen og udtaler sig i medierne, og derfor giver det et skævt billede af, hvad folkekirken er, når der ikke er nogen af biskopperne, der repræsenterer den konservative fløj, som står for det, jeg kalder klassisk teologi. Lise-Lotte Rebel er den af biskopperne, som har en teologi, der flugter mest med min. Og hun står for en lidenskab i forhold til teologien, som jeg kan savne hos de andre biskopper. Så det ærgrer mig, at hun stopper nu,” siger han og erkender, at det er paradoksalt, at han føler sig mest repræsenteret af en kvindelig biskop i og med, at han er imod ordningen med kvindelige præster.

Ligesom Poul Langagergaard har Henrik Højlund ikke et bud på, hvordan man kan få repræsenteret flere fra kirkens højrefløj blandt biskopperne. Men måske kunne man se på valgordningen.

”Jeg synes på mange måder, at det er urimeligt, at så stort et mindretal i folkekirken ikke er repræsenteret i folkekirkens ledelse. Det vil svare til, at partier som Enhedslisten og Konservative ikke var repræsenteret i Folketinget. Og det har selvfølgelig at gøre med, at bispevalg foregår lokalt og ikke på landsplan,” siger han.

I sidste uge skrev sognepræst Poul Joachim Stender et indlæg, hvor han beskrev det som mystisk, at overvejende borgerlige menighedsrådsmedlemmer har det med at vælge biskopper, der ifølge ham hører til på den politiske venstrefløj. Han savner også mere teologisk mangfoldighed i bispekollegiet.

”I folkekirken og på den politiske venstrefløj hylder man ofte begrebet mangfoldighed. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt med diversitet. Derfor kan det undre mig, at tendensen er, at biskopperne i stigende grad ligner hinanden politisk og teologisk. Jeg synes, at man i den kommende valgkamp skal efterlyse mere gennemsigtighed i politisk ståsted. Så venstremanden fra menighedsrådet nede i salen er klar over, om han sætter sin stemme på en SF’er,” siger sognepræsten fra Kirke Saaby-Kisserup Pastorat på Midtsjælland.

Kristeligt Dagblad har talt med flere konservative præster, der ikke ser noget problem i ikke at være repræsenteret i bispekollegiet. De pointerer, at biskopperne er gode til at give plads til rummelighed blandt præster med et teologisk konservativt ståsted. Og det vil være den gængse holdning blandt præsterne, vurderer lektor emeritus i praktisk teologi Hans Raun Iversen, der vurderer, at biskop i Viborg Georg Geil, der døde i 1996, var den sidste markant konservative biskop i folkekirken.

”Folkekirken har en 150 år gammel rummelighedstankegang, som de færreste føler er truet. De fleste præster føler sig godt behandlet af deres biskopper, og derudover ville de ikke bryde sig om alternativet til den nuværende demokratiske valgordning. Hvis man ville sikre sig, at de konservative skulle repræsenteres i bispekollegiet, ville det jo kræve lovgivning fra Christiansborg, og så forudser jeg hyl og skrig over indblanding fra staten,” siger han.