Teologistuderende er i dag så pressede på tid, at nogle af de kommende præster ikke når at læse hele Det Nye Testamente, og det går ud over kendskabet til grundlæggende dogmer, siger teologer.
I begyndelsen af året udløste sognepræst Per Ramsdal i Sydhavn Sogn i København landsdækkende diskussion om opstandelse. Sognepræst Annette Berg i Vig Sogn i Nordsjælland har siden skabt røre i folkekirken, fordi hun tror på reinkarnation. Begge sager har at gøre med det grundlæggende i folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom.
”Vi kommer helt sikkert til at se flere præstesager om andre af kristendommens dogmer, hvis ikke vi passer på,” siger professor mso Anders-Christian Jacobsen, der er teolog på Aarhus Universitet.
Han understreger samtidig, at de to nævnte sager er udsprunget af præster, som har haft mere tid til deres teologistudium, end man har i dag, men er udtryk for, at folkekirken skal være mere opmærksom på, hvordan sognepræsterne vælger at fortolke kristendommens centrale dogmer.
”Vores samtid er meget diffus, og vi kombinerer religiøse aspekter på en måde, vi ikke gjorde før. Det samme gør teologistuderende og præster. I dag er der langt færre studerende med kirkelig baggrund end før. Mange kommer uden nogen religiøs viden overhovedet, mens flere kommer med erfaringer fra for eksempel nyreligiøsitet og Østens religioner. Derfor er vi på studiet nødt til at blive bedre til at fokusere på, hvad der er kristendommens dogmatiske fundament, og hvad der ikke er,” siger Anders-Christian Jacobsen.
Teologistudiet er i dag mere præget af tidskrav end før, og derfor har de studerende travlt, når der også skal passes familie og bijob. I dag er en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid for en teologistuderende omkring 26 timer, siger professoren.
”Men jeg synes sagtens, at vi kan stille større krav til de teologistuderende, og det gør man i øvrigt også i andre fag på universitetet. 10 timers ekstra studier om ugen vil betyde meget. Det kunne give tid til, at alle fik læst hele Det Nye Testamente, og ikke som i dag, hvor man kommer til at fokusere på bestemte bibeltekster. Hvis ikke man for eksempel får en grundig gennemgang og tilegnelse af, hvordan den kristne opstandelse skal forstås, blandt andet hos Paulus, så vil man som præst måske stå med en fornemmelse af, at dogmet om opstandelse og det evige liv nok ikke er så vigtigt,” siger Anders-Christian Jacobsen.
Han underviser selv i dogmatik på den teologiske grunduddannelse. Her bruger han trosbekendelsen som grundstruktur for at sikre, at de studerende kommer igennem alle de kristne grundbegreber i bekendelsen.
Biskoppen i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard, er betænkelig ved at skulle blande sig i universiteternes læseplaner i teologi for at sikre, at de nye teologiske kandidater er tilstrækkeligt rustede i den kristne dogmatik. Men han er optaget af at forebygge, at der opstår sager i offentligheden på grund af præsters misforståelige formuleringer omkring teologiske spørgsmål i kristendommen.
”Jeg tror på, at det er den teologiske samtale lokalt mellem kolleger, der betyder noget, når man kommer ud som ny præst,” siger Steen Skovsgaard.
”Derfor vil jeg i Lolland-Falsters Stift give præsterne mulighed for at diskutere teologiske emner efter at have forpligtet sig på at læse bestemte bøger, se film eller lytte til foredrag for at holde teologien skarp og umisforståelig for offentlighed og menighed. Jeg tror, det er den teologiske samtale og det kollegiale netværk, som har størst betydning, når man kommer ud som ny præst, eller hvis man skal holdes til ilden som erfaren præst i embedet. Ramsdal-sagen viste, at det er vigtigt, at vi som præster har de rigtige ord for, hvordan vi for eksempel taler om den kristne opstandelse på en troværdig og umisforståelig måde,” siger Steen Skovsgaard.
Han mener, at det ikke kun er i universiteternes forelæsningssale, at man dannes som teolog.
”Jeg fik som teologistuderende rigtig meget ud af at tale med andre studerende i de fællesskaber, som var dengang. For mit vedkommende var det Teologisk Oratorium, og her fik vi for alvor vores teologiske dannelse gennem diskussioner, hvor vi kunne afprøve vores synspunkter,” siger Steen Skovsgaard.
Lektor Anita Hansen Engdahl er tilknyttet Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København og underviser på Pastoralseminariet, der er en 17 ugers praktisk uddannelse af teologer, før disse bliver præster i folkekirken.
På begge uddannelser har der i de senere år været mere og mere fokus på de nye teologiske kandidaters skoling i at debattere og fortolke den kristne dogmatik. Hun mener ikke, at man kan stille øgede krav til teologistudierne. Fremdriftsreformen har beskåret uddannelsen og kræver, at de studerende presses igennem et givet pensum på normeret tid.
”På mange måder svarer teologiuddannelsen i dag til, at du bliver uddannet til læge uden at kende til hjerte-kar-kredsløbet, og universiteterne er fuldt ud klar over problemet. Det er et givet vilkår, at man ikke kan nå at læse så stort et pensum som tidligere, og det er vi på den praktiske præsteuddannelse nødt til at forholde os til,” siger Anita Hansen Engdahl. Hun peger også på, at de studerende i dag ofte er ældre end tidligere, har erhvervsarbejde og familie, og også det presser dem tidsmæssigt.
”I stedet bliver vi nødt til at fokusere på efteruddannelse også inden for eksegese og dogmatik,” mener Anita Hansen Engdahl, som har en årelang erfaring med at undervise de teologiske kandidater og præster.
Det er et vilkår i studiet, at teologiske kandidater i studietiden ikke har arbejdet med alle fire evangelier, påpeger Anita Hansen Engdahl.
”I modsætning til tidligere generationer er de nye teologiske kandidater ikke så øvede i at debattere teologiske spørgsmål. Ofte er de sprogligt mere begrænsede, når de i offentligheden skal formulere sig om de kristne dogmer.
Det problem føres videre ud i mødet med menighederne.
”Her møder man også søgende mennesker, som er medlem af folkekirken, anser sig for at være kristne, men som også tror på reinkarnation. Så kan det være svært lige at finde sine teologiske ben og sit eget dogmatiske trosståsted, og så kan man som præst komme til at formulere sig upræcist, fordi man ikke er øvet i at formulere sig præcist om teologiske emner. De er heller ikke så øvede i fortolkningen af dogmer og bibeltekster, og her må universiteterne og de pastorale uddannelser og efteruddannelser selvfølgelig gå sammen og stille uddannelsestilbud til rådighed,” siger Anita Hansen Engdahl.