Der gik ikke mange måneder fra det første spadestik til Femern-forbindelsen blev taget på Lolland, til folkekirken ansatte en præst, der nu står klar samme sted til at tage imod de tusinder af migranter, der ventes at komme for at arbejde.
”Når der ansættes en præst for migranter i Rødby, er det udtryk for, at folkekirken ser det som sin opgave at være kirke for alle, også indvandrere,” siger Søren Dalsgaard, koordinator i Folkekirkens Migrantsamarbejde i Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
De østeuropæiske tunnelarbejdere er blandt de mange kristne indvandrere, der kommer til Danmark i disse år. Nye beregninger fra Københavns Universitet har vist en stigning i katolsk og ortodoks indvandring fra især Polen, Rumænien og Ukraine gennem de sidste ti år.
“Østarbejdere er en gruppe, vi er meget opmærksomme på. Og vi kan være med til at bidrage til integrationen, skabe fællesskaber eller hjælpe dem med at få kendskab til deres rettigheder på det danske arbejdsmarked,” siger Søren Dalsgaard, som samtidig håber at arbejdsmigranterne finder interesse for folkekirken:
”Tørre tal fortæller, at antallet af personer i befolkningen, som ikke er medlem af folkekirken, er stigende. Og ser vi hen over en en tiårig periode, skyldes 60 procent den af stigning, at folk med udenlandsk herkomst ikke bliver medlem. Derfor skal vi naturligvis være opmærksom på denne gruppe,” siger Søren Dalsgaard:
Folkekirken har i de seneste år ansat flere migrantpræster og medarbejdere, som skal arbejde med kristne og muslimske indvandrere, fortæller Søren Dalsgaard:
”Tallet er stigende, men sidst vi lavede en optælling, var der i folkekirken 70 ansatte, som havde en særlig funktion inden for integration, mission og religionsmødefeltet. Og så er der selvfølgelig mange andre, der arbejder med det område som en integreret del af deres almindelige arbejde i sognene,” siger Søren Dalsgaard, hvis egen afdeling i Folkekirkens mellemkirkelige Råd har hyret mere arbejdskraft inden for de seneste måneder:
”Det betyder at vi i dag er tre fuldtidsansatte i Folkekirkens Migrantsamarbejde. Det er en naturlig følge af, at det er et område i udvikling,“ siger Søren Dalsgaard.
Politisk har man ikke opdaget udviklingen
Folkekirken har været relativt hurtig til at reagere på stigningen i den kristne indvandring, mener Peter Lodberg, professor i teologi på Aarhus Universitet. Men man har ikke haft held til at få den lovændring, der ville gøre det muligt for indvandrere både at kunne være medlem af folkekirken og et andet trossamfund, ligesom det mødte modstand i det politiske system, da man ville have en lovændring, der gjorde det muligt at ansætte præster, som ikke nødvendigvis behersker det danske sprog.
”Folkekirken har længe prøvet at drive denne problematik frem, men den politiske vilje har ikke været der. Jeg sad selv i migrantudvalget, som den nuværende regering har nedlagt,” siger Peter Lodberg og henviser til det nedlagte udvalg i Kirkeministeriet, der skulle se nærmere på anbefalingerne fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd om integration af migranter i folkekirken.
Han mener, at politikerne mangler forståelse for, hvilke forandringer indvandringen har medført rundt omkring i landet:
”Nogle vestjyske sogne har jo op mod 10-20 procent ortodokse og katolikker. Det mærker man i folkekirken, men politisk har man slet ikke opdaget det. Jeg var for nylig med til det møde med det kirkepolitiske udvalg, og der fornemmede jeg en fuldstændig mangel på forståelse af, at dette er en vigtig dagsorden i folkekirken,” siger Peter Lodberg.
Indvandrere forstår ikke kirkens sprog og former
Folkekirken kæmper også med, at mange kristne indvandrere har svært ved at forstå, hvad der foregår i kirkerummet i folkekirken, vurderer professoren:
”Folkekirken er ved at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til andre kristne kirkesamfund, som ikke kender det lutherske. Og det er der jo rigtig mange, der ikke gør. Lutheranere er på verdensplan et mindretal,” siger Peter Lodberg.
Og så skal folkekirken også huske at forholde sig til de etablerede trossamfund.
”Hvad mener den katolske kirke for eksempel om, at folkekirken fisker medlemmer blandt katolske migranter?” siger Peter Lodberg.
Svaret fra den katolske kirkes overhovede er klart:
”Det er helt fint, at folkekirken prøver at drage omsorg for migranter og vil have præster til at stå til rådighed for lutheranerne blandt dem. Og jeg kan ikke forestille mig, at folkekirken vil prøve at hverve sjæle blandt andre trossamfund,” siger biskop Czeslaw Kozon.
Han tilføjer, at den katolske kirke selv er opmærksom på den stigende kristne indvandring, og at man også er klar til at tage imod eventuelle katolikker blandt arbejderne på Femern-forbindelsen på Lolland.
”Mange af migrantarbejderne er efter sigende rumænere, som typisk er ortodokse. Men i det omfang, der er katolikker, så er det bydende nødvendigt, at vi står til rådighed for ikke som katolske kirke at være fraværende,” siger Czeslaw Kozon.