Folkekirken møder folk på havnen og bryllupsmesser

Badehuse, bryllupsmesser, både og barer. Folkekirken bevæger sig i stigende grad uden for kirkebygningernes mure for at møde folk på nye måder. I en ny bydel i Aarhus har kirken inviteret beboerne til at give deres bud på, hvad kirken kan bidrage til i lokalsamfundet

Hensigten med den nye kirke, der bygges i Sydhavn Sogn i København, er blandt andet, at den skal tilbyde åbne rum til samtale for beboerne, blandt andet med en trappe ned til vandet, hvor det er muligt at sidde i sommersæsonen. Illustrationen er en model af, hvordan resultatet kan komme til at se ud, udarbejdet af arkitekterne fra JAJA Architects.
Hensigten med den nye kirke, der bygges i Sydhavn Sogn i København, er blandt andet, at den skal tilbyde åbne rum til samtale for beboerne, blandt andet med en trappe ned til vandet, hvor det er muligt at sidde i sommersæsonen. Illustrationen er en model af, hvordan resultatet kan komme til at se ud, udarbejdet af arkitekterne fra JAJA Architects.

Børnearrangementer, hvor præsten fortæller bibelhistorier, og forældrene serverer saftevand. Samtalesaloner om liv og død. Fællesspisning, hvor måltidet kombineres med en samtale om nadverens betydning. Forslagene er mange, når beboerne i Aarhus Ø, en ny bydel på de bynære havnearealer i den jyske hovedstad, kommer med konkrete forslag til, hvad folkekirken kan tilbyde i de to badehuse, som domsognet har erhvervet i den nye bydel.

”Engagementet har virkelig overvældet mig. Mange af mine informanter har boet i Aarhus Ø fra begyndelsen. Det har skabt en særlig pionerånd i den nye bydel, hvor folk føler et stort medansvar for at udvikle by- delen og bakke op om lokalsamfundet, og mange ser kirken som en naturlig medspiller i den proces,” fortæller Shahla Angela, projektmedarbejder i ”Kirken i den nye by” under Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Det er et forsknings- og udviklingsprojekt, som gennemføres i samarbejde med Aarhus Domsogn og indgår som et selvstændigt delprojekt i Aarhus Stifts overordnede projekt om at være “Kirken i byen”.

I Aarhus har domsognet inviteret beboere i den nye bydel Aarhus Ø til at give deres bud på, hvordan folkekirken kan bidrage til livet i den nye bydel. Her et fremtids- værksted med beboerrådet på Grundfos Kollegiet, der ligger i den nye bydel. –
I Aarhus har domsognet inviteret beboere i den nye bydel Aarhus Ø til at give deres bud på, hvordan folkekirken kan bidrage til livet i den nye bydel. Her et fremtids- værksted med beboerrådet på Grundfos Kollegiet, der ligger i den nye bydel. – Foto: Shahla Angela

Som beskrevet i Kristeligt Dagblad for nylig har Aarhus Domsogn investeret i to badehuse i stedet for at bygge en ny kirke i den hastigt voksende bydel, som er planlagt til at få op mod 12.000 beboere samt en del erhverv. Shahla Angela har lavet en undersøgelse af, hvad beboerne i Aarhus Ø ønsker og forventer af badehusene, og hvad deres syn på og forventninger til folkekirken i øvrigt er. Hun har lavet interviews med folk, der bor i eller på en anden måde har tilknytning til bydelen. Hun har også inviteret til en række offentlige workshops, hvor beboerne har haft mulighed for at udvikle idéer til aktiviteter i badehusene og gå i dialog med menighedsrådet om, hvilke tiltag der skal prioriteres.

Arbejdet er nu blevet til en rapport og et idékatalog, som offentliggøres inden længe. Rapport og idékatalog giver et billede af en bydel med et stærkt engagement og mange refleksioner over, hvordan folkekirken kan understøtte udviklingen i bydelen, fortæller Shahla Angela.

”Der er en stor tillid til folkekirken som institution. Folk bruger særligt kirken i forbindelse med overgangsritualer eller det, de kalder ’personlige højtider’, og de ser det klart som en kirkelig opgave at understøtte de eksisterende fællesskaber i Aarhus Ø og samtidig skabe et mødested, hvor man kan samles på tværs af generationer. På mange måder efterspørger de nogle af de kvaliteter, man kender fra en landsbykirke,” siger hun.

Det er imidlertid ikke kun i Aarhus, at folkekirken søger uden for murene for at møde folk på nye måder – både på land og i by. Især i de større byer og i nye bydele har kirken de seneste 10 år for alvor vovet sig uden for murene, påpeger ph.d. og lektor på af-deling for religionsvidenskab på Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen.

