Prøv avisen

Folkekirken vil kæmpe for lokalsamfundet

Landdistrikternes Fællesråd har længe kigget langt efter kirkernes engagement i lokalsamfundene. Nu vil et nyt pilotprojekt sætte fokus på samarbejdet mellem landsbykirkerne og de lokale foreninger. Foto: .

Folkekirken og Landdistrikternes Fællesråd vil samarbejde for at holde liv i de små byer og særligt i kirken, der kan blive næste offer, når brugs og skole lukker. Menighedsrådene har været alt for tilbageholdende, mener flere

Det er sørgeligt velkendt for mange danskere, at dagligvarebutikker og små skoler ude i landsbyerne må lukke på stribe. Men debatten er først lige kommet til de gamle landsbykirker: Hvad skal der ske med dem, hvis befolkningsunderlaget svigter, og menigheden forsvinder?

Malt Provsti har som det første taget kontakt til landsbyernes interesseorganisation, Landdistrikternes Fællesråd, for sammen at udvikle et pilotprojekt, der skal undersøge muligheder for samarbejde mellem menighedsrådene og de øvrige parter i de små lokalsamfund.

LÆS OGSÅ: Folkekirken skal ud over rampen

Landdistrikternes Fællesråd har længe kigget langt efter kirkernes engagement i lokalsamfundene.

Hvis kirken holder sig ude af fællesskabet i lokalsamfundet eller må dreje nøglen om, er det langt mere bekymrende, end hvis det er en skole, som må lukke, fordi den ikke rigtig har elever længere. Kirken i landsbyerne spiller en meget større rolle for hele livet i lokalsamfundet, end vi går rundt og tror, siger Kirsten Bruun, der er sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd og har været med til at igangsætte pilotprojektet.

Men vi har desværre set, at adskillige menighedsråd ikke deltager særligt meget i udviklingen af lokalsamfundene. Det kunne i virkeligheden også komme kirkerne selv til gavn med mere aktivitet omkring kirken. Den bliver ikke lukket, hvis der er et aktivt folk omkring den, ligesom en lukket skole hurtigt finder en ny anvendelse, hvis folk er aktive og tager initiativ til noget nyt. Mange steder er der et godt samarbejde mellem lokalsamfundet og kirken, hvor for eksempel byfester begynder med en gudstjeneste i festteltet og en rockkoncert for de unge i kirken. Men rundt omkring har mange på borgermøder oplevet, at kirken ikke vil være med til at udarbejde de udviklingsplaner, som lokalsamfundene udarbejder med vision og strategi for landsbyens udvikling. Det er ærgerligt, og det duer ikke, siger Kirsten Bruun.

Hasse N. Jørgensen, provst i Malt Provsti, har efter samråd med menighederne i provstiet taget skridt til at indlede samarbejdet med de andre parter i lokalsamfundene gennem Landdistrikternes Fællesråd.

Vi vil gå i dialog med de andre aktører for at finde ud af, hvor der er fælles interesser i det kirkelige og det lokale. For eksempel hvis skolen lukker, er kirkens bygninger så forbeholdt det kirkelige, eller kan andre foreninger også bruge dem? Vi overlever kun, hvis vi samler kræfterne, og dem har vi ikke så mange af i forvejen, siger Hasse N. Jørgensen, som understreger, at målet ikke er at engagere menighedsrådene i lokal partipolitik.

Keld Nielsen fra Lolland-Falster er Landsforeningen af Menighedsråds repræsentant i Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse.

Vi må nok se i øjnene, at nogle landsbykirker kan ende som lejlighedskirker. For at arbejde med på en positiv udvikling i det hele taget i landdistrikterne må menighedsrådene mere på banen som en aktiv medspiller. Mange blander sig dog uden om det øvrige lokale foreningsarbejde. Men kirken selv kunne også nyde godt af sådan et samarbejde, for eksempel når det drejer sig om at finde de nødvendige medlemmer ved næste års menighedsrådsvalg, siger Keld Nielsen.

Hasse N. Jørgensen regner med, at man i 2012 har høstet de første erfaringer.

Professor Gunnar Svendsen, Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, finder det oplagt, at landsbykirkerne kommer til at spille en større rolle end i dag.

Det er da bedre, at kirken gør en aktiv indsats i stedet for bare langsomt at dø ud. Nogle steder er der et rigtig godt samarbejde mellem kirken og det øvrige lokalsamfund. Andre steder er der tradition for, at kirken holder sig for sig selv, men det er lige så ofte, at den lokale idrætsforening glemmer at tænke kirken med, hvor det ellers var oplagt, siger Gunnar Svendsen, som peger på, at somme tider er der et fysisk problem i, at kirken er kommet til at ligge for langt fra lokalsamfundets centrum. Han kan godt forestille sig, at man efter hollandsk forbillede begyndte at opføre nogle multifunktionshuse i landsbyernes centrum, hvor både foreninger, idræt og kirke kunne høre hjemme.

vincents@k.dk