Prøv avisen

Folkekirken på Amager opruster

Ni sogne på Amager går sammen om at lave mødesteder mellem folkekirken og de etniske grupper i området

Medlemstallet i folkekirken falder og falder på Amager, og det vil sognene dér gøre noget ved. Ni af de 14 sogne er på vej ind i et samarbejdsprojekt, hvor de vil forsøge at komme i kontakt med muslimer, kristne indvandrere og danskere, der ikke er medlemmer af folkekirken.

De ni sogne har planer om at ansætte en sognemedhjælper og en eller to præster på deltid, ligesom de gerne vil oprette et par væresteder, hvor mødet mellem folkekirken og de forskellige grupper af ikke-medlemmer kan finde sted.

Provst på Amager, Palle Thordal, fortæller, at i nogle områder falder folkekirkens medlemstal med to procent om året. For eksempel har Sundby Sogn med 15.000 indbyggere kun 10.000 folkekirkemedlemmer.

- Derfor vil vi godt ud at møde de mennesker, der ikke er medlemmer af folkekirken. Det gælder både danskere, der ikke er medlemmer og selvfølgelig også indvandrere. Vi vil gerne komme bredt ud og møde befolkningen, siger Palle Thordal.

Han erkender dog, at folkekirken har brug for at få vendt den nedadgående medlemskurve.

- Hvis folkekirken i København ikke strammer sig an, ser udviklingen dyster ud, siger han.

Højdevang Sogn er blandt sognene i projektet. Om baggrunden siger sognepræst Peter Buch:

- Siden 1970'erne er mange etniske grupper kommet til Danmark, og vi må erkende, at gudstjenesten ikke er imødekommende over for folk med en anden kultur. For eksempel har kristne fra Uganda sagt, at de enten slet ikke kan finde folkekirken eller oplever den som følelseskold. Det kan godt være, at vi ikke ønsker at være følelseskolde, men det er altså sådan, folk oplever det. Projektet her er en måde at få alle folk på Amager til at se folkekirken fra en anden vinkel. Vi vil gerne etablere et mødested mellem folkekirken og de etniske grupper i området, siger Peter Buch.

Han har været rundt i en række sogne på Amager for at præsentere projektet. Fem af områdets sogne er ikke med i projektet, og det har ifølge Peter Buch især to årsager.

- Når disse sogne siger nej, hænger det sammen med en forståelse af, at den slags arbejde er sognets egen opgave, og man ønsker at fortsætte på den måde, man altid har gjort. Der findes også en »anti-missions«-holdning, hvor man mener, at forkyndelsen over for blandt andre muslimer vil være at trække noget ned over hovedet på folk, siger han.

I »Folkekirke og Religionsmøde«, der er et samarbejde mellem syv af folkekirkens stifter, hilser formanden, Mogens S. Mogensen, projektet på Amager velkomment.

- Der er i høj grad brug for initiativer som dette her. Folkekirken er nødt til at gennemtænke sin selvforståelse ud fra en erkendelse af, at vi på mange måder lever i en missionssituation. Det kommer tydeligst frem i mødet med de fremmede religioner i Danmark, men endnu vigtigere er den store grupppe i befolkningen, der er påvirket af nyreligiøse bevægelser, siger Mogens S. Mogensen.

De ni sogne har hver afsat 25.000 kroner til projektet. Samarbejdsaftalen er sendt ind til biskoppen, som sender den videre til Kirkeministeriet, der skal give grønt lys for projektet.

kiil@kristeligt-dagblad.dk