”Det begyndte for alvor med gadepræsterne, og siden er der kommet mange andre eksempler på, at man går på tværs af sognegrænser og søger derud, hvor mennesker lever deres liv. Det kan være i form af etablering af en ungdomskirke i samarbejde med de unge selv, deltagelse på bryllupsmesser og vielser uden for kirkerummet. Man skaber nye, ofte midlertidige, rum uden for kirken, og samtidig trækker man nye ting ind i kirkerummet.”

Hun tilføjer, at folkekirken er karakteriseret ved, at den decentrale struktur gør det muligt at sætte mange ting i gang på lokalt plan, men at det ofte tager tid, før nye idéer bliver forankret i hele organisationen og prioriteret økonomisk.

”Folkekirken har i mange år investeret i dyre mursten, og rummet, gudstjenesten og ritualerne er tæt knyttet til kirkens kerneværdier. Så det bliver ofte opfattet som kontroversielt at bevæge sig uden for murene og satse på andet og mere end de traditionelle ritualer i kirkerummet. Omvendt er der mange eksempler på, at nye initiativer bliver forankret i kirken over tid. Et oplagt eksempel er pilgrimsbevægelsen,” siger hun.

I Aarhus Domsogn formulerede menighedsrådet allerede i 2016 en vision for kirkens tilstedeværelse i den nye bydel Aarhus Ø, hvor der stod: ”Livet i en storby er flygtigt og hurtigt. Vi har mange relationer og meget få, vi deler mere end det hurtige overfladiske liv med. Derfor er ensomhed og fornemmelsen af at være alene med de store spørgsmål i tilværelsen ret udbredt (…). Folkekirken bør derfor være til stede på Aarhus Ø, hvor den sammen med bolig- og ejerforeninger og andre foreninger kan medvirke til at skabe betingelser for, at de fællesskaber, som traditionelt opstår i boligkvarterer, også opstår på Aarhus Ø”.

Ifølge projektmedarbejder Shahla Angela efterspørger især de unge på Aarhus Ø, at badehusene bliver ramme om fællesskaber og samtaler om eksistentielle temaer, og både yngre og ældre ønsker, at badehusene bliver ramme om arrangementer med en mere uformel karakter end gudstjenester og andre arrangementer i domkirken.

”En forælder fortæller, at hun har nydt at deltage i babysalmesang i domkirken, men hun ønsker sig også et sted, hvor hun føler, hun kan komme med ’snotnæse og gummistøvler’,” som hun formulerer det.

Hun tilføjer, at langt de fleste af hendes informanter er medlemmer af folkekirken og allerede benytter sig af tilbuddene i domsognet, både gudstjenester og kultu- relle arrangementer.

”Kirken har på den måde allerede en stærk tilstedeværelse i Aarhus Ø. Beboerne har en fantastisk smuk kirke, som de tydeligt kan se fra bydelen. Beboerne efterspørger ikke en ekstra kirkebygning i den nye bydel, men ser købet af badehusene som et nytænkende tiltag i folkekirken, hvor de uhøjtidelige rammer giver mulighed for at stille nogle af de spørgsmål, man ikke kan stille under en søndagsgudstjeneste. Mange efterspørger for eksempel debatter, hvor kirken kan være et samtalerum for nogle af tidens store politiske spørgsmål, ligesom nogle efterspørger samtaler om kristendommens forhold til andre religioner,” siger Shahla Angela og tilføjer, at både unge og gamle lægger vægt på, at der skal være en vis integritet i kirkens fremtidige aktiviteter i badehusene.

”De forbinder kirken med ro, nærvær og dybde. De kvaliteter ønsker de skal bevares i badehusene, men i en mere uformel form.”

Og netop dybde og nærvær er kodeord, når kirken skal møde mennesker i dag, mener sognepræst og fremtidsforsker Birgitte Kragh Engholm, der i 2016 udgav bogen ”Den fremtidsgodkendte folkekirke”:

”Vi har en historisk mulighed, for mange mennesker efterspørger samtaler om eksistentielle temaer, og det er svært at finde ret mange steder. Her kan kirken noget, og det skal vi vise folk ved at møde dem, hvor de er, på en tydelig måde, hvor vi står ved, hvem vi er, og lader evangeliet flyde frit. Det kan være inden for murene eller uden for murene. Det afgørende er, at der er kirkelige og kristne vitaminer i det, vi gør. Det giver ikke mening at hive folk ind i kirkerummet og lave yoga med klassisk solhilsen. Meget af det, der foregår uden for kirkerummet, har mere kirkelig næring end det, der foregår inden for,” siger hun.