Folkekirken vil i kontakt med danskere gennem badehuse: ”Vi skal være tæt på folket”

I et nyt stillingsopslag søger Aarhus Domsogn en medarbejder, som skal holde til i badehuse i ny bydel. Kirken skal være, hvor folk er, siger sognepræst. Det er naturligt, at kirken flytter i takt med indbyggerne, forklarer teolog

Sådan ser badehusene ud på havnefronten i den nye bydel i Aarhus. Her ses en visualisering af projektet AARhus, som udføres af Bjarke Ingels Group.
Sådan ser badehusene ud på havnefronten i den nye bydel i Aarhus. Her ses en visualisering af projektet AARhus, som udføres af Bjarke Ingels Group.

”Kan du skabe rammer og rum for samtaler, debatter og tolkninger af de store livstemaer, som alle mennesker tumler med? Har du viden om kristendom og er fortrolig med folkekirken og dansk kirkeliv, og holder du af at repræsentere folkekirken?”

I et nyt stillingsopslag søger Aarhus Domsogn en person med netop disse kvalifikationer, som skal være dets nye medarbejder i de to nyindkøbte badehuse på havnen i den nye bydel i Aarhus Ø. Husene er en del af projektet ”AARhus”, som den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels i øjeblikket er ved at opføre, og som skal skabe liv og menneskemylder i det nye område. Her kommer Aarhus Domsogn nu til at ligge dør om dør med tøjfirmaer, reklamebureauer og designere, og ud over at aflægge disse et visit kan besøgende hoppe i bølgen blå eller besøge caféer eller restauranter.

Det er en helt ny måde at tænke kirke på, forklarer sognepræst ved Aarhus Domkirke Henrik Grøndal Lund, som opslaget henviser til, hvis man har spørgsmål.

”Vi er i forvejen en stor kirke, som tiltrækker mange mennesker. Men når der kommer en helt ny bydel med cirka 12.000 indbyggere, skal vi selvfølgelig forsøge at være kirke netop der, hvor folk er. Vi skal få den kristne tradition i spil på en folkelig og lavmælt måde for eksempel gennem samtaler, samvær og fællesskaber, ofte i samarbejde med de omkringliggende teatre og foreninger. I sognet bor 70 procent alene, så det er vigtigt, at det bliver et mødested og et samtalerum for alle,” forklarer han.

Hvordan den nye medarbejder skal føre de tanker ud i livet, kan Henrik Grøndal Lund dog ikke løfte sløret for endnu, i og med at stillingen fortsat er åben for ansøgere:

”Det kommer helt an på, hvilken person vi vælger til jobbet. Det bliver noget med at få arbejdet i badehusene og det, der allerede i dag foregår i Domkirken, til at pege i samme retning. Vi kommer til at ligge ud mod havnebadet, hvor mange personer kommer til at færdes, og det er derfor vigtigt, hvilket udtryk kristendommen kommer til at have for folk,” siger han.

Er det tanken, at den person, I ansætter, skal gå rundt i området og tale med folk eller måske missionere?

”Vi tænker ikke, at det skal være en form for gadepræst, men måske kommer der en, som fejer benene væk under os. Nu må vi se. Det vigtigste er, at arbejdet bliver folkeligt,” siger Henrik Grøndal Lund og fortsætter:

”Aarhus Domsogn er ikke det eneste, der forsøger sig med nye tiltag for at rykke nærmere de personer, der bor i byerne. I Skalborg nær Aalborg, som forventes at få en del flere beboere de kommende år, er et udviklingsprojekt i gang. Her har Kirkefondet og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter indledt et samarbejde med det lokale sogn, som har valgt, at en af sognets præster bruger halvdelen af sin tid på at være tæt på de nye indbyggere.”

I Ørestad, der er en nyere bydel i København, har Islands Brygges Sogn lejet et lokale i boligområdet 8-tallet, hvor der for eksempel afholdes gudstjenester.

Det forklarer Henrik Bundgaard Nielsen, der er generalsekretær i Kirkefondet, som vejleder kirker. Det er kirkens opgave at være til stede og forkynde evangeliet der, hvor folk er, hvilket projekterne i Aarhus, Skalborg og Ørestad er udtryk for, mener han.

”Det er en del af kirkens selvforståelse at være tæt på folket, så når der sker en bevægelse i disse år, hvor folk bosætter sig i nye områder, ser kirken det som sin naturlige opgave at flytte med,” forklarer han.