Prøv avisen

Præster engagerer sig i graviditet og forælderskab

Flere præster tilbyder rådgivning til gravide.

Samtalegrupper for gravide i kirken og en præst for familier under graviditet og barsel er nye kirkelige tiltag. Der er en interesse for et sprog, som ikke er klinisk og rationelt som i sundhedsvæsenet, lyder det fra jordemoder

”Det er gået op for mig, hvad man kan bruge præster til.”

Opdagelsen har Cindie Schmidt gjort, efter hun de seneste måneder har deltaget i en samtalegruppe for gravide i kirkerummet i Frederiksholm Kirke i København.

”Der er masser af tilbud til gravide, der har graviditetskomplikationer eller andre problemstillinger. Men overvejelserne om at være mor under en helt normal graviditet går man ofte alene med, for familie og veninder kan ikke lytte hele tiden. I kirken bliver der lyttet, også fra de andre gravide. Og der er ro. Jeg dyrker ikke kristendommen, men har heller ikke meldt mig ud af folkekirken, og jeg kunne godt forestille mig at tage kontakt til præsten efter fødslen,” siger hun, der allerede er mor til en dreng på godt to år, og fortsætter:

”Præster er lidt glemt i samfundet. Mange tror, man kun kan bruge dem om søndagen og ved barnedåb og bryllup, mens man betaler i dyre domme for at gå til psykolog. Det kan være berettiget, men man kan også tale med en præst om ting, man tumler med. Nu er jeg ikke bange for at tage kontakt til kirken.”

Cindie Schmidt har få uger af sin graviditet tilbage og har brugt de seks møder i kirken til at få en tilknytning til sit ufødte barn og til at forberede sig på moderrollen. Det er ifølge kirkens præst, Helene Ferslev, en del af formålet med samtalerne for grupper af op til fem gravide, som hun har tilbudt siden efteråret.

Sammen med en sognepræst fra Nordjylland, der i sin studieorlov undersøger, hvordan kirkens sociale indsats kan rettes mod gravide og kvinder på barsel, er det et eksempel på en folkekirke, som retter fokus mod gravide, familielivet og forældrerollen.

Præst Therese Strand Nielsen fra Rebild Provsti arbejder på at etablere en stilling som funktionspræst for familier under graviditet og barsel, hvor hun vil tilbyde forældre samtaler om de spørgsmål, der opstår i forbindelse med at få et barn.

”Vi mangler præster dér, hvor livet begynder, fordi fødslen markerer en lige så stor overgang i livet som døden,” mener Therese Strand Nielsen.

Om initiativet for gravide i København forklarer Helene Ferslev:

”Jeg indleder samtalerne med at tale om sammenhængen mellem livet og lyset. At vi er lysets børn, og at vi er skabt med et lys i os, som kan oplyse os, og som kan lyse for andre. Som symbol på lyset, vi bærer i os, tænder de gravide et lys for deres ufødte børn,” siger Helene Ferslev og understreger, at samtalerne er åbne for alle uanset religion.

”Det er målrettet sjælesorg. På mange måder er vi godt med, når barnet er kommet til verden, men det halter måske lidt i tiden op til fødslen, hvor de gravide går med mange overvejelser. Derfor udvider vi det tilbud om samtale og sjælesorg, vi har ved for eksempel dåb, bryllup og begravelse. Kirkerummet åbner samtalen og sætter tingene i et større perspektiv. Her rummes vi hele livet, og det er min bevæggrund for, at kirken også skal rumme begyndelsen på livet,” siger Helene Ferslev, der i efteråret og vinteren har haft to grupper på fem og tre deltagere og nu er ved at samle interesserede til to grupper i foråret.

Faktisk er der ligheder mellem graviditeten og troen, mener hun:

”Selv når den fysiske virkelighed ikke er der, og du ikke kan se barnet eller Gud, handler det om at give sig hen og tro og håbe.”

Også sogne- og sygehuspræst i Aalborg Ruth Østergaard Poulsen, der underviser kommende præster i sjælesorg, peger på, at en graviditet kan være en identitetskrise, hvor kirkens sjælesorg er brugbar:

”Det er en situation, hvor man får et enormt ansvar og samtidig bliver konfronteret med sin egen grænse og afmagt. I stedet for at presse evangeliet ned over mennesker bevæger sjælesorgen sig i dag hen, hvor den tager afsæt i mennesket og hjælper det ind i det, kirken har som tolkningsramme: at der er en magt uden for en selv. Her er der ikke en facitliste, og vi hjælper mennesker til at være så små, som de er.”

Jordemoder Christina Prinds har skrevet en ph.d.-af-handling om kvinders eksistentielle og religiøse overvejelser i forbindelse med graviditet og fødsel og kommenterer på den nye bevægelse i kirken:

”Mødregrupper i flere kirker og hele babysalmesangsbevægelsen er fænomener, som måske også siger noget om, at der er en interesse og måske længsel efter et sprog, som ikke er klinisk og rationelt som i sundhedsvæsenet. Kirken kan for nogle tilbyde ord, stemning og tro i relation til livsbegivenheden, hvor ens tilværelse i dybeste forstand rystes.”