Prøv avisen

Folkekirken synger nye salmer

DENDANSKE SALMEBOG: Det er et år siden, at den nye udgave af Den Danske Salmebog blev taget i brug. Den nye salmebog er blevet vel modtaget, men kan dog stadig vække kritik fra præster og menigheder

Hvis nogen skulle være i tvivl, så har hvælvingerne i de danske folkekirker søndag efter søndag i det seneste år genlydt af salmer med titler som: »I blev skabt som mand og kvinde«, »Tænk at livet koster livet« og »Det dufter lysegrønt af græs«.

Næsten halvdelen af folkekirkens sogne har, siden den nye salmebog blev taget i brug i pinsen 2003, hver søndag haft en eller flere nye salmer på programmet, viser en undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt 200 tilfældigt udvalgte præster. Andre tager det lidt mere med ro og synger en ny salme en gang om måneden, andre igen gør det sjældnere. Men de nye salmer synges i stor stil, også selvom en del af dem er blevet kritiseret for ikke at have kvalitet nok.

- Jeg er meget glad for den salmebog, vi har fået, og det forgangne år har jeg været i mange forsamlinger, hvor de nye salmer er blevet sunget. Det klæder salmesangstraditionen, at den er blevet beriget med flere lidt ørehænger-agtige melodier, siger kirkeminister Tove Fergo (V), der selv har den oprindeligt svenske »Det dufter lysegrønt af græs« som en af sine nye favoritsalmer.

Og den ved professor i hymnologi, provst Peter Balslev-Clausen er mellem de mest populære nye salmer.

- Salmerne er blevet populære, fordi de siger tingene på en ny måde, der for mange er mere naturlig i dag end de gamles sprog og melodi, siger Peter Balslev-Clausen, der i sin tid sekretær for salmebogskommissionen, som lavede den nye salmebog.

- Det gælder både den sproglige tone og selve melodien, som jo har det med at blive det vigtigste ved en populær salme. De nye salmer, dem fra 1940'erne og frem til 1980'erne, er sprængfyldte med teologi, men indholdsmæssigt er de lettere at overskue på grund af det nutidige sprog, siger Peter Balslev-Clausen.

De tre nævnte er nye salmer, som kun har været et år i Den Danske Salmebog, men de er højst sandsynlig blandt de populæreste nye. Der er ikke, siden salmebogen blev taget i brug, lavet undersøgelser over, hvordan populariteten fordeler sig blandt de nye salmer, oplyser Peter Balslev-Clausen. Men han tilføjer, at de tre eksempler er fra en undersøgelse i 1997 om de mest anvendte nye salmer, og at der sikkert ikke er sket så meget siden.

- Styrken i de nye salmer er, at de supplerer de gamle ved for eksempel at være sprogligt igangsættende og lettere tilgængelige, siger provst i Skørping Marianne Christiansen, som også underviser kommende præster på Pastoralseminariet i Århus i salmelære.

- Mange af de nye salmer lader os synge om, hvad kristendom er meget basalt i det danske sprog, mens de gamle ofte er mere dogmatiske og teologiske og sværere at forstå, siger Marianne Christiansen.

Hun mener, at de nye salmer vil kunne bruges til at få de yngre generationer i tale.

- Det betyder meget, at nye og gamle salmer nu er i den samme bog og udgør et sideordnet og samlet hele, som man nu kan vælge salmer fra. Mange af de nye og gamle salmer handler jo om det samme, men på en meget forskellig måde. De nye er nemmere rent sprogligt og kan derfor være med til at lede hen til de gamle, siger Marianne Christiansen, som også glæder sig over, at et meget stort antal danskere ud over sognekirkerne har anskaffet sig salmebogen til privat brug.

Provst Knud-Erik Bager Jensen fra Frederikskirken ved Århus har gjort det til en vane at granske salmebogen for nye salmer, inden han vælger dem, der skal synges om søndagen.

- Det kan føles lidt sært at mødes i kirken i 2004 og synge salmetekster, hvoraf ingen er skrevet senere end 1850. Når så mange menneskeret har arbejdet med at skrive mere nutidige salmer, så må der være noget af det, der kan bruges, siger Knud-Erik Bager Jensen.

Særligt konfirmanderne er glade for de nye salmer. Da årets hold blev konfirmeret i Skåde, var der tre af de nye salmer på nummertavlerne.

Men salmebogen er jo ikke kun dejlige melodier og nyt sprog. I forbindelse med lanceringen af den nye salmebog kritiserede kirkeminister Tove Fergo (V) salmebogen for at være uoverskuelig. Da sognepræst Tommy Hegner fra Vollsmose Kirke ved Odense for snart et år siden lukkede kassen med kirkens 100 salmebøger op og åbnede en af de nye salmebøger, blev han både skuffet og forbløffet.

- Skriften er spinkel, og i kirkerne er belysningen ikke altid den optimale. Når man sammeholder det med, at der er mange ældre mennesker, der skal bruge salmebøgerne, synes jeg, det er et urimeligt valg af layout, siger Tommy Hegner, der foreslog, at menighedsrådet skulle sende salmebøgerne retur til forlaget.

Et år efter står de 100 salmebøger stadig i Vollsmose Kirke. Selv om mange delte kritikken, var der ikke enighed om at returnere bøgerne. Så nu er der indkøbt et større parti af salmebøger for svagtseende.

Anderledes begejstret er grafiske fagfolk. Foreningen for Boghaandværk har forleden kåret Årets Bogarbejde 2003, og her er netop kirkesalmebogen i blandt. Et eksemplar af kirkesalmebogen er i den anledning udstillet på Kunstindustrimuseet i København frem til den 13. juni, og i motivationen for kåringen skriver Foreningens for Boghaandværk blandt andet:

»I den valgte udgave er læseligheden god, og typografien må i sin helhed opfattes som et kvalificeret eksempel på godt bogarbejde.«

kirke@kristeligt-dagblad.dk