Prøv avisen

Folkekirken kigger mod den barmhjertige samaritaner

Lektiehjælp til flygtninge er en af de mange ansigter, folkekirkens hjælp antager. Her ses Indre Missions lektiehjælp på Israels Plads i København. Foto: Scanpix.

Der gøres en kæmpestor indsats for flygtninge fra kirkeligt hold, og i over halvdelen af landets asylcentre er frivillige fra folkekirkelige menigheder engageret i arbejdet med asylsøgere

I et kælderlokale i Sct. Clemens Kirke er der børnetøj, køkkenting, møbler og sengelinned. Alt sammen noget, folk i Randers har givet til kirken, som kan give det videre til folk med et behov. Idéen er, at asylsøgere kan komme forbi og få glæde af det donerede.

”Når det bliver vinter, får mange brug for varmere tøj,” fortæller menighedsrådsformand Hanna Broadbridge.

Hun fortæller, at de fleste, der indtil videre har nydt godt af tilbuddet i kirken, har været muslimske asylsøgere.

”Der har været kristne indimellem, og de kommer også til gudstjeneste. Menigheden har taget godt imod dem og inviteret dem hjem,” siger formanden.

”Asylsøgerne siger til mig, at det er dejligt at møde mennesker, som ikke får penge for at hjælpe dem. Vi gør det, fordi vi ser det som vores kristne pligt at hjælpe folk i nød.”

Hanna Broadbridge fortæller, at kirken også sidste år har lavet en mad-bank, hvor folk omkring kirken donerer langtidsholdbar mad til alle, der har brug for det. Ligesom kirken en gang om måneden har en såkaldt Verdensmiddag, hvor folk med forskellige nationaliteter inviteres til at komme i kirken med en ret fra deres hjemland, så folk kan smage og lære hinanden at kende. Desuden er der en sprogcafé i kirkens lokaler.

Også uden for Randers er folkekirken på forskellige måder engageret i hjælpen til folk, der fra udlandet er kommet til Danmark.

I det hele foregår der i kirkerne et væld af aktiviteter for flygtninge. En endnu ikke offentliggjort kortlægning af folkekirkens flygtningeindsats, som er foretaget af Folkekirkens Asylsamarbejde, viser blandt andet, at ved tre ud af fire asylcentre er der kontakt mellem kirke og asylcenter. Og Søren Dalsgaard fra Folkekirkens Asylsamarbejde, der står bag undersøgelsen, vurderer, at kirken er til stede med en indsats for de nytilkomne ”i alle afkroge af landet”.

Det bakkes op af Birthe Munck-Fairwood, netværkskoordinator fra Tværkulturelt Center, der siger, at folkekirken ifølge hende ”spiller en rigtig stor rolle”.

”Vi konkurrerer ikke med Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp, men mange steder er der en synergi mellem folkekirken og disse organisationer. Man har brug for hinanden. Langt de fleste sogne, der har et asylcenter tæt ved, har gjort noget. Det er, hvad man oplever, når man ringer rundt. Det kan være alt fra aktiviteter på centret, tøjindsamling, café, lektiecafé, aktiviteter for børnene på centret og fællesspisning,” siger hun.

”Kirken kan spørge ind til nogle ting, som de andre ikke gør. Det handler om den åndelige dimension. En del er kristne, og en del af dem ønsker hjælp fra en kirke. Det får man jo ikke hos Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp. For de kristne flygtninge er det vigtigt med mennesker, der er tydeligt kristne.”

Mediekonsulent Christian Roar fra Aalborg Stift fortæller, at indsatsen i stiftet foregår på flere forskellige niveauer:

”Biskoppen har sendt et brev ud til alle præster, hvor han opfordrer til forbøn, og til at kirkerne samler ind. Det sker i flere kirker, hvor man for eksempel ved høstgudstjenester har givet det indsamlede fra auktioner til flygtningearbejdet. Og flere kirker samler på søndag ind til landsindsamlingen i tv. Der er desuden en støttekoncert i domkirken, og så tager mange kirker lokale initiativer.”

Et sådant er blevet taget i Hanstholm ved Vestkysten. Sognepræst Mariann Dyrberg Christensen har i sidste uge sammen med sine konfirmander fra den lokale friskole besluttet at lave et loppemarked for at samle ind til det nærliggende asylcenter. Konfirmanderne står for at samle effekter ind, som kan sælges.

”Vi har tidligere haft indsamlinger til asylcentret, og denne er aktualiseret af de mennesker, som er kommet gennem Danmark den seneste tid. Dem vil vi gerne hjælpe, og jeg vil gerne lære mine konfirmander, at kristendommen er bundet op på næstekærlighed,” siger hun.

Fra Tyrstrup Kirke ved Christiansfeld fortæller menighedsrådsformand Mogens S. Mogensen om, at kirken har mange initiativer, der skal være med til at integrere flygtninge i området. Provstiet er eksempelvis ved i sognene at finde familier, som vil være kontaktfamilier for nogle af de flygtninge, som kommer til provstiet. I Tyrstrup Kirke er familier allerede blevet sat sammen. Det betyder, at familierne inviteres hjem til hinanden. Måske for at spise sammen og tale dansk, og familien fra kirken kan hjælpe den udenlandske familie med at falde til. Mogens S. Mogensen kalder det at være ”kulturtolk”.

”Noget af det, kirken kan, er det lange seje træk, hvor der etableres netværk og relationer. Det kan både være gudstjenestefællesskabet og andre fællesskaber,” siger han.

Endnu er der ikke nogen af de mennesker, der de seneste dage er kommet til Danmark, som er kommet til Christiansfeld, og som kirken har fået kontakt til.

”På sigt håber jeg, at kirkernes arbejde kan udvides, så vi også hjælper flygtningene ved, at de kan komme i praktik i kirken. Praktikarbejdet er en del af deres sprogundervisning, og på kirkegården vil man for eksempel kunne tage imod en praktikant, ligesom en kirkelig genbrugsbutik vil kunne gøre det,” siger Mogens S. Mogensen, der også er formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der opfordrer til at tage imod opfordringerne fra Folkekirkens Asylsamarbejde.

”Gennem Folkekirkens Asylsamarbejde forsøger vi at motivere folkekirkens menigheder til at engagere sig i mødet med asylsøgere. For eksempel til gudstjenester med oversættelse. Vi forsøger fra nationalt holdt at skabe netværk af kirker i det arbejde. Opgaven løses lokalt, men inspirationen må komme fra centralt hold,” siger han.

Et andet ben i arbejdet er ifølge Mogens S. Mogensen desuden, at kirken deltager i den offentlige debat.

”Med det mener jeg, at det fra kirkelig side bliver sagt, at vi er sat i verden for at elske vores næste, og at ethvert menneske har værdi, fordi det er skabt i Guds billede. Det bliver i de her dage i høj grad sagt, for eksempel fra biskoppernes side.”

Han vurderer, at kirkens hjælp til flygtninge rækker langt ud over den hjælp, som en konkret sognemenighed giver:

”For mig at se er der ingen tvivl om, at når der som nu rejser sig en bølge af handling og holdninger til hjælp for flygtninge, er det et aftryk af lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Det kan godt være, der ikke er en kæmpestor kirkegang, men kristendommen taler om ansvar for næsten, og den forkyndelse har betydet noget for danskerne.”

Hvad gør din kirke for at hjælpe flygtningene? Send en mail til