Det stod klart allerede ved årsskiftet, at folkekirken var ved at lægge et uhyrligt år bag sig med lukkede kirkebygninger, udskudte konfirmationer og aflyste julegudstjenester.
Men hvor galt gik det mere præcist for folkekirken i det år, der var præget af skrappe corona-restriktioner? En stor del af svaret er nu kommet i form af nye årstal fra Danmarks Statistik over både kirkelige handlinger og folkekirkemedlemskab i 2020. Og svaret er på mange måder nedslående for kirken, lyder vurderingen fra flere.
”Vi er efterhånden blevet vant til at se alt ud fra en corona-situation. Men hvis man dumpede ned og læste de her tal uden at have kendskab til, hvad der var gået forud i samfundet, ville man tænke, at der var noget ravruskende galt i folkekirken,” siger Henrik Reintoft Christensen, leder af center for samtidsreligion på Aarhus Universitet.
Han hæfter sig især ved, at antallet af både dåb og vielser sidste år faldt markant. I forhold til året før faldt antallet af kirkelige vielser fra 9.969 til 7.670, mens antallet af dåb, når man tæller både voksen- og barnedåb med, på et år faldt fra 41.339 til 34.421. Begge fald er store i en statistik, der typisk kun har små udsving fra år til år. Derudover var der kun halvt så mange, der fik en kirkelig velsignelse sidste år.
”Nedgangen er et godt udtryk for, at folkekirken er en af de institutioner i samfundet, der i høj grad bygger på fællesskab. Og det er netop dem, der har været hårdest ramt under coronaen,” siger Henrik Reintoft Christensen.
Andre dele af kirkens liv har dog klaret sig mere uberørt gennem 2020. Både antallet af kirkelige begravelser samt konfirmationer ligger stort set på niveau med tidligere år, dog med en svag tilbagegang.
Spørgsmålet er, om nedgangen i både dåb og vielser er et udtryk for en ny normalitet? Og om corona-tidens låste kirker har været med til at rokke ved den folkelige tilknytning til kirken ved særlige overgange i livet? Ifølge biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, kan det blive tilfældet, hvis ikke folkekirken aktivt sætter ind.
”Den her nedgang er noget, vi skal tage alvorligt. Jeg kan være bange for, at hvis ikke vi gør noget, risikerer vi, at corona-tiden får aflært folk at gå til gudstjeneste og at bruge kirken til dåb og vielser. Det er noget, vi skal være meget opmærksomme på de kommende år,” siger han.
Henrik Stubkjær er især bekymret over sidste års store fald i dåbstallet, som han kalder for ”voldsomt” og er større, end han havde forventet. Han tror, at en del af forklaringen på nedgangen kan være, at der de senere år har været en tendens til, at man inviterer stadig flere venner og familie med til barnedåben i stedet for blot at gøre det til en fest for de få nærmeste. Når det ikke har været muligt på grund af corona-restriktionerne, har mange forældre formentlig valgt at udskyde barnedåben.
”Hvis man først ikke får sit barn døbt, risikerer traditionen langsomt at glide ud. Derfor ligger der en stor opgave foran os, når forsamlingsforbuddet bliver ophævet, med at give de forældre en anledning til at få deres barn døbt, også selvom barnet måske er ved at vokse ud af dåbskjolen,” siger han og tilføjer, at der allerede bliver arbejdet med, hvordan man kan arrangere særlige dåbsgudstjenester for disse forældre.
Samtidig understreger Henrik Stubkjær, at tilbagegangen tilsyneladende ikke sker på baggrund af en vigende interesse for det kirkelige. Han har selv noteret sig, at der i løbet af corona-månederne har været en øget interesse for at få adgang til kirkerummet. Og desuden viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik, at antallet af aktive udmeldelser fra folkekirken sidste år var det laveste i 14 år.
Det lave antal udmeldelser er også noget, Astrid Krabbe Trolle har noteret sig. Hun er religionssociologisk vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og er i øjeblikket i gang med en undersøgelse af befolkningens forhold til kirken og ser blandt andet på, hvorfor nogen melder sig ud. Hun mener, at sidste års meget lave antal udmeldelser på 9.053 meget vel kan tilskrives corona-situationen.
”Det er interessant at se, at når tingene ligger stille i kirken, lægger det en dæmper på antallet af udmeldelser. For folkekirken er det stille liv det gode liv, når det kommer til at forhindre udmeldelser, selvom tiltag som drop in-dåb jo også får flere til at melde sig ind,” siger Astrid Krabbe Trolle.
Hun forklarer, at man tidligere år har set, at antallet af udmeldelser er steget, når der har været meget fokus på folkekirken i offentligheden, såsom det år, hvor man diskuterede vielser af homoseksuelle. Sidste år handlede alt nærmest om sundhed og smitte, og der var ikke mange store drøftelser i offentligheden om religion. Derfor har der ikke været noget, der har givet folk anledning til at skulle genoverveje deres medlemskab af folkekirken.
”Formentlig er det også et udtryk for, at man i en tid som denne holder fast i det, man har. Det er ikke nu, man typisk vil gå ud og lave større ændringer i livet. Derfor bliver det spændende at se, om corona-situationen blot har lagt en dæmper på lysten til at melde sig ud, og om udmeldelserne igen vil stige, når samfundet åbner op. Eller om det her er mere permanent,” siger hun.
På trods af det lave antal udmeldelser, fortsætter folkekirkens medlemsprocent med at falde svagt. I år er 73,8 procent af befolkningen ifølge Danmarks Statistik medlem af kirken, hvilket er et fald fra 74,3 procent sidste år.