Folkekirkens dåbsboom lader vente på sig

Antallet af indmeldelser i folkekirken steg sidste kvartal og ligger nu på samme niveau, som før coronakrisen, viser opgørelse. Men der er stadig lang vej endnu for at indhente alle de aflyste dåb fra nedlukningen

Antallet er barnedåb er tilbage på dét niveau, der var før coronakrisen. Spørgsmålet er nu, om vi vil se en ketchupeffekt; en periode, hvor mange bliver døbt.
Antallet er barnedåb er tilbage på dét niveau, der var før coronakrisen. Spørgsmålet er nu, om vi vil se en ketchupeffekt; en periode, hvor mange bliver døbt. Foto: Iben Gad

Der er meget at indhente for folkekirken efter en lang periode præget af corona. Nedlukning af kirkerne og skrappe restriktioner har sat en kæp i hjulet på de kirkelige handlinger, og især har mange forældre undladt at få deres barn døbt. Antallet af barnedåb har ligget historisk lavt under nedlukningen.

I løbet af det seneste kvartal er antallet af dåb dog begyndt at stige igen, uden det tyder på, at folkekirken for alvor er begyndt at indhente det tabte fra coronakrisen. Det viser nye kvartalstal for folkekirken fra Danmarks Statistik. I alt blev der fra april til og med juni meldt 11.558 ind i folkekirken, hvilket hovedsageligt sker ved barnedåb. Det betyder, at antallet af barnedåb igen ligger på samme niveau, som det gjorde før coronakrisen.

Om det vil lykkes folkekirken at skabe et dåbsboom med alle dem, der ikke blev døbt den seneste tid, er meget vanskeligt at sige. Det siger religionssociolog ved Roskilde Universitet Astrid Krabbe Trolle, der har været projektleder på en rapport om folkekirken i coronatiden.

”Normalt vil man sige, at barnedåbstraditionen er knyttet til en bestemt tid, hvor barnet er helt lille. Og hvis forældrene ikke får barnet døbt i løbet af det første års tid, har kirken mistet momentum. Men coronatiden har vendt op og ned på, hvordan vi plejer at gøre. Der er et udpræget behov for at mødes og for at holde fest, og det kan ikke udelukkes, at det kan føre til en masse dåb af lidt ældre børn i efteråret,” siger hun.

Ifølge Astrid Krabbe Trolle er der dog også noget, der taler imod, at det vil ske. Coronatiden med lukkede kirker kan have påvirket manges syn på kirken, hvor den er gledet ud af bevidstheden.

”Jeg tror, den seneste tids fokus på coronarestriktioner i folkekirken er sigende for folkekirkens position. Det står klart, at folkekirken virker politisk nedprioriteret. Selvom almindelige medlemmer sjældent går op i kirkepolitik, kan det meget vel bekræfte nogen i, at kirken ikke er en særlig vigtig del af samfundet,” siger hun og tilføjer, at det dog er for tidligt at sige, om det ligefrem vil få betydning for, om folk igen vil komme til julegudstjeneste eller få deres barn døbt.

Selvom man endnu ikke kan tale om et ekstraordinært højt antal dåb i folkekirken, er det dog både glædeligt og overraskende, at antallet af dåb lå på så højt et niveau seneste kvartal. Ikke mindst fordi det har været en periode, hvor kirkerne stadig har været underlagt adgangsbegrænsninger. Sådan lyder det fra Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift.

”Jeg havde ikke forventet, at vi allerede i foråret ville se, at forældre ville få holdt den dåb, de i første omgang havde udskudt. I dag er en barnedåb ofte en kirkelig fest, man kombinerer med en fest for både venner og familie. Det er ganske normalt, at man ser dåbsfølger på 30 til 40 mennesker. Det har i mange kirker ikke været muligt i det forgangne kvartal. Derfor er jeg overrasket over, at antallet af dåb faktisk ligger så højt,” siger han.

Henrik Stubkjær forklarer, at man i Viborg Stift har arbejdet ihærdigt med, hvordan det kunne lykkes at få indhentet alle de dåb, der ikke er blevet holdt. I første omgang regnede de med, at der skulle laves en masse særarrangementer for at skabe en interesse for dåben. Men det er de ved at gå væk fra igen, forklarer han.

”Meldingerne fra forældrene er, at de faktisk regner med at komme og få deres barn døbt, så snart restriktionerne er væk. Så jeg er ikke så bekymret, som jeg har været. Udfordringen på sigt er dog at få skabt en anledning til at få barnet døbt. Det må vi være med til som kirke, så de gode intentioner ikke bare glider ud,” siger han.