Hvordan er det sket, og hvad bør vi gøre?
De spørgsmål skal der nu fokuseres skarpt på i folkekirken, mener biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh Poulsen, efter et rekordhøjt udmeldelsestal for folkekirken i går blev offentliggjort.
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at 10.300 danskere meldte sig ud af folkekirken i andet kvartal 2016, hvilket ifølge professor emeritus og kirkehistoriker Martin Schwarz Lausten formentlig er det højeste antal udmeldelser nogensinde inden for så kort en periode.
”Det er nok den største bølge af udmeldelser, vi til dato har set,” siger kirkehistorikeren.
Ifølge Aarhus’ biskop, Henrik Wigh Poulsen, bør tallet få folkekirken til at vågne op.
”Vi biskopper har ofte drøftet antallet af udmeldelser. Men de her tal viser, at vi ikke bare kan læne os tilbage og se, hvad der sker. Vi skal se på, hvordan vi håndterer udviklingen og have rebet sejlene.”
Religionssociolog med speciale i kirkestatistik Peter Lüchau mener, at det rekordhøje antal udmeldelser skyldes Ateistisk Selskabs kampagne i foråret, som gjorde det lettere for danskerne at melde sig ud. Men tallene viser også, at folkekirken burde have reageret for længe siden.
”Det alvorlige ved de nye tal er, at de ikke skyldes noget, der er sket fra den ene dag til den anden. Vores forskning viser, at folk mentalt udmelder sig, længe før de gør det fysisk. De mangler bare det sidste skub, og det fik mange tilsyneladende med Ateistisk Selskabs kampagne og debatten, den medførte. Det er altså ikke Ateistisk Selskabs fortjeneste, men danskernes egen mangel på tilknytning til folkekirken, som ligger bag de nye tal, og den manglende tilknytning blev grundlagt for flere årtier siden. Derfor kan vi komme til at se et gigantisk efterskælv,” siger han og tilføjer, at der skal langsigtede løsninger til.
”De udmeldelser, der vil komme de næste år, er det for sent at gøre noget ved. Men ved at engagere de 25-65-årige i dag kan folkekirken måske vende udviklingen om én til to generationer.”
Men problemet er, at folkekirken faktisk kan forværre situationen ved at handle, siger idéhistoriker Jens Erik Kristensen, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
Vælger kirken eksempelvis at indtage en for skarp værdipolitisk profil, vil den formentlig splitte både præster og befolkning og også give yderlige skyts til Ateistisk Selskab, vurderer han.
”Folkekirken er ikke en enhed, og der er ikke politisk konsensus om, hvad folkekirken kan og skal mene, og hvem der kan udtale sig og handle på dens vegne. Derfor er folkekirken i virkeligheden låst. For indeværende er der jo ihærdige politiske bestræbelser på at værne om nationalstaten og den danske kultur, som for højrefløjen ikke mindst er båret af kristendommen,” siger Jens Erik Kristensen.
”Men folkekirken og dens præster spænder over hele det politiske spektrum og kommer aldrig til at kunne profilere sig entydigt i en dansk værdidebat eller i debatten om islam, terror og religion,” siger han og tilføjer, at folkekirken i stedet kan forsøge sig med en skarpere teologisk profil.
”Men når det kommer til stykket, er de fleste danskere jo kulturkristne og har ikke stærke holdninger til teologiske spørgsmål. Og selvom 10.000 udmeldte er et højt tal, så må folkekirken nok bare acceptere at bløde de medlemmer.”
Ifølge biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt er det for tidligt at tale om en større udmeldelsestendens. Hun mener, at folkekirken allerede gør meget for at være en kirke, der taler ind i tiden.
”I lokalsamfundene finder der hele tiden samtaler sted om, hvordan vi bedst muligt er kirke, og de samtaler skal fortsætte.”