Hver eneste søndag bliver der sunget i tusindvis af salmer rundtom i de danske kirker som en bærende del af gudstjenesterne. Salmesang er den vel nok største, fælles sangtradition, der stadig findes i Danmark i dag. Alligevel er der ingen, der ved præcis, hvordan den fælles sangskat udfolder sig. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt, hvilke sange fra den nuværende salmebog, der bliver brugt til gudstjenester i folkekirken.
Det både undrer og ærgrer Peter Balslev-Clausen, der i en længere årrække har undervist i hymnologi på teologistudiet på Københavns Universitet.
”Kirkeministeriet har i sin tid brugt en masse ressourcer på at udgive en ny salmebog (i 2003, red.). Når man laver en salmebog, er det relevant at se, hvordan den efterfølgende bliver brugt, især når man skal til at lave nye salmer. Men det har man aldrig dokumenteret,” siger han.
Peter Balslev-Clausen har selv flere gange søgt Kirkeministeriet om penge til at undersøge, hvilke salmer der bliver sunget i kirkerne, men har fået afslag alle gange. På samme måde har lektor i teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen syv gange søgt fonde og Kirkeministeriet om midler til lignende undersøgelser. Alle ansøgninger er endt med et afslag.
”Ingen i folkekirken ser det som deres ansvar at finansiere det. Folkekirken har ganske vist sit eget videnscenter. Men her bliver salmevalget heller ikke undersøgt. Der er ikke en kultur i folkekirken for at undersøge egen praksis. Det bliver til tider snarere set som en snagen,” siger Hans Raun Iversen.
Den seneste undersøgelse af salmebrugen i folkekirken blev foretaget for mere end 25 år siden. Dengang viste resultatet, at der er store forskelle på, hvilke salmer der bliver sunget i de forskellige forgreninger af folkekirken, og at så godt som alle salmer var i brug.
Men efterfølgende er der kommet en ny udgave af den autoriserede salmebog, der aldrig er blevet undersøgt. Og i dag udkommer desuden Kirkesangbogen, der er et supplement til salmebogen og indeholder 229 nye salmer og sange.
Valget af salmer fortæller ellers noget centralt om kirkens identitet, siger Jørgen Kjærgaard, lektor i hymnologi ved Vestervig Kirkemusikskole.
”I en luthersk sammenhæng er salmerne meget mere end bare et afvekslende indslag i gudstjenesten. Salmerne er der, hvor menigheden kommer til orde og kan fortolke Bibelen. Det vil sige, at det er her, at det almindelige præstedømme, som Luther taler om, folder sig ud. Derfor er det langtfra ligegyldigt, hvilke salmer vi synger til en gudstjeneste,” siger han.
Biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, kalder det ærgerligt, at det aldrig er lykkedes at få undersøgt brugen af salmebogen.
”Lige nu blomstrer salmearbejdet, og der er en generelt stor interesse for salmesang i folkekirken. Derfor kunne det være godt at få undersøgt, hvordan de bliver brugt i kirkerne. Det er en undersøgelse, der naturligt hører hjemme enten på universiteterne eller hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Men hvor midlerne skal komme fra, kan jeg ikke umiddelbart forholde mig til,” siger hun.
Hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter modtager man mange henvendelser med forslag til undersøgelser, siger centerleder Birgitte Graakjær Hjort. Men hun mindes ikke på noget tidspunkt at have fået henvendelser om at undersøge salmevalget til gudstjenester.
”Det er ikke en idé, vi på forhånd er skeptiske over for. Men der er utrolig meget, man kan undersøge om folkekirken, og det er vores opgave at prioritere, hvad der er mest relevant og interessant, og hvad der samtidig har faglig kvalitet. Generelt er der flere gode idéer, end hvad der er ressourcer til, men vi er samtidig meget glade for at få henvendelser,” siger hun.