Prøv avisen
Interview

Mette Bock: Folkekirken skal ikke styres af staten

Det er danskerne og ikke staten, der skal skabe liv og vækst i folkekirken, mener kirkeministeren. Foto: Polfoto

Trods et opsigtsvækkende forslag om at løsne båndet mellem folkekirke og stat økonomisk har Mette Bock (LA) en defensiv tilgang til det at være kirkeminister. Folkekirken skal nemlig bæres af folket, mener hun

Hvad skal Mette Bock (LA) egentlig lave som kirkeminister?

I regeringsgrundlaget for den nye regering er der ikke præsenteret nye initiativer, og den nye kirkeminister har da heller ikke noget særligt ønske om at blive husket som en revolutionerende minister:

”Hvis ikke jeg kan skabe et flertal for noget, jeg mener vil gavne folkekirken, jamen så bliver det jo ikke sådan. Det helt særlige ved folkekirken er, at det er ministerens vigtige opgave at lave så lidt som overhovedet muligt. For det er en folkekirke. Det er ikke en statskirke,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Jo, hun har ganske vist åbnet for at fratage folkekirken civilregistreringen og præsenteret et opsigtsvækkende forslag om at fjerne præstelønningerne fra statens tilskud til folkekirken.

Første idé er dog ikke længere på tapetet, og Dansk Folkeparti og Konservative har hældt forslaget om at reformere statens tilskud til folkekirken af brættet, lige så hurtigt det blev lanceret: Folkekirken skal forblive, som den er, mener de to partier.

Og det er da også Mette Bocks grundindstilling. Hendes primære mål er at fjerne snubletråde. Dernæst nærer hun et håb om, at folkekirkemedlemmerne i stigende grad selv gør en indsats for at holde kirken levende.

”Det er ikke nok, at vi har smukke gamle kirker, hvis ingen gider bruge dem. Så er det svært at sige, at vi har en folkekirke, for så har vi kun kulisserne. Men det kan kirken ikke overleve på. Man kan heller ikke lovgive om, at folk skal gå i kirke. Det er et ansvar for medlemmerne. Det er det samme med bibliotekerne. Vi har de fineste biblioteker, men hvis ingen lærer deres børn om glæden ved at læse, så bliver det tomme kulisser. Staten skal lave rammer, men hvis der skal være liv, så må civilsamfundet også påtage sig et medansvar. Min tilgang til politik er ikke flere love og regler, men at fjerne snubletråde,” siger Mette Bock.

Et konkret eksempel på det er videreførelsen af Bertel Haarders (V) initiativ om at forenkle menighedsrådenes arbejde. Fordi menighedsrådsvalgene over årene har oplevet færre afstemningsvalg, lavere stemmeprocent og få opstillede kandidater, er ønsket at ”afprøve rammerne for organisering af menighedsrådenes opgaver”, som det lyder i regeringsgrundlaget. Det kan lyde som en mindre ambition på folkekirkens vegne, men Mette Bock ser trods medlemstilbagegang og faldende dåbstal ganske optimistisk på folkekirkens fremtid.

”Jeg er overbevist om, at vi stadig har en folkekirke om ti, tyve og tredive år. Jeg oplever en stigende sult for at få svar på eksistentielle spørgsmål. Verden er urolig, vi lever i en verden med globalisering og pluralisering, der gør, at mange får et større behov for at finde deres eget fundament. Også med de nye trossamfund, vi har fået til Danmark. Der er nok mange, der aldrig har tænkt meget over, hvorfor de blev døbt eller er medlem af folkekirken. Men når der kommer nye til, hvor troen betyder meget, så kan det måske skabe nogle gode refleksioner.”

Men har vi også en folkekirke, der er så tæt knyttet til staten som i dag, hvis du skal bestemme?

”Jeg har ikke noget ønske om at ændre på Grundloven, og der er folkekirken nævnt to gange. Der er ingen, der taler om at adskille kirke og stat i dag. Det gjorde man for femten år siden, men i dag er det ikke dagsordenen politisk.”

Men du har dog et ønske om at løsne båndene mellem kirke og stat, når vi taler om økonomien?

”Jeg synes, at vi skal have en folkekirke, der er båret af folket og ikke styret af staten, og hvis man kan skabe mere liv og vækst den vej, så skal vi kigge ned ad det spor.”

Der er dog ikke umiddelbart opbakning til forslaget blandt de borgerlige partier. Hvor langt er du villig til at gå?

”Jamen, det er jo det spændende ved politik. Jeg synes jo, at magtpolitik i gammeldags forstand, hvor det handler om at slå nogen oven i hovedet med kølle, er uinteressant. Jeg skal jo bruge det gode argument, hvis jeg vil igennem med noget. Og ellers har man da i hvert fald fået rejst diskussion og talt tingene igennem. Det kan også være, at det går i glemmebogen, og så er tiden måske moden om fem eller ti år,” siger Mette Bock.

Vores nye kirkeminister kommer dog heller ikke til at sidde på hænderne. Dele af den omstridte forkynderlov ligger under Kirkeministeret. En lang række trossamfund og store dele af folkekirken har kritiseret flere forslag i lovpakken som begrænsende for religionsfriheden og udskammende for troende generelt.

Tager de allesammen fejl, Mette Bock?

”Det har i hvert fald ikke været intentionen. Det har ikke været ønsket at lave en ny Tvindlov, som fik store konsekvenser for almindelige friskoler. Det har man lært meget af. Så det har ikke været intentionen, at lovpakken skulle være begrænsende for religionsfriheden. Det har man også gjort meget ud af i betænkningen og i besvarelsen af spørgsmål.”

Men selvom det ikke har været intentionen, kan det ende med at blive konsekvensen, frygter trossamfund.

”Derfor må vi også være åbne for, at hvis det har negative konsekvenser steder, hvor det ikke skal have konsekvenser, så må vi genbesøge det.”

Flere trossamfund, blandt andet muslimske, har udtrykt glæde over, at netop du er blevet kirkeminister, fordi du med din liberale tilgang vil stille trossamfundene friere. Har de ret?

”Trossamfund har i forvejen gode muligheder i Danmark og bedre muligheder herhjemme end i andre samfund. Det, man gør med eksempelvis at indføre decorumkrav for trossamfund uden for folkekirken, gælder i forvejen for folkekirkepræster. Men jeg har intet ønske om at indskrænke religionsfriheden. Alle skal have lov til at tænke og tro frit, som de vil, men alle skal også overholde dansk lovgivning. Og vi skal gå hårdt efter dem, der bruger deres tro som rambuk til at lave ulovligheder.

Men vi skal heller ikke kollektivisere og sige, at alle kristne og muslimer er på samme måde. Der er mange retninger inden for kristendom og islam og store forskel på, hvordan man tolker tingene. Men vi kan godt håbe på og ønske, at der ligesom med Reformationen i Danmark sker en moderation hos islam. Mange muslimer har en moderat tilgang til islam og betragter det ikke som lovreligion, men andre tænker stadig sådan.

Ser du gerne en reformation af islam?

Det vil jeg slet ikke blande mig i. Muslimer må selv finde den vej, og så kan man have et krav om, at de overholder lovgivningen i samfund, der også omfatter afskaffelse af revselsesret og ligestilling mellem kønnene. Men jeg kan konstatere, at mange muslimer har bevæget sig væk fra at betragte islam som en lovreligion. Det er en naturlig udvikling. Vi har også haft kristendom som lovreligion, før vi er nået til, hvor vi er i dag,” siger Mette Bock. 8

Det gør de her i Haurvig Kirke ved Hvide Sande. Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto