Prøv avisen

Folkekirken vinder spalteplads i aviserne

At folkekirken nu kan sole sig i medieopmærksomhed skyldes, at kirkestoffet er blevet letfordøjeligt nyhedsstof, mener Bibelselskabets generalsekretær, tidligere avisredaktør Morten Thomsen Højsgaard (Arkivfoto: Hornbæk kirke i Nordsjælland)

I løbet af det seneste år er der skrevet langt mere om folkekirken i de danske aviser end de foregående to år. Eksperter mener, at al omtale er god omtale, når det gælder folkekirken

Det seneste år har været et godt år for folkekirken, hvis man måler på rampelys og spalteplads i de store medier. Det viser en søgning på artikelsøgemaskinen Infomedia på nettet. Fra den 1. oktober 2011 til den 1. oktober 2012 indgår ordet folkekirke i overskrifter i de største landsdækkende aviser, Kristeligt Dagblad undtaget, 133 gange. Samme periode de to foregående år giver henholdsvis 40 og 58 folkekirkelige overskrifter. Hvis man søger på artikler, hvori ordet folkekirke indgår et sted i artiklen, er antallet 1738 for dette år mod 907 sidste år.

At folkekirken nu kan sole sig i medieopmærksomhed skyldes, at kirkestoffet er blevet letfordøjeligt nyhedsstof, mener Bibelselskabets generalsekretær, tidligere avisredaktør Morten Thomsen Højsgaard:

LÆS OGSÅ: Folkekirken er i en forkyndelseskrise

Baggrunden for, at folkekirken har fået mere plads er konflikter og store forandringer, som er det brændstof, medierne kører på. Kirken er blevet en scene for tidens store værdikampe, og præsterne har fået en mere markant rolle at spille fra mest at være med i de bløde nyheder til nu at stå for det hårde nyhedsstof, mener han.

Denne vurdering bakkes op af lektor i journalistik ved Roskilde Universitet Michael Bruun Andersen. Han mener dog også, at det ikke kun er den umiddelbare opmærksomhedsmagnet, vielse af homoseksuelle, der kan tage æren for at have sat folkekirken på dagsordenen:

LÆS OGSÅ: Folkekirken vokser i de store byer

Når man ser nærmere på området, så har der inden for det seneste år været et væld af forskellige debatter om folkekirken: Kirkelukninger, kirkernes økonomi, vedligeholdelse af kirkerne og adskillelse af stat og kirke. Noget af det tages op, fordi vi har fået en ny kirkeminister, andet fordi samfundsøkonomien er under pres, og så bliver det lige pludselig relevant at diskutere folkekirken som et område, staten kan spare på, forklarer han.

En gammel vending siger, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Men gælder dette også folkekirken, som jævnligt erklæres for krise- og udmeldelsesramt i medierne? Morten Thomsen Højsgaard tror på, at også den dårlige omtale har en vigtig rolle:

LÆS OGSÅ: En god prædiken kræver ånd og sved

Udgangspunktet kan virke negativt, men i folkekirkens tilfælde tror jeg alligevel, at den kritiske omtale kan være bedre end slet ingen omtale. Pressens dækning er også udtryk for læsernes og seernes interesse, følelser og engagement. Ligegyldigheden ville være langt værre, mener han.

Hvis man spørger Michael Bruun Andersen, kan skriverierne måske ligefrem styrke folkekirkens status i samfundet i en tid med sekularisering og andre religioner, der fylder mere i landskabet:

Al medieomtalen både den negative og positive er god for folkekirken. Folkekirken er en samfundsinstitution, og nu bliver den debatteret som en sådan. Historien viser dog også, at debatten om for eksempel folkeskolen går i kurver, så fordi vi nu diskuterer folkekirken i høj grad, behøver det ikke være tilfældet om fem år. Alligevel er der gode grunde til at tro, at kirkedebatten i medierne er tiltagende, fordi religion generelt ser ud til at få en større rolle at spille i det offentlige rum med blandt andet lukning af kirker og opførelse af moskéer, siger han.