Prøv avisen

Folkekirken truet af præstemangel

Ny rapport tegner et dystert billede af problemer med at få præster nok i folkekirken i fremtiden

Muligheden for at stå på en prædikestol og tale til de forsamlede kirkegængere står ikke så højt på unges ønskeliste, som det har gjort tidligere. En ny rapport, der er bestilt af en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet, viser, at folkekirken allerede i 2015 kan komme til at mangle præster.

Ifølge rapporten, der er udarbejdet af konsulentfirmaet TrendEduc, er antallet af studerende, der er blevet optaget på landets to teologiske fakulteter faldet fra 174 i 2004 til 97 i 2008. Men problemet er ikke kun, at færre søger optagelse på teologistudiet.

Ud af de studerende, der bliver optaget, er det kun 35 procent, der gennemfører uddannelsen. Og derudover er teologer i stigende grad begyndt at arbejde uden for folkekirken.

Hvis udviklingen fortsætter, vil der ifølge rapporten i 2030 være mere end 570 præstestillinger, der ikke kan besættes. Og det vækker bekymring hos formanden for Præsteforeningen, sognepræst Per Bucholdt Andreasen.

Han mener, at præstemanglen vil komme til at forringe arbejdsmiljøet og give mindre tid til sjælesorg og andre vigtige opgaver.

Sjælesorg er jo en meget vigtig opgave for folkekirken. Der er også flere og flere trossamtaler, for i dag er mange søgende, og religion fylder meget. Præsten bør have tid til folks eksistentielle problemer, siger Per Bucholdt Andreasen til avisen 24timer.

Tidligere Roskilde-biskop Jan Lindhardt er også bekymret over udviklingen.

Det vil få stor betydning for det danske samfund, hvis vi kommer til at mangle præster. De er vigtige i den offentlige debat. De er i høj grad bindeleddet i det lokale område, hvor alle kender præsten og kommer der for at få et godt råd, siger han.

Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, har været med til at lave rapporten. Han mener, en del af løsningen kan være at lade humanister få adgang til teologistudiet.

Vi skal tage dette meget alvorligt, og derfor mener jeg, at der skal indføres en merituddannelse, hvor eksempelvis de studerende, der har en bachelor- eller en kandidatgrad på det humanistiske område, kan tage en to- eller treårig overbygning som teolog. Vi bliver nødt til at tænke på alternative løsninger, siger Karsten Nissen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

leder side 8