I en fodboldklub bør man ikke prædike, at alle skal være fans af FC Barcelona, siger Nye Borgerliges kirkeordfører og partiformand, Pernille Vermund. Og det samme princip gælder i folkekirken. For en af hendes kirkepolitiske mærkesager er at påpege og modvirke, at præster politiserer.
”Folkekirken skal være samlende som et forsamlingshus baseret på kristne værdier. Det er ikke fremmende for tilslutningen til folkekirken, og det splitter den, når præster prædiker deres politiske overbevisning,” siger Pernille Vermund.
Netop derfor finder Pernille Vermund det vigtigt, at Nye Borgerlige markerer sig kirkepolitisk. Hun har ikke selv beskæftiget sig med kirkepolitik tidligere, men hun tror, at det er et afgørende punkt i den rolle, som hun har som partiformand og fædrelandsordfører for partiet. Derfor vil hun også prioritere arbejdet i kirkeudvalget højt.
”Kristendommen og kirken kan bidrage til at holde os sammen som folk, og jeg mener, at det er vigtigt at definere, hvad der samler os, og ikke kun de problemer, der er i samfundet. Derfor ønskede jeg også at blive kirkeordfører. Jeg er medlem af folkekirken og for mig er den en af de grundsten, som det danske værdifællesskab er bygget på,” siger hun og tilføjer:
”Jeg tror også, at ens forhold til folkekirken bliver påvirket af, hvor man går i kirke. Hvis præsten og kirken er god og samlende, er man glad for folkekirken, hvis ikke ser man gerne nogle ændringer.”
På trods af at Pernille Vermund melder sig på banen kirkepolitisk, har hun ikke et ønske om store forandringer. Kirke og stat skal ikke adskilles, mener hun.
”Det fungerer godt, som det er. Folkekirken er et udtryk for den religionsfrihed, men ikke lighed, som vi har i Danmark. Særligt når islam presser på, er der ingen anledning til at skille kirke og stat fra hinanden. Samtidig skal politikerne blande sig mindst muligt i kirken.”
Alligevel siger Pernille Vermund, at der findes tidspunkter, hvor Folketinget kan blive nødt til at trumfe kirkens selvbestemmelse. Eksempelvis mener hun, at indføringen af homoseksuelle vielser i folkekirken blev håndteret på en rigtig god måde.
”Der skal både være frihed til, at præsten selv bestemmer, og at man som homoseksuel kan blive viet. Der rammer lovgivningen den rette balance. Der er nogle store spørgsmål og kampe, hvor vi som samfund må tage stilling til, hvilken kirke vi vil have, selvom man kunne ønske sig, at kirken selv tog beslutningen. Men politikerne skal ikke detailregulere,” siger hun.
Et af de store problemer i dansk politik er ifølge Pernille Vermund, at der er for få politikere, der tør tale om kristendommen som et fundament for det danske samfund. Og hun ser det som en fejl, at den ikke nævnes i den nye regerings forståelsespapir med sit parlamentariske grundlag.
”Det er vigtigt at nævne, og det står også i Nye Borgerliges principprogram. Kristendommen er en væsentlig del af vores samfund, og det er en udvanding af vores værdier, når politikerne ikke står ved det og giver det vægt.”