Da Mogens Svendsen var sognepræst, oplevede han ofte, at folk henvendte sig med mystiske problemer. Nogle fortalte om tilstedeværelsen af noget ondt, iskoldt og ubehageligt i deres hjem, og andre hørte og så ting i huset, som de ikke kunne slippe af med. Efter flere opklarende samtaler kunne præsten nå til den konklusion, at der var tale om et dæmonisk problem. Og så tog han af sted og tilbød bøn og bibelvers.
”De første gange kunne jeg måske være lidt tøvende, men det fortog sig hurtigt. Og det er nogle af de øjeblikke, hvor jeg har mærket Guds nærvær stærkest. Når man har renset og velsignet et sted, skulle det gerne være i orden,” siger Mogens Svendsen, som var sognepræst i Kølkær, Nørre Kollund og senere også Rind nær Herning fra 1981 til 2012.
Selvom han i dag er pensionist, får Mogens Svendsen stadig denne slags henvendelser fra folk. Af og til er der også præster, som ringer på grund af plagede sognebørn, og han har hjulpet flere gange med selv at rense huse. Han så gerne, at folkekirken gjorde mere på området.
”Folkekirken gør ikke ret meget for danskere, der plages af dæmoner. Men problemet er meget mere udbredt, end de fleste regner med, og fordi mange ikke har en relation til deres præst, er det naturlige i stedet at opsøge okkulte healere, clairvoyante og åndemanere, som så tager penge for at hjælpe dem. I stedet burde kirken være der for de mennesker,” siger han.
At danskerne interesserer sig for det okkulte, kommer blandt andet til udtryk i den nylige udgivelse ”Det Okkulte Danmark”, der består af øjenvidneberetninger og fortællinger om spøgelser, engle og hekse. Spørgeundersøgelser fra de seneste år har også peget på, at omkring hver syvende dansker tror på spøgelser.
Af den grund er det vigtigt, at biskopperne eller andre inden for folkekirken ruster præster til at møde de okkulte problemer, mener tidligere biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard. I sin tid som præst fik han også henvendelser om ånder, og han lærte blandt andet korstegn og bønner til sine konfirmander, da de var bange efter at have leget ”ånden i glasset”. For nogle år siden foreslog han under et bispemøde, at biskopperne lavede en vejledning for præsters håndtering af eksempelvis renselse af huse.
”Det blev ikke til noget, men jeg synes stadig, det er en rigtig vigtig udfordring for folkekirken. Jeg synes, man bør lave et dokument, en teologisk refleksion til praktisk brug eller nogle ritualer for at vise, at vi tager emnet alvorligt, og give præster en tryghed om, hvad de kan gøre,” siger Steen Skovsgaard, som i dag er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet.
Christina Philipstatt, der er sognepræst i Grenaa, har også oplevet, at sognebørn bad hende komme ud, fordi de følte, at der var ånder i deres hus, som ikke ville dem det godt. Hun foretog ikke nogen egentlig renselse, men tog ud i huset og sagde efter en snak med det utrygge menneske: ”Hvis der er noget her, som ikke skal være her, så vig bort i Jesu Kristi navn.”
”Jeg er overbevist om, at hvis der findes ’ånder’ eller ’kræfter’ derude, som vil true os, så kan de ikke gøre os fortræd, hvis vi stoler Kristus. Men hvis mennesker føler sig utrygge i deres hjem, fordi de føler, at der er ånder til stede, synes jeg, at vi som præster har pligt til at tage dem alvorligt,” siger hun og tilføjer, at hjælpen dog skal ske inden for kristentroens rammer.
Biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard, vil umiddelbart anbefale, at præster, der bliver bedt om at uddrive ånder, håndterer det med en sjælesørgerisk samtale og bøn.
”Præster styrer selv, hvordan de gør, men jeg synes, det er vigtigt, at deres hjælp er henvendt til det menneske, de taler med. De skal ikke bede Fadervor ind i væggen og tilkende huse eller andet en dæmonisk karakter,” siger han og tilføjer, at han ikke umiddelbart ser noget behov for et ritual.
”Jeg oplevede det selv kun to gange i mine år som præst. Men jeg lader mig gerne belære, hvis præster synes, de får mange henvendelser.”
Forfatter til ”Det Okkulte Danmark” Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff finder det oplagt, at kirken bød mere ind på det okkulte område.
”Jeg har mødt mange, som har søgt hjælp hos clair- voyante, men har aldrig hørt om nogen, der gik til præsten. Men det ville være oplagt. For kirkerne er energimæssige hotspots for historier om okkulte hændelser, og særligt ved domkirker har der altid været en guds- og afgudsdyrkelse, hvor lys og mørke er mødtes. Men jeg tror, det kirkelige folk har det lidt med ånder, som piloter har det med ufoer. Hvis de snakker for meget om dem, tror folk, de går rundt med sølvpapirshatte,” siger han.